Online-supermarked har doneret overskudsvarer for en million kroner

Onlinesupermarkedet nemlig.com har det seneste års tid doneret overskudsvarer for en million kroner til madspildsbutikker.

Trykkede agurker, bulede dåser og varer, der har overskredet sidste anvendelsesdato, bliver i mange supermarkedskæder kasseret, selvom varerne så godt som intet fejler.   

Men det er ikke tilfældet onlinesupermarkedet nemlig.com, der det forgangne år har samarbejdet med madspildsbutikkerne Wefood. 

Wefood har i alt afhentet 60 tons overskudsvarer, hvilket svarer til mere end 1100 kilo om ugen hele året rundt. Hvis man regner det om til en værdi, så svarer det lige godt mad for en million kroner mad, der siden er blevet solgt i overskudsbutikkerne.

Det oplyser Mikkel Pilemand, der er kommerciel direktør i nemlig.com.

- Det er en stor glæde at se, hvordan vores varer kommer på hylderne i Wefood-butikkerne, og at varerne er med til at støtte det gode formål. Det viser tydeligt, at varer der ofte går til spilde i dagligvarebranchen stadig kan gøre en stor forskel, siger han til TV 2 Lorry.

Overskudsvarerne fra nemlig.com bliver solgt til nedsat pris hos Wefood, hvor overskuddet fra salget går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verdens fattigste lande.

Samarbejdet mellem nemlig.com og Wefood glæder generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp, Birgitte Qvist-Sørensen.

- Vi er utroligt glade for de mange og gode overskudsvarer, vi har modtaget det seneste år. Formålet med Wefood er at mindske madspild og skabe mere overskud til verdens fattigste, og man må sige, at det virkelig er lykkedes her, siger hun og fortsætter:

- Flere end 800 millioner mennesker sulter hver eneste dag, og samtidig smider vi dagligt 2000 tons mad ud i Danmark. Det er absurd, men heldigvis kan vi gøre en forskel, siger hun.

Onlinesupermarkedet, nemlig.com, har det seneste år været at spotte i Wefood, hvor de donerer deres overskudsmad.
Onlinesupermarkedet, nemlig.com, har det seneste år været at spotte i Wefood, hvor de donerer deres overskudsmad.
Foto: Nemlig.com

Vil fortsætte med at donere

Ifølge Mikkel Pilemand vil nemlig.com fortsætte samarbejdet med Wefood, men også søge nye muligheder for at minimere madspild. Onlinesupermarkedet har af den grund valgt at blive en del af det frivillige initiativ ’Danmark mod madspild’, der har til formål at halvere det samlede madspild i Danmark i 2030.

Mikkel Pilemand oplyser, at man de seneste år har tilføjet flere samarbejdspartnere, der modtager overskudsvarer. Onlinesupermarkedet donerer derfor også til Fødevarebanken og Stop Spild af Mad Lokalt, der uddeler varerne lokalt i Albertslund.

- Det har haft stor betydning for den mængde fødevarer, som vi kan donere videre, og i 2019 donerede vi dobbelt så mange overskudsvarer, som året forinden. Vi er samtidig en del af initiativet Danmark mod Madspild, der har til hensigt at halvere madspild frem mod 2030, og den ambition vil vi også arbejde hen imod, siger han til TV 2 Lorry.

Hos nemlig.com er fremtidens målsætninger fastsat, onlinesupermarkedet ønsker ikke, at deres madspild vokser i takt med, at supermarkedet vokser.

- Vi har allerede kun en tredjedel af det madspild, som de har i de fysiske supermarkedskæder, men vores ambition er at vi skal reducere endnu mere. Når vi giver varer til Wefood, så giver vi maden en ekstra chance for at blive spist, og derfor er vores målsætning at kunne donere flere overskudsvarer til Wefood det kommende år, siger han.

Jan-Matin Mikkelsen, der er projektleder i Wefood-butikkerne er begejstret for det givtige samarbejde.

- Det betyder, at vi får nogle varer, der generer en høj omsætning, der bidrager godt til overskuddet i Wefood, der kan bruges videre ud i verden. Det er dejligt, og det trækker en masse nye kunder ned i vores butik, og vi får bredere sortiment, siger han til TV 2 Lorry.

Den kommercielle direktør i nemlig.com, Mikkel Pilemand, oplyser til TV 2 Lorry, at man også er i gang med at kigge på, hvordan de selv kan mindske overskudsvarer, og på bedste mulig vis komme af med dem.

- Vi kigger både på, hvordan vi kan donere flere overskudsvarer, så varerne kan spises af forbrugerne. Men vi kigger også på hvordan vi kan udnytte flere af vores varer, når vi ikke kan sælge dem. Derfor donerer vi blandt andet også grøntsager, der ikke længere kan sælges, til dyrene i Zoologisk Have. Det har foreløbigt været en stor succes, siger han.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Forbrug

Black Friday

Guide: Sådan får du mest ud af Black Friday

Onlinehandel Black Friday

Advarsel før Black Friday - sådan undgår du at blive snydt på nettet

Døde grise foran Lorry

Døde smågrise efterladt flere steder i København - kendt skralder står bag

søretten

Ejer af webbutikker vil ikke tilbagebetale trods stævning

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere