Ny teknik på Rigshospitalet får hjernesvulster til at lyse - og så er de nemmere at fjerne

Den nye teknik skal hjælpe hospitalets kirurger til at arbejde mere præcist og tages i brug i år

Kræftpatienter kender til tvivlen - og pårørende kender den også: Fik kirurgerne nu fjernet det hele, da de opererede?

For hvis de ikke gjorde det, så er der langt større risiko for tilbagefald. Nu skal ny teknologi på Rigshospitalet hjælpe de ansatte, så der bliver langt bedre mulighed for, at de fjerne alt det syge væv - uden at de fjerner raskt væv, der støder op til det kræftramte område.

Det skriver Rigshospitalet på deres hjemmeside.

Rigshospitalet er langt fremme med et projekt, hvor patienter, der skal opereres for kræft, får sprøjtet et stof ind i blodet.

Når operationen så gennemføres, belyses det kræftramte område med infrarødt lys (infrared imaging mode), og det får det kræftramte væv til at lyse synligt op. Dermed ved kirurgerne, hvad de skal fjerne.

Fjerner mere end nødvendigt

- Når man i dag opererer patienter for kræft, kan man ikke se, hvor kræftvævet starter, og hvor det slutter, forklarer overlæge og professor Andreas Kjær i en pressemeddelelse fra Rigshospitalet. 

- Derfor tager man ofte knuden og lægger et par centimeter til. Hvis man fjerner et par ekstra centimeter væv af tarmen, gør det ikke nødvendigvis så meget skade, men den mulighed er der ikke ved operation i hjernen, hvor du risikerer du at påvirke væsentlige funktioner som fx sprogcentret. I alle tilfælde er den metode, vi bruger i dag unøjagtig, og skaber stor risiko for tilbagefald, fordi man risikerer ikke at få alt det syge væv med, siger Andreas Kjær.

Han er en af forskerne bag den nye teknologi, som er støttet med en bevilling fra Innovationsfonden og er blevet til i et samarbejde mellem Rigshospitalet, Københavns Universitet og virksomheden FluoGuide A/S.

Hertil har også Lundbeckfonden, Novo Nordiskfonden, Neye Fonden samt Kræftens Bekæmpelse og EU bidraget.

Først mus - så mennesker

Der er allerede gennemført forsøg på mus, som har fået indopereret menneskelige kræftceller, der herefter er blevet fjernet igen med hjælp fra den nye teknologi.

Ifølge Rigshospitalet er man nu i gang med at fremstille det stof, der får kræftvævet til at lyse op i en kvalitet, der kan bruges på mennesker.

Udstyret - som den infrarøde belysning, er allerede på plads, og dermed kan kirurgerne snart gå i gang.

En af dem er Jane Skjøth-Rasmussen, der er overlæge i neurokirurgi. Hun siger:

- Den nye teknik kan give os et klart signal om, hvor der er kræftceller og celler, der er på vej til at udvikle sig til kræftceller. Det betyder, at vi i højere grad kan være mere sikre på at fjerne det syge væv. Vores håb er, at det giver lettere og længere liv til patienterne, og jeg ser rigtig meget frem til at afprøve, hvor stort potentiale det har. 

I første omgang er det patienter, som skal opereres for hjernetumorer, der får gavn af den nye teknologi. Men, fremgår det af pressemeddelelsen, andre typer kræft kan også inddrages. Det gælder for eksempel kræft i bugspytkirtlen, hoved-halskræft og brystkræft.

Professor Andreas Kjær forventer, at de nye operationer kan påbegyndes efter sommerferien i år - og går det som han og de øvrige forskere bag projektet drømmer om, så bliver teknologien både til gavn for den enkelte patient - og for samfundet. For hvis den er så effektiv som forventet, så sparer man genindlæggelser, re-operatiuoner, ekstra behandling og forlænget sygdom.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik