Ny Ellebjerg Station skifter navn - kommer til at koste millionbeløb

Stationen bliver i fremtiden en af Danmarks største stationer med op mod 37.000 passager.

Ny Ellebjerg Station kommer i fremtiden til at hedde København Syd. Det skriver Transportministeriet i en pressemeddelelse.

Stationen bliver freamdrettet en af Danmarks største stationer med op mod 37.000 daglige passager.

Og med den nye rolle som et centralt knudepunkt for København, hvor passagerer kan skifte mellem metro, landsdels- og regionaltrafik, S-tog og potentielt international trafik, er der behov for et nyt navn, som i højere grad symboliserer dette, skriver Transportministeriet.

Partierne bag Infrastrukturplan 2035 har sammen afsat 2,6 millioner kroner til navneændringen. Midlerne går til at dække DSB’s og Banedanmarks udgifter til nye skilte, nye kort, opdatering og opdatering af IT-systemer.

Med navnændringen til København Syd bliver det ifølge Transportministeriet tydeliggjort, at stationen i langt højere grad end i dag får en rolle som indgang til København for både regional- og landdelstrafikken og potentielt international togtrafik i fremtiden. 

Stationen bliver således et alternativ til Københavns Hovedbanegård for en række passagerer, som rejser ind, ud eller rundt i København.

Hvad undrer du dig over?