Nu kan du flytte ud på din egen ø - og det er helt gratis

Det er nu muligt at blive øboer på din egen ø i Øresund, hvor du vil få udsigt til både København og Sverige.

Hvis du nogensinde har drømt om at bo på din egen ø, så er dine drømme blevet hørt.

Det er netop nu muligt at ansøge om at blive en af de fire, der flytter ud på Ungdomsøen. Øen er placeret ude i vandet ved Nordhavn, hvor der er mulighed for både at se indtil København og Sverige fra øen. På Ungdomsøen ligger det gamle Middelgrundsfort, hvor en masse fonde har været med til at lave stedet om til en ø for hele Danmarks ungdom. 

Til sommer er det andet år, at Ungdomsøen eksisterer, og de fire, der har boet der det sidste år, er klar til at give øen videre til fire, nye, friske, unge mennesker. På øen får de unge muligheden for at blive en del af udviklingen af Danmarks historiens største ungdomssatsning.

Hvad koster det?

Det er gratis for de unge at bo der, og selvom det er frivilligt, så får de alligevel det, det svarer til en udeboende SU for unge, der studerer. Det svarer til mellem 5.300-5.600kr. 

- De unge skal hjælpe med meget på øen, så det er kun fair, at de også får noget løn, fortæller Frej Elbæk Schjeldal, der er kommunikationschef til Ungdomsøen, til TV 2 Lorry. 

Han fortæller videre, at Ungdomsøen også er en form for højskole for de unge, hvor der er et stort fællesskab og en masse udfordringer. 

Hvem der bliver valgt

De unge, der bliver valgt til at bo på øen i et år, skal have en masse gode idéer med i bagagen. Det er nemlig et krav for at bo der, at de bliver en del af et større fællesskab af andre frivillige. Deres opgaver bliver at skabe aktiviteter for unge besøgende, og i det hele store være med til at få øen til at fungere året rundt.

Mariann Libach Burup, er en af dem der har boet på Ungdomsøen siden sommer, og inden hun flyttede ud på øen, fortalte hun til TV 2 Lorry, at hun glædede sig.

Fire unge har valgt at flytte ind på den nye Ungdomsø og bo der et helt år. Vi fulgte dem det første døgn som øboere.

- Det er fantastisk at være med til at skrive danmarkshistorie på et stykke danmarkshistorie. Det er en ekstraordinær mulighed at få lov til at være med til at skabe en ø for unge mennesker, der skal være lige, som vi vil have at øen skal være, fortæller hun. 

Efter at have været på Ungdomsøen i et halvt år, er Mariann Libach Burup stadig rigtig glad for sit valg. 

- Livet på Ungdomsøen er utrolig berigende. Det har lært mig ting, som jeg aldrig havde forestillet mig, og har haft en enorm personlig udvikling, fortæller hun. 

Sidste år var der 50 ansøgninger, men Frej Elbæk Schjeldal fortæller, at de satser på, at der kommer flere ansøgere i år. 

- Nu er det andet år, at øen eksisterer, og vi har også lagt op til at få en så mangfoldig størrelse af unge som muligt. Vi har valgt, at man kan ansøge igennem både skrift, video eller hvis man kan lave noget med sine hånder, fortæller han. 

Han oplyser, at målet er at få så mange kompetencer til øen som muligt. 

Ungdomsøen ligger lige midt i Øresund, hvor man kan have udsigt til både København og Sverige.
Ungdomsøen ligger lige midt i Øresund, hvor man kan have udsigt til både København og Sverige.
Foto: PR-Foto Ungdomsøen

En højskole i vandet for unge

Ungdomsøen er tænkt som en ø for hele Danmarks ungdom. Øen er for alle mellem 18-30 år, der har lyst til at være en del af et fællesskab, hvor de skal bidrage med alt det, de kan, når der kommer 25.000-30.000 gæster og besøger øen.

Året på øen kan være et springbræt for mange unge, der måske har brug for at finde sig selv eller prøve kræfter af med, hvor meget man kan udvikle sig på et år.

Kommunikationschef for Ungdomsøen, Frej Elbæk Schjeldal, fortæller, at de har brug for alle typer af unge. Det kan både være hende, der er dygtig til at bage, ham der har tasken fuld af gode ideer til aktiviteter og den unge, der er en god vært, når gæsterne kommer og besøger øen. 

Ansøgningsfristen er 14. april, hvor man så flytter ud på øen til august og et år frem.

Hvordan blev øen til:

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Natur

MUSVÅGE

Dom for giftdrab på fredet rovfugl skal være hårdere, mener ornitologer

træ

130 år gammelt træ udsat for hærværk: "Det var et dejligt og smukt træ"

Flue inficeret med ny opdaget svamp

Ukendte svampe opdaget i Nordsjælland og på Amager - æder levende fluer indefra

Eleverne i 1.b på Engelsborgskolen i Lyngby har været så dygtige til at udforske de små dyr i den nære natur, at de tirsdag vandt førstepræmien i den landsdækkende Mikroforskerkonkurrence 2020.

Skoleklasse fra Lyngby er landets bedste mikroforskere

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere