National Geographic hylder København

National Geographic nævner København på deres liste “Best of the World 2021”.

Det er de færreste, der pakker kufferten og drager mod nye oplevelser i andre lande lige for tiden. 

Heldigvis er det virusfrit at dagdrømme om sin næste ønskedestination, og når det engang bliver muligt at rejse frit mellem landene, så vil flere muligvis valfarte til København. 

Danmarks hovedstad er flere gange tildelt hæder og kåringer, men nu er det altså selveste National Geographic, der tilføjer byen til en ekslusiv liste.

Det verdensomspændende rejsemedie har netop udgivet deres liste over de bedste steder at rejse til i 2021. 

Og her er København nævnt side om side med blandt andet Gabon i Africa og Denver i USA. 

Listen nævner 25 steder, som udmærker sig indenfor fem kategorier - nemlig eventyr, kultur, historie, natur, familie og bæredygtighed.  

quote The world is full of wonders even when they’re hard to reach.

George Stone, chefredaktør, National Geographic

København hører under sidstnævnte kategori, for netop byens mål om at være CO2-neutral i 2025 er fremhævet som anerkendelses- og oplevelsesværdig af National Geographic.

En af mediets nævnte begrundelser for, at man bør rejse til København, er byens effektive offentlige transport, der blandt andet består af busser, som netop er ved at skifte fra diesel til strøm.

Altså burde hovedstadens elektriske busser sammen med CopenHill og den store mængde cyklister ifølge National Geographic være trækplaster for klimainteresserede turister.

quote Det er meget glædeligt, at byen får denne anerkendelse og synlighed i en tid, hvor byens turismeerhverv lider.

Tine Kastrup-Misir, kommunikations- og marketingdirektør, Wonderful Copenhagen

For selvom corona-pandemien lige nu har sat rejserne på pause, så kan man stadig planlægge og dagdrømme om sin næste tur ud i verden, lyder det fra chefredaktør hos National Geographic, George Stone.

"The world is full of wonders even when they’re hard to reach. Now is the perfect time to discover something new about an extraordinary place or culture in our world and perhaps dream up your next journey, for when that time comes." 

"Ahead of a new year—with the hope of a return to travel—we’re excited to share these 25 timely tales of timeless places that will define our future itineraries," siger han.

Han forklarer, at når man i det kommende år forhåbentlig kan rejse rundt i verden igen, så kan man blive inspireret af listen, der sætter fokus på destinationer, som vil definere fremtiden.

Nørrebro i København er berømt, og måske også berygtet, for at være den bydel i landet, hvor den etniske mangfoldighed er størst. Her vælger mange børnefamilier, unge tilflyttere fra resten af landet og indvandrere fra udlandet at slå sig ned. Men kigger man mere end 100 år tilbage, så tegner der sig et billede af et meget mangfoldigt område allerede i 1800-tallet. Vi møder i Søndagsmagasinet tre beboere fra Nørrebro, der alle er kommet til Nørrebro for at blive.

Glædeligt i en svær tid

Hos brancheorganisationen Wonderful Copenhagen er placeringen på listen et lyspunkt i en ellers mørk tid.

Bæredygtighed er en helt central del af Wonderful Copenhagens arbejde med international eksponering, og det er meget glædeligt, at byen får denne anerkendelse og synlighed i en tid, hvor byens turismeerhverv lider, siger Tine Kastrup-Misir, der er kommunikations- og marketingdirektør i Wonderful Copenhagen.

Det er ikke første gang, at København modtager international anerkendelse. Sidste år var hovedstaden også en del af Lonely Planets Best in Travel, og hovedstaden modtager jævnligt udmærkelser. 

Senest er den Københavnske bydel Nørrebro udråbt som en af de 40 hippeste bydele i verden. af magasinet Time Out, der udkommer i 328 byer i 58 lande verden over.

Se i den forbindelse indslaget om Nørrebro nedenfor.

Nørrebro er en af de mest hippe bydele i verden. Ihvertfald ifølge det internationale magasin Time Out.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik