Amnesty International kritiserer, at man vil sælge halvdelen af boligbyggeriet Mjølnerparken. på Nørrebro i København.
De kalder det diskrimination og siger, at bebeoerne i området muligvis vil få ret, hvis de tager sagen med videre til den internationale menneskerettighedsdomstol.
- Jeg vil sige, de har en god sag. Når man læser loven om det her, så er der efter vores opfattelse ikke nogen tvivl om, at vi taler om institutionel diskrimination, siger Claus Juul, jurist hos Amnesty, til TV 2 Lorry.
Boligselskabet Bo-vita meddelte tirsdag, at halvdelen af Mjølnerparken, eller hvad der svarer til 260 lejemål, vil blive solgt inden for tre måneder, og at beboerne skal begynde fraflytning senest i 2022.
Efter et beboermøde tirsdag aften, der sluttede lettere tumultarisk med vrede beboere, lovede beboerformanden i omårdet at forfølge sagen ved domstolene.
- Hvis det bliver nødvendigt, så tager vi den også til de internationale domstole, fordi et hjem det er ukrænkeligt, så det kan man ikke bare tage fra en, sagde Mohammed Aslam, beboerformand i Mjølnerparken, til TV 2 Lorry.
Strider imod diskriminationslovgivning
Ifølge Bo-vita opfylder de bare målsætningen for den tidligere regerings ghettoudspil, ”Ét Danmark uden parallelsamfund. Ingen ghettoer i 2030”.
Her står der blandt andet, at de såkaldt hårdeste ghettoområder, hvilket Mjølnerparken er, skal nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 procent inden 2030.
FAKTA: Sådan kommer boligområder på ghettolisten
Boligområder kan ende på listen, hvis de har over 1000 beboere og opfylder mindst tre af følgende fem kriterier:
- Over 40 procent af beboerne mellem 18 og 64 år har ikke tilknytning til enten arbejdsmarkedet eller en uddannelse. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
- Over 50 procent af beboerne er indvandrere eller efterkommere fra ikkevestlige lande.
- Over 2,7 procent af beboerne over 18 år er dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer. Det udregnes som et gennemsnit over de seneste to år.
- Over 50 procent af beboerne i alderen 30 til 59 år har højst en grunduddannelse. Personer med ikke oplyst uddannelsesniveau tælles med.
- Boligområdets indkomst skal være væsentligt lavere end resten af regionens. Det måles ved at tage den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige beboere i alderen 15 til 64 år, som ikke er under uddannelse. Den skal være mindre end 55 procent af gennemsnittet for samme gruppe i regionen.
- Hvis et boligområde optræder på ghettolisten i fem år, udpeges det som en "hård ghetto".
- Hvis et område bliver hård ghetto, kan boligforeningerne risikere at skulle rive op mod 60 procent af boligerne ned.
Kilder: Transport-, Bygnings- og Boligministeriet og Ritzau.
Men det er diskrimination, lyder det fra Amnesty, fordi lovgivningen i ghettopakken er målrettet ikke-etniske danskere.
- Vi har jo en diskriminationslovgivning, så jeg ville starte med at gå til domstolene og påstå, at den lov (ghettopakken, red.) skal tilsidesættes, fordi den strider mod Danmarks egen diskriminationslovgivning. Men hvis det ikke lykkedes, så er der jo den mulighed, at man kan gå til den europæiske menneskerettighedsdomstol, siger Claus Juul.
Da Socialdemokratiet sidste år overtog magten i ministerkontorene, tilsluttede de sig den tidligere regerings strammere udspil i forhold til ghettoer. Derfor er det dem, som står på mål for lovgivningen i dag.
En lovgivning som, boligordfører for Socialdemokratiet, Henrik Møller, går ud fra, er efter bogen.
- Jeg kan forholde mig til, at der er lavet en pakke – parallelsamfundpakken - som er vedtaget i Folketinget. Jeg går ud fra, at de jurister, der har været inde over, har sikret, at der er en lovlighed i det her, siger han til TV 2 Lorry,
Har man prøvet andre steder at fjerne halvdelen af beboerne og så set, at det er lykkedes med succes?
- Ikke i Danmark, for det er jo et nyt greb, som vi laver i forbindelse med det, siger Henrik Møller.
- Du er ringere på grund af din bagrund
Mjølnerparken er med blandt de første ghettoer, hvor man nedbringer antallet af almene boliger som et resultat af ghettoplanen. En udvikling der også vil præge mange andre ghettoområder de kommende år.
Ifølge Amnesty vil det koste 11.000 almene boliger, som enten skal sælges til private investorer, eller rives ned.
De råder beboerne i Mjølnerparken til at få afprøvet deres sag ved domstolene.
- De kan komme med en påstand, der hedder: ”Det her, det er diskrimination, det strider mod Danmarks diskriminationslovgivning, og det strider også mod den europæiske menneskeretskonvention". Vi har en situation, hvor alene fordi du har en bestemt baggrund, så skal du stilles ringere, siger Claus Juul.
