Ny undersøgelse viser omfanget af vejvrede: "Det går ud over os, der overholder fartgrænserne"

Næsten 70 procent af de 18-29-årige har været udsat for andres vrede i trafikken, viser en analyse. Nu vil minister have trafikadfærd på skemaet.

En strittende langemand, en hilsen med hornet og trusler om vold.

Der sker noget med mennesker, når de sætter sig ind bag rattet og bevæger sig ud i trafikken. Normalt velfungerende mennesker ændrer pludselig karakter og bliver svovlende, højtråbende væsener, der påpeger alle andres måder at køre på.

Og det er langt fra unormalt, at danskerne udsættes for andres vrede i trafikken, lyder det i en pressemeddelelse fra GF Fonden.

Det er særligt den yngste gruppe af bilister (18-29-årige), hvor syv ud af ti har oplevet, at andre bilister opførte sig aggressivt. Særligt er det et problem med bagvedkørende bilister, der kører for tæt på, viser analysen, der er lavet på baggrund af en spørgeskemaundersøgelse fra analyseinstituttet YouGov.

I spørgeskemaet fremgår det også, at det særligt er personer fra hovedstaden og Sjælland, der er udsat for andres vejvrede. Noget der ikke overrasker landsformanden for Dansk Kørelærer-Union (DKU), Bent Grue, der selv er kørelærer.

- I storbyen er folk lidt mere stressede, så det virker som om, det er et storbyfænomen, siger han til TV 2 Lorry.

quote Jeg bliver så forskrækket, at jeg dytter. Så farer han ud efter mig, hiver døren op

Bent Grue, landsformand for DKU og kørelærer

Vejvreden er taget til

Han har i sine 27 år som kørelærer oplevet, hvordan vejvreden er taget til i takt med, at der er kommet flere biler på vejene. Særligt havde han en ubehagelig oplevelse, da han var på vej til at samle en elev op i området omkring Christiania.

- Jeg kom kørende ad en vej, da der pludselig er en, der decideret kører ud foran mig. Jeg bliver så forskrækket, at jeg dytter. Så farer han ud efter mig og hiver døren op. Han blev lidt overrasket, da han så, hvor høj jeg var, men han råbte, at jeg skulle have en røvfuld.

Heldigvis slap Bent Grue fra episoden uden en korporlig straf. Men som kørelærer ser han oftere end så mange andre, hvordan folks temperament løber af med dem, når de sætter sig ind bag rattet.

- Vi kan se, at folk er mere pressede og ikke har det helt store overblik. De nyder ikke turen i bilen, som man måske gjorde tidligere. Og det går ud over os, der holder fartgrænserne og overholde reglerne. I dag ser jeg oftere folk, der overhaler over spærrelinjerne, end jeg gjorde for 27 år siden.

quote Når man er i det røde felt, så reagerer man anderledes, og man får tunnelsyn. Man glemmer alt om sikkerhed

Jens Einar Jansen, psykolog, ph.d. og ekspert i vredeshåndtering

Bent Grube oplever også, at der er nogle typer af trafikanter, der har det med at se rødt, når de ser, at den forankørende bil er en skolevogn.

- Det sker typisk, at varevogne og lastbiler overhaler meget hasarderet og alternativt. Af og til er der også nogen, der råber efter os

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Jeg oplever, at man får problemer med vreden, når man har kørt 100 timer alene. Så begynder man at føle sig rutineret og lidt overskudsagtigt, lyder det fra Bent Grue
- Jeg oplever, at man får problemer med vreden, når man har kørt 100 timer alene. Så begynder man at føle sig rutineret og lidt overskudsagtigt, lyder det fra Bent Grue
Foto: Privatfoto

Hver syvende har oplevet at blive vred i trafikken

I undersøgelsen fremgår det, at 53 procent af alle respondenterne fordelt på alle aldersgrupper har været udsat for vejvrede.

Samtidig har 70 procent af os oplevet at blive vrede eller aggressive, når vi kører bil. Særligt de 30-39 årige kæmper med at tøjle temperamentet. Her svarer syv procent, at det sker ofte.

Og når folk bliver sure i trafikken, kvittere de oftest med at give den anden bilist det lange lys, viser undersøgelsen.

Men hvorfor bliver man så sur, at man føler trang til at tilsidesætte trafiksikkerheden ved at blænde andre, lave hasarderede overhalinger eller køre for tæt på den forankørende?

(Artiklen fortsætter under billedet)

- Der er det med vrede, at mange oplever det som skamfuldt bagefter. Man føler sig nærmest lidt barnligt bagefter, forklarer Jens Einar Jansen.
- Der er det med vrede, at mange oplever det som skamfuldt bagefter. Man føler sig nærmest lidt barnligt bagefter, forklarer Jens Einar Jansen.
Foto: Privatfoto

Det har Jens Einar Jansen flere bud på. Han er psykolog, ph.d. og ekspert i vredeshåndtering.

- Det ene er, at man bliver sur over manglende fremdrift. Man har måske travlt, og så bliver man stresset over, at det går for langsomt. En anden ting kan være, at andre kører hensynsløst. Den tredje ting kan være, når man bliver sur over, at andre reagerer på ens fejl. Det kan man godt blive voldsomt provokeret over, forklarer han til TV 2 Lorry.

Jens Einar Jansen fortæller videre, at vejvrede hurtigt kan udvikle sig farligt, hvis man ikke håndterer situationen ordentligt.

- Man begynder at fokusere mere på den anden bilist end selve trafikken, og hvordan den udvikler sig. Når man er i det røde felt, så reagerer man anderledes, og man får tunnelsyn. Man glemmer alt om sikkerhed.

(Artiklen fortsætter under boksen)

Psykologens bedste råd til at håndtere sin vejvrede

Minister vil have adfærd på skemaet

Hos DKU erkender man, at kørelærerne også har et ansvar for at sikre sig, at de ikke sender vrede bilister ud på vejene. Det kan eksempelvis gøres ved at vende ubehagelige episoder i trafikken til noget positivt.

- Vores vigtigste opgave er at lære eleverne at trække vejret dybt og tælle til fem i stedet for at råbe op. Jeg bruger episoder med vejvrede til at fortælle, at det er, hvad man får ud af at kører hjemmefra fem minutter senere end planlagt, fortæller Bent Grue.

Han fortæller, at DKU også gør meget ud af at efteruddanne kørelærerne, så de er klædt på til at håndtere tilspidsede situationer. Det sker for at undgå, at de reagerer med vrede over for andre bilister og på den måde blåstempler vejvrede.

- Jeg kan se, at der er mange kørelærere, der får noget ud af de efteruddannelser, de kommer på, selvom det er mange år siden, de blev uddannet. Der er også nogen, der er blevet gode til at bruge de sociale medier som eksempelvis TikTok til at informere de unge om problemerne ved vejvrede.

I slutningen af maj lød det fra transportminister, Trine Bramsen, at god trafikopførsel skal inkluderes i kørekortundervisningen, og at eleverne skal testes i det fra begyndelsen af 2024.

- Jeg tror ikke, det skader nogen at blive mindet om det (god adfærd, red.) en ekstra gang - og dem, der opfører sig ordentligt i forvejen og ikke bidrager til den her type af konflikter i trafikken, kommer jo så bare til at kunne bestå let, sagde Trine Bramsen.

Bent Grue bifalder idéen om at sætte adfærd på skemaet i landets køreskoler.

- Det, som er vigtig for mig, er, at vi bibeholder vores gode uddannelse, som vi har i Danmark.  Vi har en af de bedste undervisningsplaner i Europa med teori og praksis, og det er vigtigt, at vi beholder det, lyder det afslutningsvis fra landsformanden for DKU.