Mille var forgældet og shopaholic - nu er hun chefredaktør på økonomimagasin

Mille Skjold Madsen gik fra at være forgældet og shopaholic til i dag at være chefredaktør på sit eget magasin om at få styr på sin økonomi.

Mille Skjold Madsen er chefredaktør på sit eget magasin, der handler om at få styr på sin økonomi.

Noget der bestemt ikke lå i kortene for den 31-årige kvinde, der hele sin ungdom havde brugt penge, hun ikke havde, for at passe ind i fællesskabet.

Det resulterede i overtræk, forbrugslån og kassekredit.

quote Efter noget tid gik det op for mig, at jeg gerne ville have styr på mine penge.

Mille Skjold Madsen

- Jeg shoppede for meget og følte, det var enormt tabubelagt; alle andre så jo ud som om, de havde styr på deres økonomi, siger Mille Skjold Madsen.

- Efter noget tid gik det op for mig, at jeg gerne ville have styr på mine penge.

Beslutningen indebar for Mille Skjold Madsen, at hun ville bryde det tabu, det for mange er at udstille sin uvidenhed om økonomi.

Det resulterede i Instagram-profilen 'Mille.okonomista', som hurtigt fik flere tusinde følgere og blev et regulært fællesskab, hvor det var trygt at stille alle de dumme spørgsmål, som Mille Skjold Madsen selv formulerer det.

quote Magasinet er et community for folk, der gerne vil interessere sig for økonomi på en rar og behagelig måde uden løftede pegefingre.

Mille Skjold Madsen

Efterhånden som fællesskabet på Instagram voksede, fik Mille Skjold Madsen idéen til at starte sit eget magasin med fokus på økonomi.

- Magasinet er et community for folk, der gerne vil interessere sig for økonomi på en rar og behagelig måde uden løftede pegefingre, afslutter hun.

Du kan møde Mille og høre om hendes pengerejse øverst i artiklen.

Økonomista

Økonomista er et magasin, der vil klæde læseren på til at få styr på sin økonomi - uden løftede pegefingre. Det handler om alt fra hverdagens sparetips til investering og historier om virkelige mennesker, som fortæller hvordan de takler deres økonomi.


Magasinet udkommer to gange om året og udspringer af Instagram-profilen 'Mille.okonomista', hvor man kan stille spørgsmål eller komme med forslag til indholdet i magasinet.


Læs mere om Økonomista og Mille Skjold Larsen her.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik