Nu kan du igen plante et gratis træ fra kommunen

Efter en pause på et par år er det igen muligt for borgere, virksomheder og boligforeninger at få et Partnerskabs-træ af Københavns Kommune. Det skal dog kunne ses fra din have eller gård.

Ønsker du dig et træ og har du en gård eller have i Københavns Kommune, hvor træet kan ses fra gaden, så kan dit ønske nu gå i opfyldelse.

 

Københavns Kommune genindfører nu det såkaldte Partnerskabstræ. Her kan private borgere, virksomheder eller boligforeninger få et eller flere træer gratis. Eneste krav er, at man selv planter og passer dem.

 

- Det er herligt, at vi igen kan sætte gang i muligheden for at plante partnerskabstræer, for de tæller med i vores plan om, at der skal være flere træer i København. Hvert eneste træ er jo med til at gøre byen grønnere til glæde både for træets ejer og for andre københavnerne, siger teknik- og miljøborgmester Ninna Hedeager Olsen i en pressemeddelelse. 

Corona har sat gang i projektet

Coronapandemien er årsagen til at man igen sætter gang i Partnerskabstræerne. Projektet startede i 2016, men i 2018 blev Partnerskabstræ-projektet sat på pause på grund af statens anlægsloft.

 

Men da anlægsloftet i år blev fjernet, for at få gang i økonomien igen, i kølvandet af COVID19-situationen, har Københavns Kommune valgt igen at sætte gang i muligheden for at plante et eller flere Partnerskabstræer.

Så mange Partnerskabstræer er blevet plantet fra 2016-2018

1517 træer blev i 2016 til 2018 plantet og fordelt på disse bydele:

 

  • 688 på Amager
  • 73 i Bispebjerg
  • 90 i Brønshøj/Husum
  • 3 i Indre By
  • 78 på Nørrebro
  • 461 i Valby
  • 78 i Vanløse
  • 11 på Vesterbro/Kgs Enghave
  • 35 På Østerbro

Træerne blev plantet af villaejere, andels- og ejerforeninger, boligselskaber, grundejerforeninger og kolonihaveejere. 

 

Kilde: Københavns Kommune

Borgere skal selv plante og passe træet

Alle borgere, boligforeninger, boligorganisationer og erhvervsvirksomheder kan søge om at få et træ, hvis de råder over et privat areal i Københavns Kommune, hvor de vil plante træet eller træerne.

 

Ordningen fungerer på den måde, at kommunen donerer træer til de nye træpartnere, som selv planter og plejer træet på et privat område med offentlig adgang, eller et sted, hvor der er indsyn for offentligheden. Har man en privat have, hvor man ønsker, der skal stå et træ, skal det derfor være højest 10 meter fra et offentligt areal, så træets krone er synligt for andre.

Fakta om partnerskabstræer:

  • Man ansøger online på www.kk.dk/partnerskabstrae.
  • Man vælger selv træart. Træet skal være egnet til forholdene, og Københavns Kommune vejleder gerne. Se Sådan vælger du et træ
  • De leverede træer har typisk en stammeomkreds på 10-12 cm og er omkring 2-3 meter høje.
  • Man skal plante træet på et privat areal, man råder over og man kan godt få flere træer.
  • Hvis træet plantes i en have, skal der være max. ti meter fra træet til det offentlige areal og godt indsyn til trækronen ex fra et fortov
  • Man skal selv plante og pleje træet, se plante- og plejevejledningen
  • Som træpartner underskriver man en 3-årig samarbejdsaftale med kommunen. Her forpligter man sig til at sikre træets pasning, og at indberette det til kommunen, hvis træet dør, flyttes eller hvis arealet skifter ejer.

Kilde: Københavns Kommune

 

Borgere planter her et Partnerskabstræ. Billedet er fra første omgang, at projektet blev sat i gang. 
Borgere planter her et Partnerskabstræ. Billedet er fra første omgang, at projektet blev sat i gang. 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik