Ny modstand: Lystfiskeren Nikolaj indkalder til båd-demo mod slam i Køge Bugt

Bådejer og lystfisker Nikolaj Kolding er bekymret for, hvordan havmiljøet i Køge Bugt vil blive påvirket af gytje fra anlægningen af Lynetteholmen. Nu kalder han folk til demonstration.

Natten til torsdag blev den første omgang slam dumpet i Køge Bugt. 

498 ud af i alt to millioner kubikmeter ligger nu på havbunden som et led i projektet med at anlægge den kunstige halvø Lynetteholmen i København.

I modsætning til slammet, der nu er sunket til bunds, flyder protesterne mod projektet fortsat ovenpå. En af de utilfredse borgere er Nikolaj Kolding fra Roskilde.

Han er bekymret for de miljøkonsekvenser, de mange tons slam vil have. Derfor har han indkaldt til demonstration lørdag den 15. januar. Her vil han selv og andre vise deres utilfredshed.

- Jeg har brugt Køge Bugt og Øresund hele mit voksne liv. Jeg har kortvarigt arbejdet som erhvervsfisker og har altid været lystfisker. Jeg har egen båd i Mosede Havn og bruger havet hele året rundt, og så er jeg naturinteresseret, siger Nikolaj Kolding til TV 2 Lorry:

- I forvejen har jeg set fiskene forsvinde fra Køge Bugt. Det er gået ned ad bakke de sidste 10 år, og jeg er ikke i tvivl om, at det her vil få negative konsekvenser. Meget af det her slam er forurenet og fyldt med tungmetaller, siger Nikolaj Kolding.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Hvorfor skal gytjen graves op?

Gytje er et sediment bestående af organisk materiale såsom insekter og blade og forskelle uorganiske materialer. Materialet skal graves op for at anlægge Lynetteholmens perimeter.

Gytjen på havbunden er nemlig for blød og kan derfor ikke agere et sikret fundament for halvøen. Derfor skal det graves op og erstattes med sand. Herudover skal en sejlrende uddybes.


Gytjen dumpes på to såkaldte klappladser. Det sker frem til slutningen af marts 2022 og igen i vinterhalvåret 22/23.


I alt skal to millioner kubikmeter gytje dumpes i Køge Bugt henover de kommende år. Det svarer til mere end 60.000 standard 20 fods containere fyldt til randen.


Lynetteholmen ventes at få en omkreds på syv kilometer og skal stå færdig i 2070.

Ifølge By & Havn vil det allermest forurenede gytje skulle deponeres på Refshaleøen, men der vil fortsat være store mængder delvist forurenet slam blandt slammet i Køge Bugt.

- Det må have en langvarig effekt, hvis man overdænger havbunden med slam. Der er intet, der så kan leve der. Min bekymring er, at slammet vil fordele sig, og jeg tror ikke, man reelt ved, hvor det vil ende henne, siger han.

Planen er, at bådejerne på dagen mødes i farvandet ved Oceankaj, hvor Lynetteholmen skal ligge. Herefter sejler armadaen ind i Københavns Inderhavn mod Knippelsbro og Fisketorvet, hvorefter de vender retur til Oceankaj.

Folk uden båd kan møde op ved Inderhavnsbroen mellem Nyhavn og Christianshavn, hvor bådene vil sejle igennem, klokken 12.00.


Artiklen fortsætter efter billedet...

Visualisering af Lynetteholm, som man forestiller sig, at halvøen vil se ud under anlægsfasen.
Visualisering af Lynetteholm, som man forestiller sig, at halvøen vil se ud under anlægsfasen.
Foto: By & Havn

Mange bakker op

For Nikolaj Kolding er det vigtigt, at lokale borgere viser deres utilfredshed med beslutningen om at smide gytje på havbunden.

- Man kan ikke stille sig op efterfølgende og sige, at det var for dårligt, hvis man ikke har givet sin mening til kende. Så må vi se, om det kan flytte noget, men vi kan da se os selv i spejlet, siger Nikolaj Kolding.

Det er blot lidt over et døgn siden, Nikolaj Kolding oprettede begivenheden på Facebook. Over 80 har allerede meldt sig under fanerne, og han regner med flere kommer til.

- Interessen har været relativt god, synes jeg. Man skal tænke på, at i januar er 95 procent af alle både på land. Men vi kan ikke vente til april, for så har man været i gang med projektet så længe, at en demonstration ikke giver mening.

Nikolaj Kolding på sin båd, der er spydspids i demonstrationen.
Nikolaj Kolding på sin båd, der er spydspids i demonstrationen.
Foto: Privatfoto

Ikke alene med bekymringen

Nikolaj Kolding er langt fra den eneste, der er bekymret for slammet i Køge Bugt. En Facebook-gruppe ved navn 'Stop slam i Køge Bugt' oprettet af en række byrådsmedlemmer fra Enhedslisten har lige nu 1.293 medlemmer. 

Svenske myndigheder har udtrykt bekymring for projektet, og samtidig har flere borgmestre langs Køge Bugt råbt op.

- Vi savner det samlede projekts konsekvenser. Vi har simpelthen ikke det samlede billede af, hvad miljøkonsekvenserne er, sagde Marie Stærke (S) til TV 2 Lorry i november.

Hos de lokale afdelinger af Danmarks Naturfredningsforening er man også gået sammen og diskuterer i øjeblikket, hvad man vil gøre. Lokalafdelingerne er bekymrede for de langsigtede konsekvenser for havmiljøet, fortæller Birgit Mindegaard, der er formand for DN Køge,

- Det er i forvejen forurenet, og nu smider man noget slam ud, som man helt principielt ikke ved, hvor forurenet er. Vi vil meget gerne have sat det her på standby, indtil alt er undersøgt helt til bunds, siger Birgit Mindegaard til TV 2 Lorry.

quote Man bruger Køge Bugt som losseplads

Birgit Mindegaard, formand for Danmarks Naturfredningsforening Køge

Selvom der fra officiel side er lavet undersøgelser, der skal belyse miljøkonsekvenserne, er det ikke en betrygget lokalformand, der mener, undersøgelserne er for mangelfulde. 

- Vi er bekymrede for, at det her slam vil sprede sig ind til kysten, og om det kan komme på land. Myndighederne siger, at det er undersøgt ordentligt, men det synes vi ikke. Der er et stort Natura 2000-område tæt på, der skal anlægges ålegræs, ligesom der er et fiskeliv. Man bruger Køge Bugt som losseplads, siger hun.

Men kan de her undersøgelser komme til at belyse de her konsekvenser så grundigt, at I kommer til at sige, at projektet kan køre videre - eller er det her bare en forhalingstaktik?

- Både og. Det handler jo også om, hvad man undersøger for. Man har undersøgt for nogle stoffer men ikke alle, og så er der vurderingen af, hvad der er giftigt, og hvad er ikke? Reelt kunne man tage alt slam på land og oprense det. For mig ligner det, at man har valgt den billigste og ikke den bedste løsning, siger Birgit Mindegaard.

Torsdag påpegede By & Havn, at projektet er undersøgt til bunds, og at de miljømæssige konsekvenser er belyst.

- Når man kigger på det i et lidt større perspektiv, så er det faktisk de klappladser, der er de bedste. Det er her, der vil være de færreste miljøpåvirkninger, siger Ingvar Sejr Hansen, der er udviklings- og salgsdirektør i By & Havn.

Videoen nedenfor blev sendt på TV 2 Lorry den 21. december 2021 og beskriver noget af de modstand, dumpningen af slammet har mødt.

Nu skal det handle om byggeriet af den kæmpemæssige halvø Lynetteholm. Den skal først stå helt færdig i 2070, men anlægsarbejdet går så småt i gang i disse dage. En af de indledende dele af projektet møder dog stor modstand fra begge sider af Øresund

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik