Marte har bygget sit hus af genbrug: Emhætten kostede en øl på Christiania

I Marte Holten Nesheims hus på Amager er langt det meste købt brugt mikset med en masse hjemmebyggede løsninger og gode idéer.

Artiklen er oprindeligt udgivet i juni 2021, men vi synes stadig, at den er læsværdig, derfor har vi genudgivet den. God fornøjelse.

På Amager bor Marte Holten Nesheim sammen med sin familie i et hus fyldt med genbrug og hjemmebyggede påfund. 

Overalt bliver blikket fanget af møbler og løsninger, som man har lyst til at høre historien bag.

quote Vi siger faktisk, at vi har apteret vores hus ligesom et skib.

Marte Holten Nesheim

- De fleste, eller alle faktisk, siger: "Wauw", næsten uanset hvem der kommer forbi, fortæller Marte Holten Nesheim. 

Huset fra 1950'erne er bare 100 kvadratmeter, og familien har derfor overalt forsøgt at udnytte hver en krog optimalt.

- Mange af de møbler, som I ser her, er bygget ind i huset, så de er faktisk ikke flytbare, de er som en del af huskonstruktionen. Vi siger faktisk, at vi har apteret vores hus ligesom et skib, fortæller Marte Holten Nesheim. 

Åbent Hus

Kender du det med at gå forbi en fascinerende bolig og blive grebet af nysgerrighed? Hvem bor mon derinde, og hvordan ser der ud? 

Det gør vores fotograf og journalist Morten Bisgaard, og i serien Åbent Hus er han blevet inviteret indenfor i en række unikke og meget forskellige hjem.

Se hele serien her

Over køkkenets kogeø hænger en emhætte, der vidner om, at der her i huset bor en familie,  der gør en dyd ud af at gøre de helt rigtige genbrugsfund. I meget lang tid ledte Marte Holten Nesheim efter en ny emhætte, da hun en dag er på Christiania.

- Pludselig kan jeg bare se en mand rende rundt med den på hovedet, og jeg kan bare se, at det er den, jeg gerne vil have. Jeg spørger ham, om jeg ikke godt må få den og fortalte hvorfor, og han synes faktisk, det var en god idé og sagde: "Stik mig en bajer, så er den din".
Over køkkenets kogeø hænger en emhætte, der vidner om, at der her i huset bor en familie, der gør en dyd ud af at gøre de helt rigtige genbrugsfund. I meget lang tid ledte Marte Holten Nesheim efter en ny emhætte, da hun en dag er på Christiania. - Pludselig kan jeg bare se en mand rende rundt med den på hovedet, og jeg kan bare se, at det er den, jeg gerne vil have. Jeg spørger ham, om jeg ikke godt må få den og fortalte hvorfor, og han synes faktisk, det var en god idé og sagde: "Stik mig en bajer, så er den din".
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry
Under forældresoveværelset har Marte Holten Nesheim bygget et særligt skab med masser af opbevaring.

- Vi har taget en masse i princippet grimme, gamle låger og skåret dem ud i kvadrater. Så vi har lavet det her ret unikke møbel ud af krydsfinér og gamle låger.
Under forældresoveværelset har Marte Holten Nesheim bygget et særligt skab med masser af opbevaring. - Vi har taget en masse i princippet grimme, gamle låger og skåret dem ud i kvadrater. Så vi har lavet det her ret unikke møbel ud af krydsfinér og gamle låger.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry
Den snoede trappe er den nyeste tilføjelse til huset. Marte Holten Nesheim faldt over den på Den Blå Avis for 1000 kroner, og selvom den var helt rusten, kunne hun se et potentiale. Der var bare et lille problem: Den stod i Aarhus. Heldigvis var hendes mand frisk på at hente den, og kaptajnen gav særlig tilladelse til, at den kunne komme med på færgen til Sjælland.

Familien på Amager tænker ikke bare i kvadratmeter, men også i kubikmeter og har derfor placeret deres ældste datters værelse på en hems. Heroppe er der både blevet plads til en seng og et lille hjørne med et skrivebord og reol.

Fra værelset på hemsen er der et kig til værelset nedenunder. 

- Det giver selvfølgelig en spændende oplevelse af rummet, men det giver også lys, og det har vi virkelig brug for, fortæller Marte Holten Nesheim, der har stor erfaring med at indrette fra sit arbejde som indretningsarkitekt.
Fra værelset på hemsen er der et kig til værelset nedenunder. - Det giver selvfølgelig en spændende oplevelse af rummet, men det giver også lys, og det har vi virkelig brug for, fortæller Marte Holten Nesheim, der har stor erfaring med at indrette fra sit arbejde som indretningsarkitekt.
Foto: Morten Bisgaard - TV 2 Lorry
- Vi har en masse specielle ting i huset, men det er ikke noget, som har voldsomt stor værdi. Jeg kan godt lide, at tingene ikke er for dyre. Jeg er faktisk ikke særligt knyttet til dansk design, selv om det selvfølgelig er noget, man møder tit som indretningsarkitekt. Næsten alt, hvad vi har, er brugt, fortæller Marte Holten Nesheim.

På Amager har Marte Holten Nesheim bygget et hus fyldt med gode idéer og genbrugsfund.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik