Facader klædt med glas og marmor danner ramme om en af Københavns perler – nemlig Nationalbanken.
Nationalbankens ydre og indre historiske facader har været til skue for forbipasserende siden 1965 i Havnegade i København, men nu trænger den store grå bygning til en større renovering.
Renoveringen er så omfattende, at Nationalbanken i disse dage bliver flyttet til en helt ny adresse, hvor det meste af personalet flytter med. Banken har indgået en aftale med ATP Ejendomme om at leje sig ind i bygningen Pier 47, der ligger på Langelinie Allé 47.
Det skal være medarbejdernes faste arbejdssted igennem længere tid, for Nationalbanken oplyser selv, at renoveringen af bankbygningen kommer til at vare flere år.
Bygningen er tegnet af Arne Jacobsen, og den blev opført i årene 1965-78. Den regnes i dag for et af arkitektens hovedværker.
Nationalbanken er efterfølgende blevet fredet af Slot- og Kulturstyrelsen i 2009, da Nationalbanken indeholder arkitektoniske og kulturhistoriske værdier.
På fredningstidspunktet blev Nationalbanken den yngste fredede bygning i Danmark.
Nationalbanken blev oprettet i 1818 og har til formål at sikre stabile priser, sikre betalinger og stabilitet i det finansielle system.
Nationalbanken