Motorvej på Amager spærret efter anmeldelse om kast fra bro

Ifølge anmeldelse "har en gruppe drenge" kastet en genstand ved Øresundsmotorvejen. Ingen kom til skade.

Øresundsmotorvejen var søndag eftermiddag spærret på grund af en anmeldelse om, at en genstand blev kastet fra en motorvejsbro

Det oplyser vagtchef ved Københavns Politi Thomas Hjermind cirka klokken 17.15.

- Klokken 14.51 fik Københavns Politi en anmeldelse om, at en fører af en personbil har oplevet, at der er blevet kastet en genstand på hans bil, siger vagtchefen.

- I anmeldelsen lyder det, at en gruppe drenge skulle have kastet en genstand ud over motorvejsbroen, hvorved køretøjet blev ramt. Der er hverken materiel skade eller personskade.

Der er ikke foretaget nogen anholdelser i sagen.

Politiet efterforsker fortsat og forsøger at finde frem til gerningsmændene.

Det var ved afkørslerne ved Center Boulevard og Ørestads Boulevard, at der i en periode blev spærret af. Søndag eftermiddag er der igen blevet åbnet på strækningen.

Politiet hører gerne fra vidner på telefon 114.

/ritzau/

Øresundsmotorvejen var søndag eftermiddag spærret af politiet, da de modtog en anmeldelse om kast fra bro.
Øresundsmotorvejen var søndag eftermiddag spærret af politiet, da de modtog en anmeldelse om kast fra bro.
Foto: Presse-fotos.dk

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik