Massiv kritik af den dansk-franske Skole: Tilskud fjernet efter lovbrud

Den dansk-franske Skole i Københavns Nordvestkvarter har ifølge Styrelsen for Undervisning og Kvalitet brudt flere centrale regler i friskoleloven. Derfor bliver deres tilskud nu tilbageholdt.

Artiklen er opdateret d. 10. februar: Skolen har i dag bedt om udsættelse, så dens høringssvar først kommer senere. fOg så har vi i artiklen tydeliggjort, at det er en parthøring. Ikke en endelig afgørelse.

Problematisk undervisningsstruktur, uhensigtsmæssig indsamling af børneattester og økonomisk rod. 

Den selvejende institution Den dansk-franske Skole, der er beliggende på Tagensvej i Københavns Nordvestkvarter, får nu frataget sit tilskud på grund af en lang række kritikpunkter. 

Styrelsen for Undervisning og Kvalitet har som et resultat af en længerevarende tilssynssag valgt at fratage skolens tilskud per 1. februar i år, da styrelsen vurderer, at skolen i "alvorlig grad" har brudt friskoleloven.

Samtidig risikerer friskolen at skulle tilbagebetale allerede modtaget tilskud, viser en partshøring, som styrelsen har sendt til skolen, og som TV 2 Lorry har fået aktindsigt i.

Partshøringen er ikke den endelige afgørelse i sagen. Den endelig afgørelse kommer i løbet af foråret. Og skolen har til d. 10. marts til at svare. Men har bedt om udsættelse, så den svarer efter vinterferien.

I et skriftligt svar til TV 2 Lorry begrunder Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, også kaldet STUK, de økonomiske sanktioner således:

"Det er styrelsens foreløbige vurdering, at skolen i alvorlig grad ikke lever op til flere af friskolelovens regler, herunder navnlig friskolelovens stå mål med-krav, og styrelsen har på det foreliggende grundlag ikke tillid til, at skolens bestyrelse og daglige ledelse kan rette op på forholdene inden for en overskuelig fremtid. Det er derfor styrelsens foreløbige vurdering, at der er grundlag for at lade skolens tilskud bortfalde i sin helhed samt for at kræve tilbagebetaling af statstilskud for en periode."

Alvorlige mangler i undervisningen

Den dansk-franske Skole, der også har en børnehave tilknyttet, bygger på pædagogiske værdier inspireret af Freinet, som betyder, at undervisningen for skolens lidt over 40 elever tager udgangspunkt i elevernes egne interesser og motivation, lyder det på skolens hjemmeside.

Men mens eleverne ifølge skolelederen på skolen både udvikler ansvar og ejerskab for deres egen læring på den lille skole, så ser Styrelsen for Undervisning og Kvalitet mere skeptisk på skolens tilgang til undervisningen. 

Skolen kritiseres blandt andet for at mangle skemaer for deres undervisning, undervisningsplanerne er utilstrækkelige, og eleverne vælger selv, hvorvidt de ønsker at deltage i undervisningen, og hvad de vil undervises i. Eleverne vælger også selv, om de hellere vil bruge en dag i den tilknyttede børnehave frem for at være i skole, lyder det i partshøringen.

De begrænsede undervisningsplaner og elevernes frihed til selv at vælge, hvad de vil undervises i, er dog en af kvaliteterne ved skolen, mener skolens leder, Nicolas Guilbert.

- Eleverne har mulighed for at blive væk, men i praksis er det motiverende, at de har så meget frihed. Jeg kan sagtens se, at der er et potentielt problem, men i praksis virker det, siger Nicolas Guilbert til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter boksen...

Dansk-fransk Skole: Det er ulovligt

Bestyrelsesmedlem på den dansk-franske Skole, Eduardo Vistisen, mener ikke, at STUK må standse tilskud, som de har gjort:

 

"Styrelsens forslag til afgørelse er åbenbart ulovlig. Hvis Styrelsen er af den opfattelse, at skolen ikke efterlever reglerne, fremgår det af friskolelovens § 21, stk. 2, at hvis det kræver tid for skolen at efterleve reglerne, så kan der fastsættes en frist for efterlevelse, således at tilskuddet først standses, når fristen er udløbet. Derudover er der efter loven mulighed for at stille sikkerhed og stadig modtage tilskud. Styrelsen kan derfor ikke bare over natten fjerne et tilskud. Det kræver, at Styrelsen vurderer, at skolen 'afgørende svigter den tillid, som tilskudslovgivningen hviler på'. Og så slemt mener Styrelsen slet ikke det står til," skriver Eduardo Vistisen i en mail til TV 2 Lorry. 

Manglende børneattester og økonomisk rod

Den dansk-franske Skoles håndtering af børneattester bliver også kritiseret af STUK. Ifølge loven skal de indsamles inden ansættelse af en ny lærer, men på skolen er der flere tilfælde, hvor attester først er blevet indhentet efter et halvt år, og i et enkelt tilfælde gik der halvandet år, før skolen fik fat i attesten.

De forhold er der nu kommet helt styr på, forsikrer skoleleder Nicolas Guilbert. Han mener, at det hele tiden har været trygt for forældre at sende deres børn i skole.

Samtidig sås der tvivl om skolens uafhængighed. Skolen lejede nemlig i en periode lokaler af firmaet Ange Optimization ApS, som var ejet af skolelederen. Her betalte skolen over 300.000 kroner mere i husleje, end firmaet betalte. Derfor er styrelsens foreløbige vurdering, at ”skolens midler kom firmaet og dermed skolelederen til gode”.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen...

De frie grundskoler

  • Frie grundskoler er skoler, som eksempelvis friskoler, privatskoler og lilleskoler.
    ​​
  • Undervisningen på en fri grundskole skal svare til, hvad der kræves i folkeskolen, så elever får de samme muligheder som andre i det videre uddannelsesforløb. Det kaldes stå mål med-kravet. Eleverne skal samtidig forberedes til at leve i et samfund som det danske med frihed og folkestyre.
     
  • Omkring 16 procent af landets grundskoleelever går på en fri grundskole, som der i Danmark findes 556 af.

    Alle kan oprette en fri grundskole, men for at modtage tilskud fra staten skal man overholde friskoleloven.
     
  • Styrelsen for Undervisning og Kvalitet fører tilsyn med, om skolerne lever op til friskolelovens krav. Styrelsen igangsætter et skærpet tilsyn, hvis en skole ikke lever op til de gældende krav.   

Kilde: Børne- og Undervisningsministeriet

Også de kritikpunkter er Nicolas Guilbert uforstående overfor. 

- Jeg er meget uenig i punkterne, vi bliver kritiseret for. Jeg tænker, de er ved at skyde et meget vigtigt projekt ned, som viser, hvordan børn kan blive dygtige, være inkluderende, og hvordan man kan samle børn fra alle samfundslag. Jeg tror, samfundet har brug for en skole som vores. Det er trist, hvis styrelsen fortolker loven, så der ikke er plads til det, siger Nicolas Guilbert.

Derfor vil han fortsat kæmpe for, at skolen kan beholde sit tilskud.

- Jeg vil gøre meget for, at projektet ikke dør. Vi kæmper til sidste blodsdråbe, og jeg tror, vi vinder, siger Nicolas Guilbert.

Artiklen fortsætter efter faktaboksen

Debatten om friskolerne

  • Det er ikke første gang en friskole kommer i problemer og mister sin støtte. Flere muslimske friskoler har tidligere måtte lukke, efter de fik taget deres statstilskud. Blandt andet måtte NordVest Privatskole lukke i september 2017, da der blev fundet undervisningsmateriale om jihad, altså hellig krig.
     
  • I 2018 blev der indgået en politisk aftale, der skulle styrke tilsynet af de frie grundskoler. Her blev det blandt andet forbudt for skolerne at modtage anonyme donationer, og der blev indført flere uanmeldte tilsynsbesøg.
     
  • I efteråret 2019 foreslog regeringen at sænke tilskuddet på de private friskoler. Efter flere bekymrede udmeldinger fra landets friskoler og en manglende opbakning fra de andre partier blev forslaget droppet igen.

Løs stuktur kan være til skade for børnene 

Den dansk-franske Skoles undervisningsmetoder og manglende struktur undrer skoleforsker Frans Ørsted Andersen, der er tilknyttet Aarhus Universitet.

- Børn har det ikke godt med, hvis det er for løst, for det kan være udtrykkende og forvirrende, hvis det sejler og flyder. Det kan selvfølgelig også være for rigidt og styrende, men det lader ikke til, at det er tilfældet her, siger Frans Ørsted Andersen til TV 2 Lorry.

TV 2 Lorry har også foreholdt partshøringen for lektor Connie Stendal Rasmussen, der til dagligt underviser i tilsyn på Professionshøjskolen Absalon.

- Jeg har ikke før set, at der er så mange ting, der er galt. Hvis det holder stik, kan jeg godt forstå, styrelsen siger, de vil tage tilskuddet. Jeg synes, det er nogle meget alvorlige anklager. Hvis jeg var skoleleder ville jeg godt nok være ked af det nu.

Ikke alle forstår dog kritikken af skolen. Nina Skyum-Nielsen, der er forælder til et barn med autisme, der går i 3. klasse på skolen, mener, at skolen har været en stor hjælp. 

- Han er et forandret barn, efter han startede på skolen. Jeg kan slet ikke genkende den skole, som er beskrevet, siger hun. 

Giver ikke op trods manglende støtte

Den dansk-franske Skole arbejder nu på højtryk for at kunne nå at svare på de mange kritikpunkter, inden svarfristen udløber den 10. februar. Skolen har bedt om udsættelse, så den først svarer efter vinterferien.

Herefter falder den endelige afgørelse i sagen, hvor det bliver besluttet, om skolens tilskud forsvinder for bestandigt, og om skolen skal betale allerede modtaget tilskud tilbage. Hvis det er tilfældet, skal tilskud modtaget efter 21. juni 2019 tilbagebetales. 

- Jeg håber selvfølgelig beslutningen bliver lavet om. Helt personligt har jeg et stort håb om, at de kan fortsætte, for mit barn er i trivsel, siger Nina Skyum-Nielsen. 

Selvom den endelige afgørelse endnu ikke ligger klar, forbereder skolens sig allerede nu en eventuel økonomisk nedtur. De er derfor gået i gang med at fundraise de penge, de måske i fremtiden kommer til at mangle. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik