Regeringen vil give Københavns og Frederiksberg Kommuner mulighed for at bygge flere idrætsanlæg til hovedstadens borgere, og det vækker begejstring hos DGI.
- Regeringens udspil er helt afgørende for udviklingen af idrætsforeningerne i Hovedstadsområdet og en forudsætning for stærke aktive fællesskaber for børn, unge og voksne, siger Charlotte Bach Thomassen, landsformand for DGI, i en pressemeddelelse.
Regeringen fremlægger tirsdag klokken 11.30 et nyt hovedstadsudspil, og her vil det blandt andet fremgå, at Københavns og Frederiksberg Kommuner vil få mulighed for at øge deres investeringer i idrætsfaciliteter med samlet én milliard kroner i perioden 2022-2030.
Det oplyste kulturminister, Joy Mogensen (S), tirsdag morgen til DR P4 København.
De to kommuner kan selv bestemme, hvordan de vil udnytte muligheden for at bygge mere. Ifølge DGI har der længe været behov for flere idrætsfaciliteter i hovedstadsområdet, hvor flere borgerne må flokkes om færre anlæg.
- I DGI har vi i mange år efterlyst bedre muligheder for særligt København og Frederiksberg til at investere mere i idrætsfaciliteter, fordi kommunerne halter markant efter landsgennemsnittet, siger Charlotte Bach Thomassen.
I DGI Storkøbenhavn glæder formand, Peder Nedergaard, sig også over regeringens udspil.
- Det er en afgørende løftestang for udvikling af foreningsidrætten, som Regeringen kommer med. Mange af vores foreninger i København og på Frederiksberg bokser hver dag med facilitetsmangel og ventelister. Med dette udspil kan vi år for år udvikle foreningernes muligheder for at få flere børn, unge og voksne med. Det vil vi arbejde benhårdt for at få realiseret, siger Peder Nedergaard i pressemeddelelsen.
Borgmester skyder udspil ned
Borgmester i Frederiksberg Kommune, Simon Aggesen (K), kalder regeringens planer for en gratis omgang.
- Det er jo ikke sådan, at regeringen sender en milliard til hovedstaden. De siger, at vi må bruge flere af de penge, skatteborgerne selv har bidraget med.
Simon Aggesen fremhæver derudover, at kommunen i forvejen gør så meget for at skaffe flere idrætsfaciliteter på Frederiksberg, at borgerne i kommunen reelt set ikke vil kunne mærke forskel, hvis forslaget bliver til virkelighed.
- At vi nu får lov til at bruge flere penge ændrer ikke på det helt grundlæggende udfordring: at vi ikke kan finde mere plads at bygge på, siger Simon Aggesen.
Han nævner, at kommunen løbende forsøger at nedbringe ventelisterne, leder efter nye mulige faciliteter, sætter penge af til området og udskifter græsbaner til kunstgræsbaner, der gør det muligt at dyrke idræt året rundt.
Overborgmester i København, Lars Weiss (S), tager imod forslaget med åbne arme.
- Jeg er rigtig glad for, at vi har en regering, der bakker op om, at vi skal have flere idrætsfaciliteter i hovedstaden. De sidste ti år har vi i København investeret massivt i idrætsfaciliteter. Men der bliver stadig flere københavnere, og der er rift om svømmehaller, fodboldbaner, gymnastiksale osv. Især børn og unge må vente længe. Det er rigtig ærgerligt – for idræt giver alle en unik mulighed for at blive en del af fællesskabet, uanset baggrund og sociale skel. Derfor er det en kæmpe gave, hvis vi kan få mulighed for at bygge flere idrætsfaciliteter. Det er der hårdt brug for, siger Lars Weiss i et skriftligt svar til TV 2 Lorry.
Den nuværende formand for regionsrådet i Region Hovedstaden og storfavorit til at blive overborgmester i København ved kommunalvalget til november, Sophie Hæstorp Andersen (S), er anderledes glad for udspillet.
"Om du spiller fodbold eller går til svømning, så skal alle have lige adgang. Det kan vi nu gøre noget ved. Det er vigtigt, at alle børn, unge og voksne har stærke fællesskaber og gode oplevelser uden for deres skole- eller arbejdsliv. For i vores København er vi mere fælles," skriver hun på Facebook.
Så mange indbyggere skal deles om Københavns faciliteter
Idrætshaller:
I København er der 12.762 indbyggere per hal på 20x40 meter. Landsgennemsnittet er 3.497
I København er der 15.193 indbyggere per bane. Landsgennemsnittet er 3.639
Fodboldanlæg:
I København er der 5.146 indbyggere per bane. Landsgennemsnittet er 1.272.
1.000 på venteliste
Ifølge Idrættens Analyseinstitut er København den kommune i hele landet, hvor der er færrest idrætsfaciliteter som for eksempel svømmehaller, fodboldbaner og idrætshaller per indbygger.
Faktisk er der omtrent tre gange så mange indbyggere per idrætsfacilitet i hovedstadskommunen end gennemsnittet på landsplan.
I København er 45 procent af børn i alderen 0-18 år aktive i foreningslivet. På landsplan er det tal 74 procent.
Københavns Kommune har over de seneste ti år brugt mere end to milliarder kroner på idrætsfaciliteter. Men anlægsloftet lægger en begrænsning på, hvor store summer kommunen må spendere på for eksempel kultur- og fritidsområdet.
Det ændrer regeringens nye udspil på, hvilket altså gør det muligt at investere endnu mere i idræt.
Statsminister Mette Frederiksen, indenrigs- og boligminister Kaare Dybvad Bek, miljøminister Lea Wermelin og kultur- og kirkeminister Joy Mogensen holder pressemøde onsdag klokken 11.30.
Her vil regeringens udspil ”Tættere på – Grønne byer og en hovedstad i udvikling” blive præsenteret.
Efter udspillet er offentliggjort skal regeringen søge flertal for deres plan i folketinget. Det er endnu uvist hvornår, det vil ske.
Hvad er anlægsloftet?
- Anlægsloftet fastsætter, hvor mange penge kommunerne må bruge på bygge- og renoveringsopgaver.
- Anlægsloftet er bestemt i en aftale mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL).
- Kommuner har tidligere beklaget sig til skiftende regeringer over anlægsloftet, fordi de har ment, at loftet sætter en stopper for kommunal renovering og nybyggeri.
- Regeringerne har dog bevaret anlægsloftet, blandt andet med argumentet, at det sikrer mod overophedning af økonomien.
- I 2020 valgte regeringen dog ekstraordinært at hæve anlægsloftet for at holde gang i økonomien under coronakrisen.
Kilde: KL, Ritzau, DR Nyheder
