Anlæggelsen af den 2,8 kvadratkilometer store halvø Lynetteholm begynder i slutningen af denne uge.
Det oplyser By og Havn, der nu kan begynde gravearbejdet, til TV 2 Lorry.
Det er ikke hele området, der er frigivet, da arkæologernes arbejde fortsætter. Det oplyser Vikingeskibsmuseet, der har de arkæologiske ansvar i Øresund, til TV 2 Lorry.
Museet oplyser, at den del af anlægsarbejdet, som By og Havn påbegynder, ikke berører de områder, der skal undersøges af arkæologer.
Det er endnu for tidligt at afvise, at der vil blive påtruffet kulturarv i område et.
Vikingeskibsmuseet forventer først at være færdige med hele forundersøgelsen inden for de kommende syv til otte måneder.
Indtil videre har man undersøgt cirka 338 af omkring 1600 udvalgte steder under Lynetteholmen.
Tidsplan kaldt for "stærkt urealistisk"
Tilbage i marts kunne TV 2 Lorry ellers fortælle, at Vikingeskibsmuseet i et høringssvar advarede om, at undersøgelserne kunne tage lang tid og i den forbindelse kaldte tidsplanen for "stærkt urealistisk":
"Museet anser den skitserede tidsplan for stærkt urealistisk. Både forundersøgelser og eventuelle udgravninger skal være afsluttet inden opstart af i det mindste perimeter-anlæggelsen, hvilket der ikke synes at være taget højde for," skrev Vikingeskibsmuseet i et høringssvar til projektet.
Efterfølgende blev der udarbejdet en ny tidsplan for gennemførslen af forundersøgelserne i et samarbejde mellem Vikingeskibsmuseet og By&Havn. Forundersøgelserne gik i gang i september 2021, da området blev klar til at modtage arkæologerne, oplyser Vikingeskibsmuseet.
I faktaboksen nedenfor kan du blive klogere på projektet Lynetteholm.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)
Lynetteholm - kort fortalt
- Lynetteholm er en vision om en ny bydel i København anlagt på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
- I 2070 skal Lynetteholm stå færdig som en ny bydel på 2,8 kvadratkilometer med 35.000 indbyggere. Øen skal tilsluttes metroen og være bindeled i en østlig ringvej rundt om København.
- Samtidig anlægges Lynetteholm som kystsikringsprojekt, der som en dæmning skal beskytte København mod fremtidige stormfloder.
- Fra 2021 skal den kunstige ø anlægges ved at fylde overskudsjord i en ramme. Den proces kan tage mellem 30 og 40 år.
- Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Af museumsloven fremgår det, at der skal laves arkæologiske undersøgelser, før et område kan frigives til byggeri.
By og Havn oplyser til TV 2 Lorry, at man vil begynde gravearbejdet i dagene omkring fredag den 17. december.
Dermed ser det altså ud til, at udgravningen af det omdiskuterede projekt for alvor begynder i slutningen af denne uge.
I faktaboksen nedenfor kan du blive klogere på Lynetteholmens foreløbige rejse.
(Artiklen fortsætter efter faktaboksen)
Lynettehom - tidslinje
- Efteråret 2018: Visionen blev præsenteret i efteråret 2018 af den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S). Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
- December 2020: En miljøkonsekvensrapport for Lynetteholmen - som skal belyse projektets mulige påvirkninger af miljø og natur - offentliggøres. Efterfølgende hagler kritikken af miljøkonsekvensrapport ned over By & Havn. Flere organisationer, eksperter og sågar den sydsvenske region Skåne Län klandrer rapporten for ikke at belyse samtlige dele af projektets konsekvenser for miljøet og i stedet blot belyse én del af Lynetteholms påvirkninger – den såkaldte salamimetode, som ifølge eksperter er i strid med gældende EU-lovgivning.
- April 2021: By & Havn sender nu en ny rapport om Lynetteholms mulige påvirkninger af vandmiljøet i høring. Det sker, efter et hav af kritiske høringssvar til den hidtidige rapport har fået Trafikstyrelsen til at kræve, at By & Havn undersøger ø-projektets potentielle konsekvenser for vandmiljøet grundigere.
- Maj 2021: Flere professorer i miljøret melder sig på banen af kritikere overfor projektet. Kritikken peger på flere dele af projektets forarbejde, blandt andet at vurderingerne af, hvor meget dyreliv og havmiljø der påvirkes, er for overfladiske, samt at vores naboer i Østersøen ikke er blevet inddraget nok i processen.
- 4. juni 2021: Et flertal i Folketinget vedtager loven, der baner vej for det enorme byggeprojekt i Københavns Havn. Socialdemokratiet, Radikale Venstre, SF, Det Konservative Folkeparti, Venstre og Dansk Folkeparti stemmer for loven. Bekymringerne omkring byggeriet bliver afvist af blandt andet Socialdemokratiets ordfører, Thomas Jensen: "Procesmæssigt er det fuldstændig gennemarbejdet", udtaler han.
- Juli 2021: Klimabevægelsen indsender en klage til EU-parlamentets Udvalg for Andragender over etableringen af Lynetteholm med henblik på at få rejst en sag ved EU-domstolen.
- 12. november 2021: EU-Kommissionens afviser Klimabevægelsens klage. Men modstanderne vælger at kæmpe videre.
Kilde: TV 2 Lorry
Tidsplan for Lynetteholm: 50 års anlægsprojekt
- 2021: Landanlæg til jordopfyldning etableres, og selve anlægget af øens perimeter påbegyndes. Første store træk af lastbiler frem og tilbage til Lynetteholm.
- 2021 - 2023: VVM-undersøgelse af en ny metrolinje og Østlig Ringvej fra Nordhavn til Lufthavnen.
- 2023 - : Opfyldning af arealet til Lynetteholm.
- 2023: Der træffes en beslutning om anlæg af metro og en Østlig Ringvej.
- 2024 - : Udbud, projektering og anlæg af metro og Østlig Ringvej sættes i gang.
- 2025 - 2035: Arkitektkonkurrence om overordnet plan for Lynetteholm. Herefter laves der masterplaner for Lynetteholms delområder, mens kommuneplanrammer og lokalplaner vedtages af Københavns Kommune.
- 2035: Projektet delåbnes. De første boliger er klar til indflytning. Metroforbindelse og Østlig Ringvej står færdigbygget og kan nu åbne. Dele af kystlandskabet kan tages i brug.
- 2035 - 2045: Rensningsanlægget Lynetten flyttes eller overdækkes.
- 2070: De sidste beboere forventes at flytte ind på Lynetteholm, der nu står endeligt færdigbygget med 35.000 indbyggere som en ny bydel i København med metro, ringvej og kystlandskab med klimasikring.
Kilde: Københavns Kommune
Omdiskuteret byggeri
Projektet Lynetteholmen tog sin begyndelse tilbage i efteråret 2018, da idéen om Lynetteholm blev fremlagt for offentligheden.
Her præsenterede den daværende statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Københavns daværende overborgmester i København, Frank Jensen (S), visionerne for en ny bydel i København under navnet Lynetteholm.
Bydelen, der skal være 2,8 kvadratkilometer og rummet 35.000 indbyggere, skal anlægges på en kunstig ø ud mod Øresund i Københavns Havn i området nord for Refshaleøen og syd for Nordhavn.
Samtidig skal den være med til at sikre København mod oversvømmelser. En målsætning, der dog senere blev afvist af en ekspert.
Siden har den efterfølgende regering, overborgmester samt et flertal på Københavns Rådhus videreført visionen om Lynetteholm.
Men visionerne er ikke blevet mødt uden modstand.
Kritikken har blandt andet handlet om, at projektet er blevet vedtaget uden den nødvendige borgerinddragelse og en tilstrækkelig miljøvurdering.
Kritik af "salami-metode"
Blandt andet Klimabevægelsen har stået i spidsen for kritikken af, at der ikke udarbejdet en fyldestgørende klima- og miljøredegørelse for arbejdet med Lynetteholm.
Det er særligt den omtalte og omstridte "salami-metode", der har skabt frustration i bevægelsen. De mener nemlig, at man har forsøgt at få projektet igennem ved at dele det op i mindre spiselige bidder.
Det fik i juli Klimabevægelsen til at indsende en klage til EU-parlamentets udvalg for Udvalg for Andragender over etableringen af Lynetteholm med henblik på at få rejst en sag ved EU-domstolen.
Her bad man EU-Kommissionen vurdere klagen om, hvorvidt danske myndigheder havde overtrådte EU’s Miljødirektiv.
Klagen blev i november afvist, men hindrer ikke bevægelsen i at kæmpe videre.
- Kommissionen siger ikke, at der ikke er sket brud på EU-lovgivning. De siger bare, at de ikke har nok information til at konkludere det, udtalte Frederik Roland Sandby, der er sekretariatsleder i Klimabevægelsen, til TV 2 Lorry.
_