Ønske fra Tivoli: Pjerrot skal give tilladelse til at krydse vejen

Pjerrot er let at lave i piktogram-version, mener Tivoli, der ønsker, at han skal pryde lyssignalerne tæt på Tivoli.

"Grøn mand gå, rød mand stå".

Sådan lyder den gamle remse, der skal lære små børn om, hvornår man må krydse vejen ved et fodgængerfelt.

To særlige steder i København skal remsen dog med stor sandsynlighed skrives en smule om.

Tivoli har nemlig ansøgt om at udskifte fodgængersymbolet fra rød/grøn mand til rød/grøn Pjerrot-symbol i trafiksignalerne i Bernstorffsgade og Vesterbrogade ved Tivolis indgange.

Og nu indstiller Teknik- og Miljøforvaltningen, at Teknik- og Miljøudvalget godkender en to-årig forsøgsperiode med Pjerrot som fodgængersignal, såfremt der kan opnås dispensation fra Vejdirektoratet og et tilsagn fra Københavns Politi.

Det fremgår af dagsordenen for Teknik- og Miljøudvalgets møde 11. oktober, som TV 2 Lorry har set.

Det er ved indgangene på Vesterbrogade og i Bernstorffsgade, at fodgængersignalet skal ændres.
Det er ved indgangene på Vesterbrogade og i Bernstorffsgade, at fodgængersignalet skal ændres.
Foto: Tivoli

Vejdirektoratet har tidligere givet dispensation

I Tivoli er de rigtig glade for, at der bliver kigget på forslaget, fortæller pressechef Torben Plank.

- Vi synes, det er en rigtig sjov feature. Det vil være sjovt for gæsterne, som er på vej ind til Tivoli og helt sikkert også sjovt for turister i København, siger han til TV 2 Lorry.

Samtidig pointere han, at det ikke er et ukendt fænomen i Danmark at udskifte symbolerne i trafiksignaler.

Vejdirektoratet har tidligere givet dispensation til Odense Kommune (H.C. Andersen-symbol), Århus Kommune (vikingesymbol) og Fredericia Kommune (Den Tapre Landsoldat-symbol).

quote Pjerrot er et ikon for Tivoli. Og så er han en figur, der er nem at lave som piktogram, og han er let aflæselig

Torben Plank, pressechef Tivoli

At valget lige er faldet på den hvide klovn med den røde mund er ganske simpelt.

- Pjerrot er et ikon for Tivoli. Og så er han en figur, der er nem at lave som piktogram, og han er let aflæselig, siger Torben Plank.

Det sidste er nemlig vigtigt, så man sikrer trafikken, understreger han. Derfor kan Tivoli også sagtens forstå, at man starter med en prøveperiode på to år, hvis ansøgningen bliver godkendt.

Skulle det være tilfældet, så vil forvaltningen i samarbejde med Tivoli opsætte Pjerrot-symbolerne i trafiksignalerne i slutningen af november 2021.

Et af argumenterne hos forvaltningen for at godkende ansøgningen lyder blandt andet, at Tivoli anses for at være en særlig kulturinstitution i det københavnske bybillede og Danmarks mest besøgte turistattraktion, lige som eksemplerne fra de andre byer også er af særlig betydning for de byer.

De er de her to steder man fremover muligvis vil kunne se pjerrot ved en fodgængerovergang.
De er de her to steder man fremover muligvis vil kunne se pjerrot ved en fodgængerovergang.
Foto: Tivoli

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik