Nørrebro-drengen Mads Mikkelsen erstatter Johnny Depp i storfilm

En retssag i juli mod Johnny Depp har kostet ham rolle i filmatiseringen af J.K. Rowlings 'Fantastiske skabninger'.

En retssag i juli mod Johnny Depp har kostet ham hans rolle i filmatiseringen af J.K. Rowlings 'Fantastiske skabninger'.

Det oplyser filmselskabet Warner Bros i en meddelelse onsdag. Og nu træder danske Mads Mikkelsen til.

Den 55-årige dansker har spillet med i flere internationale film og tv-serier og er måske bedst kendt i udlandet for sin rolle som seriemorderen Hannibal Lecter i den amerikanske serie 'Hannibal'.

Mads Mikkelsen skal spille den onde troldmand Gellert Grindelwald i 'Fantastiske skabninger', der er baseret på "Harry Potter"-skaberen J.K. Rowlings opslagsværk af samme navn.

Johnny Depp var tvunget til at droppe rollen som Grindelwald tidligere i november efter at have tabt en sag i Storbritannien mod en tabloidavis, der omtalte Depp som ”hustru-voldsmand”.

Forlod optagelser efter retssag

Den tre uger lange retssag i juli fandt beviser for, at Depp og hans tidligere hustru Amber Heard havde et stormfuldt ægteskab med voldshandlinger fra begge og en stærkt alkoholiseret Depp.

Depp, der var begyndt på optagelserne af den tredje film i 'Fantastiske skabninger'-universet, siger, at han blev bedt om at forlade settet af Warner Bros.

Mads Mikkelsen har også spillet med i den amerikanske superheltefilm 'Doctor Strange' og James Bond-filmen 'Casino Royale', ligesom han har store roller i de danske film 'Jagten' og 'En kongelig affære'.

Filmene 'Fantastiske skabninger' foregår i samme magiske univers som 'Harry Potter'-serien, men finder sted cirka 60 år før.

Det er J.K. Rowling selv, der skriver manuskriptet, og der er planer om at lave fem film i alt.

Den tredje film er sat til at udkomme i juli 2022. Der er endnu ikke kommet titel på den.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

De Ukendte Danmarksmestre - Pinball

playDanmarksmester i pinball sigter efter at blive verdens bedste

Header sådan så din by ud for 100 år siden

Sådan så din by ud for 100 år siden – se den vilde forandring til i dag

borgring køge vikingeborg

playVerdensarv i Køge? Danmark vil have unikke vikingeborge med på liste

def_thumb,50_percent

playOplev i weekenden: Skoven er den perfekte legeplads - her er to gode lege i det fri

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere