Opførelse af almene boliger halter: Nu vil borgmester have ændret loven

Private boliger bliver bygget hurtigere end de almene, trods krav. Nu vil Teknik- og Miljøborgmester gå til minister.

De seneste seks år har politikerne i Københavns Borgerrepræsentation flittigt udnyttet muligheden for at kunne stille krav om 25 procent almene boliger, når de har behandlet nye lokalplaner.

Men de almene boliger er alligevel unødvendigt længe undervejs. Det fremgår af en ny opgørelse.

Opgørelsen viser blandt andet, at i 12 lokalplaner med private grundejere er den almene eksekveringsgrad - det vil sige, andelen af byggeri der er opført, eller hvor byggeriet er i gang - på blot 18,7 procent.

Til sammenligning er den for privat byggeri på 52,4 procent. 

Regner man lokalplaner med, hvor By & Havn er primære grundejere, er eksekveringsgraden for det almene byggeri 28,8 procent og 40,2 procent for det private byggeri.

De private boliger skyder altså hurtigere op end de almene boliger gør.

Og det er en udvikling, der ærgrer Enhedslistens teknik- og miljøborgmester i Københavns Kommune, Ninna Hedeager Olsen.

- Jeg synes selvfølgelig, at det er rigtig ærgerligt, for vi er glade for at have det her værktøj med 25 procent, der gør, at vi kan stille krav til de private bygherrer om almene boliger og dermed få flere betalelige boliger i byen. Så det er super ærgerligt, at vi ser, at de 25 procent ikke bliver bygget, eller at det går rigtig langsomt, siger hun til TV 2 Lorry.

Dialog med byggebranchen og ministerhenvendelse

I dag kan de private bygherrer rette henvendelse til kommunen for at få godkendt deres byggeplan. Hvis byggeplanen indskrives i lokalplanen kan kommunen bede om, at 25 procent af boligerne skal være almene.

Men idet planen er godkendt, kan den private bygherrer - som reglerne er nu - gå i gang med at bygge de private boliger uden at bygge de almene. Det gælder så længe, at vedkommende ikke bygger på den grund, der er afsat til de almene boliger ifølge den godkendte lokalplan.

Med andre ord er bygherren altså ikke forpligtet til at bygge de almene boliger. Og det er noget af det, som Ninna Hedeager Olsen vil lave om.

Hun vil nu sammen med Teknik- og Miljøforvaltningen øge dialogen med byggebranchen, så hun selv og forvaltningen kan blive klogere på processen.

- Det ene er en øget dialog med bygherrerne, så vi får nogle erfaringer og høre, hvorfor de, der får bygget, bygger, og høre dem, der ikke bygger, hvad der ligger til grund for det, og om der er noget, vi som kommune kan gøre nemmere.

Derudover rettede hun tirsdag henvendelse til indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad (S). 

- Jeg vil gå til ministeren og få ændret loven, så vi ikke bare kan kræve de 25 procent, men så vi kan få nogle betingede værktøjer. Det, vi ønsker, er, at for at de private bygherrer kan få de 75 procent godkendt til privat byggeri i lokalplanen, så skal de have en aftale eller være i dialog med et alment boligselskab om de resterende 25 procent. Det er det, der hedder en betinget byggetilladelse.

- Og så vil vi også gerne følge ministeren op på hans eget forslag om at hæve kravet om de 25 procent til 33 procent, som han selv har været ude at sige for nyligt.

"Vi skal også gribe i egen barm"

Der er dog ikke kun de private grundejere, det halter med. På grunden Østre Gasværk har der siden 2017 ligget en lokalplan klar til opførelse af boliger.

Da det er en kommunalejet, er det kommunens økonomiforvaltning der har ansvaret for indgå aftaler med almene boligselskaber om at få opført boliger på grunden, men det er altså endnu ikke sket.

Den problemstilling er Ninna Hedeager Olsen også bevidst om.

- Der er ingen tvivl om, at når vi undersøger det private, skal vi også gribe i egen barm og se på, hvorfor vi ikke selv får det gjort, når vi selv er bygherrer, og hvad vi kan gøre for at få det gjort.

Økonomiforvaltningen oplyser til TV 2 Lorry, at man inden for de kommende måneder forventer at kunne udbyde tre store almene byggeprojekter på grunden med plads til cirka 250 almene boliger. De almene projekter vil udgøre omtrent 70 procent af det samlede byggeri, når området står færdigt.

- Byggeriet på Østre Gasværk-grunden har været forsinket, fordi det har taget længere tid end forventet at færdiggøre forsyningsplanen og klargøre grunden, blandt andet på grund af jordforureningen fra det tidligere gasværk, skriver økonomiforvaltningen i en mail til TV 2 Lorry.

Selv peger Ninna Hedeager Olsen på, at det ikke er for sent at tage fat på problemstillingen nu, også selvom hun snart forlader sin borgmesterpost efter kommunalvalget i november 2021.

- Det kunne man sikkert have gjort noget før, men der skal også gå noget tid, før man kan se, hvad der bliver opført og ikke gør. Og nu kan vi se, at meget mangler, men der er også gode eksempler. Flere steder er opførelse af almene boliger godt i gang for eksempel på Grønttorvet.

- Men det bekymrer os, at der er steder, der ikke gør, for eksempel Carlsberg, som er den ældste frivillige aftale, vi har liggende, men som stadig ikke får opført dem.

Bygherrer overrasket over kritik

Hos Carlsberg Byen undrer borgmesterens kritik stedets administrerende direktør, Jens Nyhus. 

- Jeg er dybt overrasket over, at hun har den kritik. Vi har for et 2019 år siden solgt den første grund til det første boligselskab.

- Kommunen er fuldt klar over, hvilken takt vi udbygger og har aftalt, at de almene boliger kommer i. Der kommer en portion - der kunne have været i gang -  og så kommer den næste grund i 2022 og den sidste i 2024. Det sker helt efter aftale med København Kommune, så jeg synes det er en forfejlet kritik.

Men ifølge Ninna Hedeager Olsen er det netop problemet, at der går så lang tid, før aftalerne med boligselskaberne bliver indgået. 

- Jeg ser helst, at almene boliger skyder op samtidig med de private. Det er positivt, at Carlsberg nu får rykket på nogle af de almene boliger, men det ændrer ikke ved, at det i mine øjne burde være sket langt tidligere. Det er netop den forsinkelse, vi har brug for at få gjort op med, siger hun. 

Det har ifølge Jens Nyhus ikke været muligt.

- Vi har kun én interesse og det er at få liv i en bydel, som den vi jo bygger, så vi har ingen interesse i at forhale de almene boliger. Og det har ganske enkelt ikke været muligt at gøre det hurtigere af logistiske grunde, forklarer han.