Op mod 500 traktorer tilmeldt: Demonstration påvirker trafikken i København

Lørdag den 21. november vil formentlig hundredvis af demonstranter køre ind i København i traktorer i tidsrummet fra kl. cirka 10 til 16.

Noget så usædvanligt som traktor-støj vil lørdag indtage de københavnske gader, når  landmænd fra sammenslutningen, "Oprør fra landet", viser deres utilfredshed med regeringen. 

Lørdag morgen er 850 traktorer tilmeldt i Aarhus og København, oplyser "Oprør fra landet" på sin hjemmeside. Omkring 500 af dem deltager i demonstrationen i København.

Københavns Politi gjorde fredag opmærksom på, at det kun er traktorer, som er registreret til almindelig kørsel på offentlig vej, der må benyttes til og fra demonstrationspladserneTalsmanden for "Oprør fra Landet", Knud Jeppesen, fortæller dog til TV 2, at traktorerne fortsat vil køre igennem byen.

Her ses kortegen af lastbiler, der lørdag kører gennem København for at demonstrere.
Her ses kortegen af lastbiler, der lørdag kører gennem København for at demonstrere.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
20201121-123635-L-1920x1279we
Foto: Nils Meilvang/Ritzau Scanpix

"Oprør fra landet" oplyser lørdag morgen til TV 2 Lorry, at 86 traktorer har krydset broerne for at deltage, mens de øvrige 500 kommer fra Sjælland.

Politiet forventer, at de potentielt flere hundrede traktorer på vejene vil påvirke trafikken væsentligt i de dele af byen, som demonstranternes rute går igennem. Det er sandsynligt, at der opstår køer.

Sådan påvirkes gaderne i København:

Klokken cirka 10 lørdag vil traktorerne blive ledt ind i København via tre indfaldsveje: Gammel Køge Landevej, Roskildevej og Frederikssundsvej.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Kort over første del af demonstrationen, hvor de mange traktorer kommer ind til København via indfaldsvejene.
Kort over første del af demonstrationen, hvor de mange traktorer kommer ind til København via indfaldsvejene.
Foto: Københavns Politi / Twitter

Herefter kører traktorerne sydpå ad ring 2 og samles på Kalvebod Brygge, hvor de kører videre ad følgende rute:

Kalvebod Brygge – Vester Voldgade – Stormgade – Vindebrogade – Christiansborg Slotsplads – Holmens Kanal – Kongens Nytorv – Bredgade – Grønningen – Folke Bernadottes Allé – Indiakaj – Langelinie.

Samtidig vil en gruppe fiskekuttere lægge til kaj på Langelinie, hvor der finder en samlet demonstration sted fra 12 til 14.

Klokken cirka 14:30 bliver traktorerne ledt ud af byen via følgende rute:

Langelinie – Kalkbrænderihavnsgade – Nordhavnstunnelen – Tuborgvej (ring 2). Herefter deler demonstrationen sig og kører ud af byen via de tre førnævnte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Roskildevej og Gammel Køge Landevej.

Hos Københavns Politi forventer man, at traktorerne vil være ude af byen igen omkring klokken 15.30.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Sådan så det ud, da Landmænd traktorer var samlet i demonstration i Aalborg, lørdag den 14. november
Sådan så det ud, da Landmænd traktorer var samlet i demonstration i Aalborg, lørdag den 14. november
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

- Vi vil prioritere at lede traktorerne gennem byen med så få ophold som muligt, men under alle omstændigheder kommer demonstrationen til at påvirke trafikken væsentligt. Derfor opfordrer vi bilister til at finde alternative ruter eller måske overveje at benytte kollektiv transport i stedet, siger politiinspektør Tommy Laursen i en pressemeddelelse. 

- Vælger man kollektiv transport, minder vi om, at man skal huske at bruge mundbind og følge sundhedsmyndighedernes øvrige retningslinjer, siger Tommy Laursen.

Samtidig vil en gruppe fiskekuttere lægge til kaj på Langelinie, hvor der finder en samlet demonstration sted fra 12 til 14.
Samtidig vil en gruppe fiskekuttere lægge til kaj på Langelinie, hvor der finder en samlet demonstration sted fra 12 til 14.
Foto: Københavns Politi - Twitter
Fra klokken cirka 14.30 bliver traktorerne ledt ud af byen via følgende rute: 

Langelinie – Kalkbrænderihavnsgade – Nordhavnstunnelen – Tuborgvej (ring 2). Herefter deler demonstrationen sig og kører ud af byen via de tre førnævnte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Roskildevej og Gammel Køge Landevej.
Fra klokken cirka 14.30 bliver traktorerne ledt ud af byen via følgende rute: Langelinie – Kalkbrænderihavnsgade – Nordhavnstunnelen – Tuborgvej (ring 2). Herefter deler demonstrationen sig og kører ud af byen via de tre førnævnte indfaldsveje: Frederikssundsvej, Roskildevej og Gammel Køge Landevej.
Foto: Københavns Politi / Twitter

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik