NEON: Byens lys er folkeeje - men i fare for at forsvinde

De emmer af både storby og retro, de københavnske neonreklamer. Men byens lys er i fare, for der er langt mellem københavnere, der vil have stuer og soveværelser oplyst af reklamer. Og imens presser billigere LED-løsninger på Af Hans Nørgaard

I snart 100 år har de glødet i københavner-natten.

De har råbt på opmærksomhed, lokket øjnene og vist vej, mens de signalerede storby, menneskemylder og aktivitet. Og hvor hovedstadens neon-reklamer i sin tid var udtryk for noget nyt og moderne, så har de i dag et umiskendeligt skær af retro. Mange af dem er udskiftet med LED-lys, kulørte plastikskilte, der oplyses indefra og voldsomme reklameskærme, der viser levende billeder. Men klassikerne lever, og der opstår noget nær folkeligt oprør, når de kommer i farezonen.

Camilla Van Deurs, der er Københavns stadsarkitekt, ser neonskiltene og de steder, hvor der er mange af dem, som porte til byen og byens kvarterer.

- Jeg har boet både på Nørrebro og på Amager. Og når man kommer til Langebro eller Dronning Louises Bro og ser neonskiltene - så er man kommet til storbyen, og man er kommet hjem, siger hun.

Og hun er langt fra alene om fascinationen ved neon.

- Neon kan noget. Der er noget særligt tiltrækkende ved det, som gjorde, at det fængede - særligt da det for alvor brød igennem i 1950'erne. Og allerede i 1920'erne talte man om den flydende ild. Det var et revolutionerende, nyt medie, som altså er blevet hængende, siger forfatteren og historikeren Stefan Outzen.


muted

quote Det er det magiske, flimrende lys - der er noget levende i det.

Stefan Outzen, forfatter

I 2015 udgav han sammen med fotografen Helena Helmer bogen Neon, der grundigt gennemgår en stor del af både nuværende og tidligere neonreklamer, der har sat deres præg på byen. Og man skal ikke tale neon ret længe med Stefan Outzen, før begejstringen bliver så tydelig som en neonreklame i nattemørket.

- Det er det magiske, flimrende lys - der er noget levende i det, påpeger han.

Irma-hønen

Når man taler om neonreklamer, som er blevet en del af københavnernes fælles bevidsthed, så kommer intet i nærheden af Irma-hønen, der siden 1936 har dumpet æg i Sortedamssøen fra sin plads på taget ved siden af Dronning Louises Bro på Nørrebro.

Hønen er blevet justeret nogle gange og holder til på tagryggene af en række bygninger, der blev ejet af Irmas grundlægger Carl Schepler. Ud over hønen er der også reklamer for Irmas kaffe og et ur.

Under stor bevågenhed blev hønen sendt til Lolland på et midlertidigt ophold, da tagkonstruktionerne under den skulle renoveres. Nu er den retur og lægger frejdigt sine æg og har en status så velforankret, at en andet dansk folkeeje, Kim Larsen, i nummeret Hjerter Dame fra 1986 sang om den:

Irma-hønen blinker i mørket

ligger bare der og lægger æg

jeg sammenligner dig lidt med den

men kun for skæg

- Københavnerne har det vel næsten med Irma-hønen, som pariserne har det med Eiffel-tårnet. Det rører man bare ikke ved, konstaterer Stefan Outzen.

Pissedyrt - men pengene værd

Burgerkæden Gasoline Grill har valgt det grønne neonskilt som en del af deres look. Det har vist sig at være en god investering.
Burgerkæden Gasoline Grill har valgt det grønne neonskilt som en del af deres look. Det har vist sig at være en god investering.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry

I april 2016 åbnede Gasoline Grill sin første burgerbar i en tidligere tankstation på Landgreven i det indre København. Året efter var succesen for alvor hjemme, da stedets burgere af det amerikanske medie Bloomberg blev kåret som blandt verdens 27 bedste. Det udløste omgående lange køer foran burgerbaren, der ikke har plads til spisende gæster.

Og mens folk alligevel ventede, begyndte de at fotografere særligt et motiv - nemlig Gasoline Grills karakteristiske grønne neonskilt. I dag er det et favoritmotiv på Instagram.

- Det var pissedyrt - men det er pengene værd, siger Klaus Wittrup, der er direktør for Gasoline Grill, der nu tæller seks burgerbarer, og flere af dem har et neonskilt i stil med det fra Landgreven.

quote Det er et ikon for os.

Klaus Wittrup, direktør Gasoline Grill

- For mig er det noget eksklusivt, som viser kvalitet. Det grønne skilt er en reference til de burgerstands, man så i 1950'ernes Californien. Samtidig syntes vi, at det passede godt ind i bygningens æstetik - den har jo oven i købet en grøn stribe i forvejen, forklarer Klaus Wittrup.

Han siger selv, at skiltet er et af de mest fotograferede i København.

- Det er et ikon for os. Og det får bygningen til at se ud, som om det altid har været der.

Det hører til sjældenhederne, at der kommer store neonreklamer op på hustagene nu om dage. Men Jeudan-reklamen ved indgangen til Nørregade er en af dem. Foto: Kim Tonning

Et andet nyere, lysende skilt i natten er ejendoms- og servicevirksomheden Jeudans store neonreklame, der er sat op ved indgangen til Nørregade på Nørreport i København. Reklamen er monteret efter længere tids ansøgnings- og godkendelsesproces hos kommunen, som kun i særlige områder af København - herunder Nørreport - tillader større lysreklamer.

Jeudan har selv en 120 år lang historie i København, og skiltet viser virksomhedens logo sammen med en bid af den københavnske skyline. En henvendelse fra en nabo om skiltets lysstyrke førte til monteringen af en ny bagbeklædning, så lyset kun kastes ud mod Nørreport-siden. Nu er den en del af de mange lys ved Nørreport.

- At skiltet viser byens karakteristiske skyline med blandt andet Marmorkirken, Rådhustårnet og tårnet på Vor Frelsers Kirke er ikke tilfældigt. Vi ønsker at hylde de historiske bygninger, som er med til at gøre København til noget helt specielt. Vi arbejder ud fra et princip om, at vi gerne dvæler ved byens fortid – for at være en del af dens fremtid. Monteringen af skiltet skal blandt andet ses i lyset heraf, nemlig kærlighed til det gamle København, lyder det fra Line Gadegaard Rasmussen, der er marketing- og kommunikationsdirektør i Jeudan.

Nogle bevares - andre forsvinder

For mange københavnere er en del af de gamle neonskilte en væsentlig og elsket del af byens udtryk. De er med til at give byen identitet. Og nogle af dem, bliver der ikke pillet ved.

Det gælder for eksempel Irma-hønen, der er omtalt øverst i denne artikel, og så gælder det også bygningen Ved Vesterport på Vesterbrogade. Det er en gigantisk bygning, opført i begyndelsen af 1930'erne og klædt i kobber. I dag holder Nordea til i den otte etager høje bygning.

- Lysskiltet er et ikonisk vartegn for ejendommen, som vi passer godt på, og det vil vi fortsætte med. I 2018 afsluttede vi faktisk en totalrenovering af hele kontorhuset. Det skete med stor respekt for bygningens oprindelige udtryk fra 1930’erne og dermed også det historiske lysskilt, der blev bevaret, siger Michael Brogaard Rønnelund, COO i DEAS Asset Management, der forvalter ejendommen.

Neonbogstaverne på facaden af kontorbygningen Ved Vesterport er en af byens klassikere.
Neonbogstaverne på facaden af kontorbygningen Ved Vesterport er en af byens klassikere.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry


Men mange andre er forsvundet. Ved Vibenhus Runddel sad Galle og Jessens otte lysende chokoladefrøer. De forsvandt i 2009. Samme virksomhed havde også Gajolmanden, der endte på Vesterbrogade, men til manges sorg blev fjernet i 2016.

Gajolreklamen sad på et tag over Vesterbrogade, og er en af dem, som mange i dag savner. Foto: Torben Christensen/Ritzau Scanpix

På Rådhuspladsen ved indgangen til Vesterbrogade ligger Richshuset med det berømte termometer, og ovenover skulpturer af de to piger, der viser vejret. 

Men virksomheden, der i dag ejer bygningen, ejendomsaktieselskabet Paraplyen, oplyser til os, at termometeret i dag oplyses med LED. Neonbelysningen var for dyr - særligt fordi termometeret ikke er en reklame for noget, og virksomheden derfor ikke får penge for a have det siddende på bygningen.

Det berømte termometer på Rådhuspladsen lyser stadig. Og det har stadig et skær af retro - men lyset kommer i dag fra LED, siger direktøren bag det selskab, der ejer bygningen.
Det berømte termometer på Rådhuspladsen lyser stadig. Og det har stadig et skær af retro - men lyset kommer i dag fra LED, siger direktøren bag det selskab, der ejer bygningen.
muted

quote Generelt er vi blevet mindre tolerante overfor det pulserende byliv.

Stefan Outzen, forfatter

Men neon-reklamerne - og særligt de store af dem - lever måske på lånt tid. Forfatter til bogen Neon, Stefan Outzen, er bekymret.

- Jeg kan godt blive lidt i tvivl om deres fremtid, og om der kommer så mange nye. Neonlysene på Føtex-bygningen på Vesterbrogade får ikke den kærlige hånd mere som de gjorde for ti år siden, og der er jo forsvundet mange. Det kan godt undre mig, at den heftige retrobevægelse, vi har været igennem, ikke har formået at samle op på dem. Men generelt er vi nok blevet mindre tolerante over for det pulserende byliv. Der må jo heller ikke være biler i byen mere, siger han.

Sådan bliver neonlyset skabt

Se i videoen her, hvordan neonlyset egentligt bliver til:

Explainer: Sådan bliver neonlys skabt.
I 1950'erne var Vesterbrogade i København et lyshav af neonreklamer. I dag er der ikke ret mange tilbage af dem.
I 1950'erne var Vesterbrogade i København et lyshav af neonreklamer. I dag er der ikke ret mange tilbage af dem.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
muted

Den flydende ild

Neon i kunsten

Mens neon-reklamerne i gadebilledet kæmper for deres overlevelse, så er neon blevet et populært materiale - både som udsmykning i private hjem og blandt kunstnere. Neon skabes af glasrør, der opvarmes og bøjes i alle mulige former, og det er derfor et fleksibelt materiale at arbejde med.

Kunstneren Nat Bloch Gregersen er en af dem, der bruger neon i sit arbejde. Her hendes værk Light technique/B6 tricolor' fra 2019
Kunstneren Nat Bloch Gregersen er en af dem, der bruger neon i sit arbejde. Her hendes værk Light technique/B6 tricolor' fra 2019

En af dem, der bruger neon i sit arbejde, er kunstneren Nat Bloch Gregersen. Hun fortæller:

- Lys påvirker os mennesker følelsesmæssigt, på trods af eller måske netop i kraft af dets immatrialitet. Det berører og belyser vores verden, vores hud, samtidig med at det ikke selv er til at berøre. Lys som kunstnerisk materiale peger på det, der er større end os selv og tingenes indbyrdes forbindelser - det være sig synlige eller usynlige. Jeg er optaget af spændingsfeltet mellem det brutalt insisterende og følelsesmæssigt gennemborende overfor det flygtige, det skrøbelige og det uhåndgribelige. I arbejdet med neon og dets kvaliteter oplever jeg, at netop noget af den dualitet krystalliserer sig.

quote Det har en direkte, magisk og pirrende aura om sig og som påvirker nogle af vores sanser øjeblikkeligt.

Evren Tekinoktay, kunstner

En anden dansk kunstner, Evren Tekinoktay, har også neon som et af sine virkemidler - og hun fortæller, at hun betragter det som flydende ild.

- Det fascinerende ved neon er, at det er en ædelgas, en slags “flydende ild”, der har en direkte, magisk og pirrende aura om sig, og som påvirker nogle af vores sanser øjeblikkeligt. At inddrage neon i mit arbejde er sket som et naturligt led i den proces, jeg har været i, hvor jeg har været optaget af at arbejde med geometriske figurer i mine tidligere collagemalerier. Alle mine neonværker tager deres udgangspunkt i mine papircollager, derfra bliver de omsat til malede neonrelieffer med motorer og lysende rør. For mig er neonværkerne en klar videreførelse af collagen, dog i en anden form, nogle af dem med en mekanisk roterende skive, og alle med symboler og geometriske spor bøjet i neon.

Neonkunst i helt stor skala. Værket Understanding af briten Martin Creed kan i øjeblikket ses over for Operaen i København. Det skulle egentlig have været vist på Roskilde Festival i 2020, men den blev som bekendt aflyst. Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry

Neon har en fremtid

Neon og belysning i øvrigt har i høj grad en fremtid i København. Men det vil sandsynligvis blive i form af kunstnerisk udsmykning og som for eksempel tryghedsskabende installationer frem for kommercielle skilte.

Det mener Københavns stadsarkitekt, Camilla Van Deurs.

- Københavns Kommune har nogle holdninger om at beskytte beboerne og naturområderne for at hindre lysforurening. Og hvor LED-skærme kan flimre og skifte, så kan jeg bedre forestille mig noget neonbelysning, som jo ikke har så omskiftelig karakter. Vi bruger belysning til at skabe tryghed med, forklarer hun og nævner lysinstallationer, der er sat op på Blågårds Plads på Nørrebro samt i Stjerneparken og Lygten i Nordvest.

- Det er ikke neon, men der er politisk fokus på, at man ikke ønsker store, digitale reklameskilte på nye kommercielle byggerier, fordi reklameindsatsen kan blive for indgribende, siger hun.

quote Når man kommer til Langebro eller Dronning Louises Bro og ser neonskiltene - så er man kommet til storbyen - og man er kommet hjem.

Camilla Van Deurs, stadsarkitekt.

Men spørger man stadsarkitekten til Københavns gamle og klassiske neonreklamer, så er hun en kæmpe fan.

- Når jeg ser Søerne ved Dronning Louises Bro, hvor skiltene er de mest ikoniske, så bliver jeg helt varm om hjertet og får næsten fugtige øjne, når de opleves i solnedgangen. Flere steder oplever jeg neonlyset som noget romantisk, og det er med til at understrege, at København er en lille metropol. Vi forbinder neon med noget moderne, og det er knyttet til tidlig modernistisk arkitektur, hvor man var meget optaget af dynamik, teknik og fart. Nogle af de smukkeste skilte – de mest succesfulde - er dem, der har en 30'er-æstetik omkring deres skriftfonte, og som samtidig er futuristiske og spiller sammen med bygningens arkitektur. Om natten fremhæver neonen detaljer ved bygningen, som man ikke ser om dagen, forklarer hun og nævner Føtex-bygningen på Vesterbrogade som eksempel.

muted

De mest markante neonreklamer sidder ved Københavns porte. Det gælder uret på Københavns Hovedbanegård, men også neonreklamerne ved Søerne og ved Langebro.

muted

København har den dag i dag stadig mange neonreklamer. I galleriet herunder kan du klikke dig igennem nogle flere af dem.

Vil du se endnu flere? Så tag en tur ud i aftenmørket.

Kig op, kig over og kig ind: Der er store og små, gamle og nye, smukke, historiske skilte og reklamer overalt.

Byen er - trods alt - stadig fyldt med flydende ild.

Se flere af Københavns neon-skilte her:

Apoteket ved Nørrebros Runddel
Apoteket ved Nørrebros Runddel
Egmonts gangbro i Vognmagergade i Indre By. Her er det i øvrigt helium og ikke neon, der giver lyset farve. Gangbro og ur er etableret i 1936.
Egmonts gangbro i Vognmagergade i Indre By. Her er det i øvrigt helium og ikke neon, der giver lyset farve. Gangbro og ur er etableret i 1936.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
Jernbanecaféen i Rewentlowsgade ved Hovedbanegården
Jernbanecaféen i Rewentlowsgade ved Hovedbanegården
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
Boghallen i Politikens Hus på Rådhuspladsen  i klassisk neonbelysning med gammeldags font.
Boghallen i Politikens Hus på Rådhuspladsen i klassisk neonbelysning med gammeldags font.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
Dyrehandel på Nørrebros Runddel
Dyrehandel på Nørrebros Runddel
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
Det er ikke ligefrem en badeferie at drive hotel i øjeblikket, og særligt i København og hovedstadsområdet er branchen hårdt ramt.
Det er ikke ligefrem en badeferie at drive hotel i øjeblikket, og særligt i København og hovedstadsområdet er branchen hårdt ramt.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry
Hovedbanegårdens karakteristiske neonskilt over udgangen mod Istedgade.
Hovedbanegårdens karakteristiske neonskilt over udgangen mod Istedgade.
Foto: Hans Nørgaard / TV 2 Lorry