Nu vil kommune give bøder, hvis chefer afsløres i snyd med løn

Et flertal i Københavns Borgerrepræsentation har torsdag vedtaget, at det skal koste leverandører, hvis de underbetaler deres medarbejdere.

Hvis en entreprenør bag et nyt skolebyggeri i Københavns Kommune giver sine byggearbejdere for lidt i løn, kommer det fremover til at koste dyrt.

Politikerne i København har således besluttet, at der nu skal gives bøder til chefer, der afsløres i at underbetale ansatte. Det oplyser kommunen i en pressemeddelelse.

Overborgmester Lars Weiss (S) mener, at det nye tiltag er med til sikre fair konkurrence for alle de virksomheder, der spiller efter reglerne og har orden i tingene.

- Det er noget svineri, når virksomheder spekulerer i underbetaling af medarbejdere. Det vil vi ikke acceptere her i København. Derfor er jeg glad for, at vi nu får mulighed for at opkræve bod, der rammer dem, der snyder, dér hvor det gør ondt – nemlig på tegnebogen, siger Lars Weiss i pressemeddelelsen.

quote Det er noget svineri, når virksomheder spekulerer i underbetaling af medarbejdere

Overborgmester Lars Weiss (S)

Størrelsen på den nye bøde bliver på 50 procent af underbetalingen i den konkrete sag. Den bøde skal lægges oveni allerede gældende regler, der bestemmer, at leverandører - som eksempelvis entreprenører, der bygger skoler, efterbetaler det fulde beløb, medarbejderne har til gode, hvis de bliver afsløret i at have snydt med for lav løn.

Behov for strammere regler

Og noget tyder på, at der er behov for at strammere såkaldte arbejdsklausuler over for virksomheder, der eksempelvis bygger, underviser eller transporterer borgere for Københavns Kommune.

Hvad er en arbejdsklausul?

I sommeren 2020 afbrød Københavns Kommune samarbejdet med tolkefirmaet Sproghuset, efter at TV 2 Lorry kunne afsløre, at 15 tolke ikke havde fået løn. Få måneder forinden - i februar - kunne TV 2 Lorry fortælle, at et privat dagtilbud i kommunen var blevet afsløret i massiv underbetaling af medarbejdere.

I 2019 fandt Københavns Kommunes egen kontrolgruppe mod såkaldt social dumping underbetaling af udenlandske byggearbejdere i syv ud af ti kontroller, hvor de tjekkede mistanker om lønsnyd. Det kunne DR Nyheder fortælle for godt et år siden. I alt blev virksomheder taget i at snyde med løn, tillæg eller pension i 219 tilfælde.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

Hvad er social dumping?

På tværs af alle brancher fandt Københavns Kommunes kontrolgruppe i 2019 underbetaling for omkring 1,5 millioner kroner, oplyser kommunen i pressemeddelelsen. Heraf var der 131 grove overtrædelser, der fordelte sig således:

  1. Bygge og anlæg: 52 sager
  2. Transport: 47 sager
  3. Undervisning, pleje og pædagogik: 26 sager
  4. Rengøring: Fire sager
  5. Kommunikationsydelser: To sager

Hvis de netop vedtagne regler om bøder var blevet brugt i disse sager, kunne Københavns Kommune have indkasseret omkring 550.000 kroner, oplyser kommunen i pressemeddelelsen.

Foruden de nye regler om bøder, vil Københavns Kommune nu også kræve, at leverandører udbetaler løn digitalt. Det skal gøre det lettere at kontrollere, at lønudbetalingerne rent faktisk finder sted og indberettes til Skat.

Med de nye regler skal det også kunne koste chefen en bøde, hvis ikke denne har tegnet en arbejdsskadeforsikring på sine medarbejdere. Bøden vil her være på 5.000 kroner per medarbejder, men det koster 2000 kroner om dagen per medarbejder, indtil forholdene er bragt i orden.

Endelig betyder de nye strammere regler, at eksempelvis en entreprenør på en byggeplads nu skal registrere alle byggearbejdere i kommunens ID-kortsystem.

I kampen mod social dumping har Københavns Kommune blandt andet taget et nyt middel i brug: ID-kort til medarbejdere på byggepladser, som de skal scanne, når de møder ind og går fra arbejde. Se mere i indsalget herunder:

Et nyt system med ID-kort skal bekæmpe social dumping i København.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Godhavnsdreng

playJuraprofessor: Godhavnssagen kan åbne ladeport af lignende sager

Opholdsforbud

Risiko for angreb i bandekonflikt forlænger opholdsforbud

20190813-134904-l-1920x1277we.jpg

play17 Godhavns-børn får 300.000 kroner hver for misrøgt

nedim_yasar.jpg

Livstidsdømt mand frifundet for drab på radiovært

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere