Intet er som bekendt så skidt, at det ikke er godt for noget.
For mens coronavirus-pandemiens mavepuster til samfundsøkonomien med dets vidtrækkende konsekvenser varsler en dyster udvikling inden for byggebranchen, så er der også dele at glæde sig over.
Hidtil udskudte byggerier og renoveringer af kommunale projekter står nemlig til at blive fremrykket.
Københavns Kommune er sammen med resten af landets kommuner klar til at skrue godt og grundigt op for byggeprojekter som skoler, institutioner og veje, så snart en nogenlunde normal dagligdag kan genoptages.
På et møde i Økonomiudvalget tirsdag aften vedtog medlemmerne at fremrykke byggeprojekter for flere hundrede millioner kroner allerede i år samt hæve beløbet for, hvad der skal bygges for til næste år.
Fri for anlægsloftet
Helt konkret vil kommunen fremrykke allerede planlagte byggeprojekter for yderligere 320 millioner kroner alene i år, hvoraf flere forventes at kunne afsluttes inden årets udgang.
Det følgende år, altså i 2021, vil Københavns Kommune desuden øge anlægsbudgettet med yderligere 690 millioner kroner, så der i alt kan bygges for 3,985 milliarder kroner.
Med andre ord føjes der dermed godt og vel en milliard kroner til anlægsprojekter alene i Københavns Kommune de kommende to år.
Beslutningen sker, efter regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) torsdag i sidste uge vedtog at fritage kommunerne fra anlægsloftet i år. Det skal være med til at støtte dansk erhvervsliv under coronakrisen, lyder det fra regeringen.
Anlægsloftet er det årlige beløb, kommunerne maksimalt må bruge at bygge og renovere.
Det betyder, at kommunerne nu frit kan eksekvere de projekter, de ønsker, så længe de afsluttes i 2020.
Hvad er anlægsloftet?
Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).
Kommuner har tidligere beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi de har ment, at loftet sætter en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.
Regeringerne har dog bevaret anlægsloftet, blandt andet med argumentet, at det sikrer mod overophedning af økonomien.
Kilde: KL, Ritzau, DR Nyheder
Politisk glæde over dispensation
Og den beslutning vækker begejstring blandt borgmestrene i Københavns Kommune.
- Det er en rigtig god aftale, som gør, at vi kan holde hånden under de små og mellemstore virksomheder i København og beskæftigelsen i en tid, hvor vi får mange nye ledige. At anlægsloftet fjernes gør, at vi kan fremrykke en lang række mindre projekter med virkning allerede inden for de nærmeste måneder og her i 2020, mens andre vil være færdige inde i 2021, har overborgmester Frank Jensen (S) tidligere udtalt til TV 2 Lorry.
En af de forvaltninger, der især kan se frem til at sætte gang i nogle flere projekter er Teknik- og Miljøforvaltningen, som blandt andet varetager infrastruktur i København.
Her glæder borgmesteren på området sig også over udsigten til at få gjort op med hængepartier.
- Vi har i årevis været låst af et anlægsloft, som har forhindret os i at føre for eksempel trafiksikkerhedsprojekter ud i livet, løfte vores udsatte byområder og forbedre infrastrukturen, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen (EL) og fortsætter:
- Derfor er det meget positivt, at anlægsloftet er sløjfet i år, så vi kan bidrage kommunalt til at holde hjulene i gang i en svær situation og samtidigt få udført en masse konkrete forbedringer, grønne byrum og trafiksikkerhedsprojekter.
- Men man er nødt til også at sløjfe anlægsloftet i 2021, så vi slipper for at lave umulige prioriteringer mellem vigtige anlægsprojekter, siger hun.
Skoler kan få tiltrængt løft
Også skoler og daginstitutioner har tidligere måttet udskyde planlagte byggerier og renoveringer på grund af anlægsloftet. De kan nu se frem til et løft, fortæller børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) til TV 2 Lorry.
- Det vil komme til at få en meget konkret og håndgribelig betydning for mange elever og lærere. Nogle af vores skoler og tilbud har trængt til renovering i en grad, så det har påvirket undervisningen og trivslen, og det er dem, vi skal give højest prioritet med denne åbning, siger Jesper Christensen.
Hos Venstre er man enige i den betragtning. Her peger borgerrepræsentationsmedlemmet Jens-Kristian Lütken på, at flere skoler har ventet årevis på renoveringer, som tidligere anlægsloft indtil nu har lagt låg på, eksempelvis Nørre Fælled Skole og Bavnehøj Skole.
- Nu har vi muligheden for, at disse skoler bliver gjort tidssvarende og derfor gælder det nu om, at kommunen kommer i omdrejninger og får sat gang i byggearbejdet. Der er ingen tid at spilde, siger Jens-Kristian Lütken (V).
Derfor foreslår han, at arbejdet sættes i gang snarest muligt og allerhelst inden sommerferien.
- Det er nu, vi har en historisk mulighed for at komme i mål med mange af de renoveringer, som ellers er blevet udskudt mange år frem i tiden. Samtidig så er vi med til at holde hånden under byggeriet i en svær tid, så derfor må denne mulighed ikke blive forpasset på grund af kommunal langmodighed, siger han.
Det er endnu ikke fastlagt, hvilke anlægsprojekter, kommunen sætter i gang.
Forvaltningen har dog udarbejdet en bruttoliste over mulige projekter, der kan fremrykkes.
Især vejarbejde – for eksempel et stort af slagsen ved Langebro – samt skolerenoveringer fylder på listen.
Den 23. april vedtager Borgerrepræsentationen, hvilke anlægsprojekter de vil fremrykke og realisere i år.
