MR-scanner sprutter enorm røgsøjle på Riget

Et stort brag efterfulgt af en hvid røgsøjle kunne mandag ses tæt ved hovedindgangen på Rigshospitalet.

En stort brag og en søjle af røg.

Det var lyden og synet, som besøgende på Rigshospitalet måske bed mærke i mandag middag tæt ved hospitalets hovedindgang.

Både brag og røg kom fra Afdeling for Røntgen og Skanning på Rigshospitalet, hvor hele situationen dog var nøje planlagt.

Her blev en over 20 år gammel MR-scanner nemlig pensioneret - og det betød, at hele 2.000 liter af gasarten helium, som scanneren indeholdt, skulle tømmes af.

Men helium udvider sig omkring 700 gange, når det kommer i kontakt med den luft, vi indånder, og derfor opstod der et brag og en kraftig røgsøjle, da gassen blev tømt af gennem en luftkanal.

Ifølge afdelingslederen på afdelingen gik det hele godt - selvom det så voldsomt ud.

- Det gik som forventet - det belv lukket ud det rigtige sted. Forestil jer, hvad der ville være sket, hvis det kom ud på afdelingen i stedet for.

Havde du regnet med, at det kom ud som et ordentligt knald?

- Det havde jeg regnet med. Jeg har set nogle amerikanere, som har filmet det samme - så det havde jeg også forventet, siger chefradiograf Johnny Fugl Madelung.

Damp over Riget

Gasart køler kæmpe-magnet

I en MR-scanner bruges helium til at nedkøle den kraftige magnet, som scanneren er bygget op omkring.

MR betyder Magnetisk Resonans, og ved en MR-scanning anvender man radiobølger og et stærkt magnetfelt i stedet for almindelige røntgenstråler til at fremstille detaljerede billeder af væv og organer.

Har I ikke brug for alle de MR-scannere, som I overhovedet kan få?

- Jo, det er også derfor, det gælder om at få skiftet denne her så hurtigt som muligt.

- Den er trods alt 20 år gammel, og der er så mange ting, vi ikke kan lave på den mere. Så den skal skiftes nu, siger Johnny Fugl Madelung.

Undersøgelsen anvendes til mange af kroppens organer, specielt hjernen, ryggen samt knogler og bløddele.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sundhed

bloddonor

Alt for få mænd melder sig som bloddonorer - og det er et problem, melder Region H

Collage

playSend eller modtag et virtuelt kram: Overlægen Annette vil sprede glæde i hverdagen

laeger.jpg

Region H: Lægemanglen er knækket - næsten

LCA

Ny behandling på Riget giver blinde synet tilbage

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere