Mette vil af med kontroversiel reklame: "Det ødelægger liv"

Spilreklamer i alle mulige afskygninger pryder hver dag tv'et. Men også i det offentlige rum, er de begyndt at komme frem. Og det har fået Mette Bondo Harders til at stille et borgerforslag. Hun vil nemlig af med de kontroversielle reklamer.

Zapper du gennem de danske tv-kanaler en vilkårlig aften i løbet af ugen, så er der én bestemt type reklame, du nærmest ikke kan undgå at få øje på: Spilreklamer.

De kommer i mange formater, men har én fælles mission: At lokke folk ind på deres hjemmeside, hvor de for forskellige pengesummer kan spille alt fra enarmet tyvknægt til roulette.

Det er dog ikke kun i flimmerkassen, man kan få øje på spilreklamerne. Også i det offentlige rum er de begyndt at spille op til dans. 

Og det fik Mette Bondo Harders fra København til at stille et borgerforslag. Hun vil nemlig have, at det skal være forbudt at reklamere for spil i det offentlige rum.

quote Jeg har kendt mennesker, som har fået ødelagt deres liv af gambling, og så skal jeg møde det her i bybilledet. Jeg synes ikke, det er i orden.

Mette Bondo Harders

Nørreport st.

Faktisk startede det hele på Nørreport st. Her skulle Mette Bondo Harders med metroen. Noget hun har gjort så mange gange før. Men dén dag studsede hun over noget.

En stor reklame for en online spil og gambling-virksomhed var klistret ud over det hele. 

- Det var så provokerende, fortæller Mette Bondo Harders til TV 2 Lorry, der samtidig også blev ked over reklamen.

Artiklen fortsætter under billedet.

Mette Bondo Harders vil gerne af med spilreklamer i det offentlige rum.
Mette Bondo Harders vil gerne af med spilreklamer i det offentlige rum.
Foto: Privatfoto

Og det er ikke fordi, hun normalvis går rundt og bliver trist til mode over reklamer. Men denne gang var det noget særligt. 

Mette Bondo Harders har nemlig flere venner og bekendte, der har været fanget i gamblingens grumme verden.

- Jeg har kendt mennesker, som har fået ødelagt deres liv af gambling, og så skal jeg møde det her i bybilledet. Jeg synes ikke, det er i orden, siger hun.

quote Jeg synes bare, der er enormt kynisk og privilegieblindt.

Mette Bondo Harders

Borgerforslag givet spinkelt håb

I fællesskab med nogle veninder valgte hun derfor at oprette borgerforslaget 'Forbud mod spilreklamer i det offentlige rum'. 

Til store glæde for hendes ven, der selv har været i spilproblemer.

- Han følte, det var en støtte. Især at nogle, der ikke selv er i problemet, kan se det problematiske ved de her spilreklamer. 

Men er det ikke folks eget ansvar, om de vil spille eller ej?

- Jeg forstår godt den tanke. Jeg synes bare, der er enormt kynisk og privilegieblindt, siger hun til TV 2 Lorry og fortsætter:

- Det kan man sige, hvis man selv kan vælge det fra. Men hvis man har en svaghed for det, så kan man jo netop ikke selv vælge det fra. 

I skrivende stund er forslaget langt fra de 50.000 støttere, som er den udslagsgivende grænse for, hvorvidt politikerne på Christiansborg tager stilling til forslaget eller ej.

Mette Bondo Harders erkender da også, at det er en stor kamp at tage.

- Andre tænker måske, at det er kampen mod Goliat, men mit håb er, at det kan sprede sig som ringe i vandet, så flere tager stilling til det.

TV 2 Lorry har tidligere beskrevet, hvordan spilreklamer, ludomani og i særdeleshed lange ventetider på behandling er et problem. I den forbindelse ønskede flere partier på Christiansborg klare restriktioner - eller et decideret forbud - mod betting-reklamer.

Det kan du se i indslaget herunder.

Bettingreklamer skaber nemlig alt for mange ludomaner.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik