OL-skatere: Vi er bange for at køre ind i børnene

Skateboard er ny OL sport. I Fælledparken træner eliteskatere sammen med alle børnene. De ville ønske banen var belyst, så de kunne træne om aftenen.

Skateboard er kommet på det olympiske program. Verden over træner de bedste netop nu. I andre lande er store skatere store stjerner. Flere af dem har deres egen skaterbane, og i USA bliver der lavet et realityprogram, der følger landsholdets forberedelser.

Men herhjemme træner OL-skaterne under noget mere beskedne vilkår. De deler skaterbanen i Fælledparken med alle de børn, der er vilde med at hoppe, springe og rulle rundt på deres skateboard.

- Det kan jo skabe nogle kollisioner, og børn som ikke rigtig ved, hvor de skal placere sig henne siger Rune Glifberg.

quote Hvis vi fik lys på, ville udnyttelsen af banen blive spredt ud, og der ville være flere timer, hvor vi kunne give den gas.

Mads Christensen, OL-skater

Rune Glifberg har i mange år tilhørt verdenseliten i skateboard.
Rune Glifberg har i mange år tilhørt verdenseliten i skateboard.
Foto: Niels Knuth - TV 2 Lorry

Tæt trafik

Glifberg har igennem mange år tilhørt verdenseliten i sporten. Han har vundet en masse konkurrencer og er blandt andet løbet med sportens største trofæ: Guldmedaljen ved de prestigefulde X Games. Han så gerne, at der kom lys på banen i fælledparken. Det ville betyde, at han - og de øvrige eliteskatere - kunne træne senere om aftenen, når de yngre børn er gået hjem.

- Det er meget godt at træne her i Fælledparken. Det er en fin facilitet. Men den er jo meget flittigt besøgt, derfor kan det nogle gange være lidt svært at træne her. Folk er på meget forskellige niveauer. Så man kommer ud for, at man er tæt på at køre ind i hinanden, siger Rune Glifberg.

Rune Glifberg er formentlig Danmarks største OL håb i skateboard.
Rune Glifberg er formentlig Danmarks største OL håb i skateboard.

Kan ikke hvile på laurbærrene

Selvom man er udpeget som OL-atlet, er der ingen garanti for, at man kommer med til de olympiske lege i Tokyo, som starter den 24. juli. OL-atleterne er dem, der har mulighed for at kvalificere sig. Corona har forsinket skaternes program. Derfor mangler der stadig et par konkurrencer, inden det bliver afgjort, hvem der kommer med.

- Vi skal lige oppe vores game en lille smule. Det er jo ikke nok at hvile på laubærrene, siger OL-skater Mads Christensen og slår en knyttet hånd ned i den anden håndflade, for at understrege ordene. 

Mads Christensen er den danske skater, der lige nu er tættest på en OL kvalifikation i disciplinen "Street."
Mads Christensen er den danske skater, der lige nu er tættest på en OL kvalifikation i disciplinen "Street."
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

OL deltagelse på spil

Mads Christensen er den dansker, der lige nu er tættest på at være kvalificeret i disciplinen "Street". Ifølge ham ville han - og de øvrige OL-atleter - stå stærkere i kampen om de eftertragtede pladser, hvis de kunne træne senere om aftenen, hvor de kan have banen mere for sig selv.

- Det kræver, at man har de rigtige faciliteter til at kunne træne. Hvis vi fik lys på, ville udnyttelsen af banen blive spredt ud, og der ville være flere timer, hvor vi kunne give den gas, siger han.

Ifølge Mads Christensen vil OL-skaternes chancer for at kvalificere sig til legene i juli blive større, hvis der kommer lys på banen-
Ifølge Mads Christensen vil OL-skaternes chancer for at kvalificere sig til legene i juli blive større, hvis der kommer lys på banen-
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

Sport i Vækst

Sporten er i eksplosiv vækst. I løbet af syv år er der kommet 1000 nye medlemmer i klubben Big Heart Skateboarding. Og de fleste skatere er vel at mærke ikke medlemmer af en forening. 

Et lysanlæg vil gøre det muligt at skate  langt flere timer i døgnet på banen.
Et lysanlæg vil gøre det muligt at skate langt flere timer i døgnet på banen.
Foto: TV 2 Lorry - Niels Knuth

Har skrevet til kommunen

Klubben skrev allerede i oktober til kommunen, hvor de gjorde opmærksom på ønsket om et lysanlæg. Det koster omkring 300.000 kroner.

- Vi har nogle OL-atleter, der skal på her og nu. Men for os handler det også om, at vi har en masse børn og unge, som vi gerne vil give de bedst mulige rammer. Sådan at når de bliver ældre, og får lyst til at forfølge skaterdrømmen, så har de allerede faciliteter, hvor der er oplyst, siger Carlos Veloso-Strange, som er formand i Big Heart Skateboarding.

Ifølge Carlos Veloso-Strange, formand i Big Heart Skateboarding, vil bedre faciliteter gøre det muligt for de unge, at udvikle sig.
Ifølge Carlos Veloso-Strange, formand i Big Heart Skateboarding, vil bedre faciliteter gøre det muligt for de unge, at udvikle sig.

Borgmesteren: God idé med lys

Københavns Teknik-og Miljøborgmester, Nina Hedeager Olsen, tager godt imod ideen om et permanent lysanlæg, der kan give lys på skaterbanen. 

-   Jeg synes da, at det lyder som et vigtigt ønske. Så jeg synes da, at det er noget, der skal bringes ind i budgetforhandlingerne til budget 2022, siger hun til TV 2 Lorry.

Projektet skal selvfølgelig både behandles i forvaltningen og vedtages politisk. Derfor er det en en proces, der vil tage lang tid.

Københavns Teknik-og Miljøborgmester, Ninna Hedager Olsen, er positivt indstillet overfor lys til skaterbanen. Men hun siger, at det bliver svært at nå inden OL.
Københavns Teknik-og Miljøborgmester, Ninna Hedager Olsen, er positivt indstillet overfor lys til skaterbanen. Men hun siger, at det bliver svært at nå inden OL.

Meget svært at nå inden OL

Det vil altså ikke løse OL-skaternes problem her og nu. Efter at vi på TV 2 Lorry henvendte os til kommunen og spurgte ind til OL-skaternes ønske, har forvaltningen set på muligheden for at lave en midlertidig løsning. Men problemet er, at Fælledparken er fredet. Det vil typisk tage flere måneder, at få en en dispensation for fredningen.

- Det ser desværre rigtig svært ud. Vi kan ikke bare rende ud og sætte lys op i morgen. Men jeg vil rigtig gerne tage endnu en snak med forvaltningen, og se om vi kan vende hver en sten igen, og se om der skulle være en mulighed, siger Teknik- og Miljøborgmesteren. 

Københavns Teknik-og Miljøborgmester, Nina Hedeager Olsen, vil tage endnu en snak med forvaltningen, for at se, om det alligevel skulle være muligt, at få sat noget midlertidigt lys op her og nu.
Københavns Teknik-og Miljøborgmester, Nina Hedeager Olsen, vil tage endnu en snak med forvaltningen, for at se, om det alligevel skulle være muligt, at få sat noget midlertidigt lys op her og nu.

Lys er guld værd

Mads Christensen vil gøre alt, han kan, for at betale tilbage til byen med en god præstation, hvis det lykkes Københavns kommune at skaffe alle tilladelser og få sat lys op. 

Hvis det lykkes politikerne at finde pengene, kommer du så hjem med en guldmedalje? 

- Selvfølgelig! Siger han og flækker sammen i et stort grin. Han tilføjer:

- Jeg vil ikke love det, men jeg gør alt, hvad jeg kan! Vores bedste medaljehåb er nok Rune (red. Glifbjerg).

Nu skal vi møde nogle atleter, der er i gang med at forberede sig til sommerens OL. Men forberedelsen fungerer ikke helt godt. De skal nemlig dele træningsbane med byens børn

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik