Nedgravning af Bispeengbuen kastes ind i forhandlinger om trafikaftale

Venstre vil afsætte penge til at undersøge, om det er muligt at grave den udskældte omfartsvej ned i en tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område.

I de igangværende forhandlinger om en ny infrastrukturplan præsenterer Venstre nu deres eget trafikudspil. Og her indgår planer om Bispeengbuen, som partiet kaster ind i forhandlingerne. 

Som en del af sit nye infrastrukturudspil vil Venstre nemlig afsætte 20 millioner kroner til en forundersøgelse af en mulig nedgravning af Bispeengbuen.

"Bispeengbuen er en stærkt trafikeret strækning i København og på Frederiksberg, som også afføder en del støj til de omkringliggende bygninger og beboere", lyder det i udspillet.

quote Der er jo ingen ved deres fulde fem, der i dag ville lave store brede motorveje inde i midten af byerne.

Jan E. Jørgensen (V), der formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, medlem af Folketinget

Fremtiden for omfartsvejen Bispeengbuen, der skærer sig som en kile mellem Nørrebro og Frederiksberg, har i flere år været diskuteret.

Ifølge Jan E. Jørgensen (V), der formand for By- og Miljøudvalget i Frederiksberg Kommune, men også sidder i Folketinget for Venstre, er Bispeengbuen med i partiets infrastrukturplan, fordi det er på tide at få fjernet den sidste del fra en forfejlet trafikpolitik, som man havde i 1960'erne og 1970'erne.

- Der er jo ingen ved deres fulde fem, der i dag ville lave store brede motorveje inde i midten af byerne og vedtage et projekt som Bispeengbuen. Det er på tide at gøre op med fortidens synder, siger Jan E. Jørgensen til TV 2 Lorry.

Regeringen har ikke den omdiskuterede omfartsvej med i deres udspil til en ny infrastrukturplan.

Et bud på, hvordan Ladegårdsåen kan fungere som rekreativt område og skybrudssikring, hvis Bispeengbuen nedgraves.
Et bud på, hvordan Ladegårdsåen kan fungere som rekreativt område og skybrudssikring, hvis Bispeengbuen nedgraves.
Foto: Rambøll for Borgerinitiativet Åbn Åen

Bispeengbuen er en statsvej, og derfor kan Frederiksberg Kommune og Københavns Kommune ikke gøre noget ved den, uden at staten er med. Allerede under den tidligere VLAK-regering var daværende transportminister Ole Birk Olesen (LA) dog klar til at overdrage Bispeengbuen til Frederiksberg og Københavns kommuner.

I 2019 lovede den nuværende regering også, at en pengepose på 300 millioner kroner, som var øremærket til renovering af strækningen, også ville blive overdraget til kommunerne.

- Det må være rimeligt nok, at når det nu er staten der har ødelagt København og Frederiksberg ved at placere den her rædsel, så skal de også betale for at få den væk igen, siger Jan E. Jørgensen.

Statsligt tilskud til nedrivning

Udover penge til at undersøge muligheden for en nedgravning, vil Venstre samtidig give et statsligt tilskud, hvis undersøgelserne skulle vise, at nedgravningen er en god idé, og der reelt skal etableres en nedgravning af Bispeengbuen.

Det er i så fald penge, der skal findes i en afsat vejpulje på 8,5 milliarder, som indgår i det samlede infrastrukturudspil på 110 milliarder.

Finansieringen for at rive Bispeengbuen ned, lede trafikken ned i en tunnel og frigive Ladegårdsåen som grønt område og skybrudssikring beløber sig til et sted mellem 940 millioner kroner og 1,38 milliarder kroner. Det viste en rapport som Ernest & Young udgav i 2019.

- Der ligger penge i vores forslag til, at staten kan medfinansiere hele projektet. Med de beregninger der hidtil er blevet lavet, så skal deres bruges 200-300 millioner kroner fra vejpuljen til Bispeengbuen. Så betaler Frederiksberg, København og staten en trededel hver, siger Jan E. Jørgensen.

Den fordeling gav forhenværende finansminister, Kristian Jensen, også udtryk for overfor TV 2 Lorry i 2019.

Jan E. Jørgensen understreger dog, at forundersøgelsen skal gøre det klart, hvor mange penge der skal bruges, og hvor stort bygningsprojektet skal være.

bispeengbuen
Foto: Mads Joakim Rimer Rasmussen - Ritzau Scanpix


En halv Bispeengbue

TV 2 Lorry har tidligere fortalt, hvordan det længe har været politikernes ønske både på Frederiksberg og i København at nedrive den sekssporede strækning, der mest af alt minder om en motorvej, som slanger sig gennem byen ind til Åboulevard.

Så sent som i januar gav politikerne på Frederiksberg og i Københavns Kommunes Teknik- og Miljøudvalg grønt lys til, at Bispeengbuen inden for ganske få år muligvis kan komme til at fylde halvt så meget i landskabet.

Det skal ske ved at den ene af de to buer med tre-sporede indfaldsveje i begge retninger rives ned.

Hvor der engang var betonbro skal der i stedet anlægges skybrudssikring og en park med blotlægning af Ladegårdsåen, som i dag løber i rør under Åboulevard og Ågade.

Trafikken i begge retninger samles på den tilbageværende bue, som skal være to spor i hver retning. Beregninger viser nemlig, at strækningen er overdimensioneret, og at en tosporet vej i hver retning er rigeligt.

Forslaget blev endeligt godkendt i Borgerrepræsentationen i starten af februar og indgår nu i  projektet om idéoplæg for omdannelse af området omkring Bispeengbuen, der er blevet forlænget til 2023.

Politikerne i Københavns Teknik- og Miljøudvalg har vedtaget, at den ene af de to buer, som udgør Bispeengbuen, rives ned.