Markant fald i antallet af P-afgifter i København skyldes formentlig corona

En ny opgørelse over udstedte parkeringsbøder i København viser, at der sidste år var et marakant fald i udstedte parkeringsafgifter til bilister i København, hvilket formentlig skyldes færre kontroller.

Coronaepidemien har fået skyld for meget, og nu kan den formentlig også tilskrives et stort fald i udstedte parkeringsafgifter i Københavns Kommune sidste år. 

Hvor der i 2019 blev udstedt 332.282 parkeringsafgifter, faldt det tal til 224.039 i 2020. 

Det er et fald på godt 30 procent, men ifølge Center for Parkering i Københavns Kommune, skal forklaringen formentlig ikke findes i, at bilisterne generelt blev bedre til at overholde parkeringsreglerne.

På grund af corona-epidemien og den medfølgende nedlukning, var der nemlig både markant færre pendlere, og samtidig var der også færre parkeringsvagter til at udstede afgifter. De blev nemlig for en stor dels vedkommende omdirigeret til at hjælpe med at bistå politiet med indsatsen med at få borgere til at holde afstand og undgå større forsamlinger.

Færre klager men flere medhold

Til gengæld gav det mulighed for at skride mere ind over for ulovlige parkeringer. 

- I perioden med neddrosling af parkeringskontrol prioriterede vi i endnu højere grad at kontrollere for ulovlig parkering, der udgør risiko for trafiksikkerheden og i mindre grad for manglende betaling. Det kunne vi, fordi vi oplevede mindre trængsel fra biler i betalingsområdet, når der i mindre grad end normalt skete pendlerparkering og ærindekørsel til butikker, restauranter og andre tilbud i de indre dele af byen, lyder det fra Center For Parkering i en pressemeddelse i forbindelse med offentliggørelsen af årsrapporten for parkering. 

Den store nedgang i parkeringsafgifter gav også et lille fald i klager. Hvor der i 2019 blev klaget over 7,3 procent af de udstedte afgifter, faldt det tal til 6,9 procent i 2020. 

Til gengæld fik flere medhold i klagerne, da tallet steg til 2,1 procent i 2020 mod 1,6 procent i 2019. 

Ifølge Center for Parkering kan det tilskrives, at der i 2020 blev fundet afgørelse i sagen om tilbagebetaling af afgifter pålagt på grund af borgernes fejlindtastning i forbindelse med betaling for parkering. 

Antal afgifter fordelt på forseelse 2020

Total - 224.039

Betalingsregler overtrådt - 61.926

I/Fra vejkryds - 47.994

Ved skiltning og ubrudt kantlinje - 16.135

Tidsbegrænset parkering/Urigtigt indstillet p-skive - 13.506

Cykelsti, gangsti, fortov mv. - 12.578

Reserveret parkeringsplads - afmærket ved tavle - 11.100

Ved skiltning og brudt gul kantlinje - 8.033

Parkering i strid med tidsbegrænset parkering - 6.139

Spærrelinje - 6.125

Parkering i forbudszone - 6.082




Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik