Ny metrolinje til Nordhavn åbner til marts

Et halvt år efter åbningen af Cityringen bliver Nordhavn snart koblet på metronettet i hovedstaden.

Den nye metrolinje M4 i København åbner lørdag 28. marts.

Det oplyser Metroselskabet i en pressemeddelelse.

Linjen kobler Nordhavn til metronettet. Dermed sikres dobbelt så mange afgange mellem Østerport og Københavns Hovedbanegård.

- Metroen har gjort København til en ægte storby. Den bringer os tættere sammen og skaber nye oplevelser for alle.

- Med Nordhavnsmetroen får vi meget mere metro - og det til en helt ny bydel, som før har været svært tilgængelig, siger Københavns overborgmester, Frank Jensen (S), i pressemeddelelsen.

- Jeg håber, at rigtig mange københavnere og besøgende nu vil tage turen til Nordhavn og nyde de smukke omgivelser.

- Samtidig er jeg sikker på, at beboerne får glæde af den nye hotline til resten af byen, siger Frank Jensen.

Åbningen af M4 kommer, et halvt år efter at M3 Cityringen blev tilgængelig for passagerer.

De seneste to uger er M4 blevet koblet sammen med M3 Cityringen. I denne periode har M3 Cityringen været lukket. Natten til mandag, 27. januar, åbner M3 Cityringen igen.

Frem mod åbningen skal den nye metrolinje testkøres. Og de nye stationer Nordhavn og Orientkaj skal have "den sidste finish", som Metroselskabet skriver.

Med tilføjelsen af de to stationer kommer det samlede antal metrostationer op på 39.

- Byen bliver bundet sammen på en helt ny måde med M4's åbning, og vi får skabt et mere effektivt kollektivt trafiknet til gavn for passagererne, som vil opleve flere rejsemuligheder, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

Se, hvordan den nye linje, M4, kobler sig på Metro Cityringen her:

Med Nordhavns metroen kommer der to nye stationer til Københavns metronet.
Med Nordhavns metroen kommer der to nye stationer til Københavns metronet.
Foto: Mia Cassens/TV 2 Lorry

Fakta om M4:

/ritzau/

TV 2 Lorry var med, da den nye metrolinje blev testkørt i sidste uge:

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Trafik

trafikuheld helsingørmotorvejen

Trafik-kaos på motorvejene: Adskillige uheld og lange køer

Kirsten Jensen, borgmester i Hillerød

playMillioner til cykelprojekt ved kommende station og supersygehus

bus movia

Snart kan du tage cyklen med i alle busser på Sjælland

20190220-143924-4-1920x1281we

Trængselsafgift for køretøjer kan være på vej i København

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere