Nu vil Metroselskabet gøre op med trængsel i togene

Metroselskabet vil i den kommende uge teste indretningen af deres tog. Testen skal være med til at forebygge trængsel i metrotogene.

Hvis du har taget metroen i København i myldretiden, så har du helt sikkert prøvet det. At stå som sild i en tønde. Klemt foran døren med en albue i ryggen og en taske i hovedet. Men det skal forhåbentligt snart være slut.

I ugen efter påske vil Metroselskabet nemlig teste indretningen af deres tog. Det betyder, at passagerne i M1 og M2 vil opleve en anderledes sædeopsætning i nogle af metrotogene. Og det skal ifølge Metroselskabet mindske trængslen i togene - specielt i myldretiden.

- I Metroselskabet arbejder vi løbende med at forebygge trængsel i metroen, så vi sikrer en behagelig rejse for vores kunder samt tog, der kører til tiden. En af vores udfordringer er, at passagererne primært placerer sig foran dørene i stedet for at fordele sig jævnt i toget. Nu ændrer vi på sædeopstillingen for at teste, om vi kan skabe et bedre flow i toget, oplyser direktør i Metroselskabet, Rebekka Nymark i en pressemeddelelse. 

Hvis den ændrede opsætning giver mindre trængsel, vil de resterende tog gennemgå samme ændring.

Påvirket af corona

De senester uger har passagerer næppe set et propfyldt metrotog. Passagertallet i metroen er nemlig faldet med knap 85 procent. Det sker på baggrund af corona-krisen. 

Men med den gradvise genåbning af samfundet forventer Metroselskabet, at passagertallet igen vil stige. Det betyder dog ikke, at der skal være trængsel i togene. 

Der vil nemlig fortsat være klare retningslinjer for brugen af metroen. Passagere vil blive bedt om at holde afstand, rejse uden for myldretid og undgå at rejse, hvis man er syg. Derudover kan passagere også risikere at blive bedt om at vente på næste tog. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik