Marie tiggede desperat om at forblive indlagt: Psykiatrien sagde nej

20-årige Marie Feierskov, er ifølge foreningen SIND, én blandt mange, der ikke får ordentligt hjælp i psykiatrien. Medicin, kortvarig opbevaring og hurtig udskrivning uden behandling er hverdagskost i psykiatrien, lyder kritikken.

Advarsel: Artiklen indeholder beskrivelser af selvskade og selvmord

20-årige Marie Feierskov har, siden hun var helt lille, været psykisk sårbar.

Hun har i sin opvækst været inde og ude af psykiatrien flere gange og har i løbet af årene fået diagnoserne ADHD, Borderline, angst og depression. 

quote Jeg kunne ikke klare tanken om, at jeg skulle hjem. Jeg havde brug for at blive passet på.

Marie Feierskov

Hun har svært ved at styre sin impulsivitet og har selvskadende adfærd, hvor hun skærer i sig selv med knive, når hun har det svært.

I november sidste år befinder Marie Feierskov sig igen i det sorte hul, hvor dæmoner fylder hendes hovedet med kaotiske og destruktive tanker.

- Da vi kontakter psykiatrien, har jeg det rigtig dårligt. Jeg var sengeliggende. Jeg fik ikke spist. Jeg havde ikke tøj på. Jeg tror ikke, at jeg havde haft tøj på i tre måneder. Jeg lå bare nøgen i min seng og kunne ikke noget. Jeg slog mig selv i hovedet og rev hår ud af hovedet på mig selv.

Artiklen fortsætter under billedet

Marie Feierskov skærer sig selv med knive for at slippe for den psykiske smerte.
Marie Feierskov skærer sig selv med knive for at slippe for den psykiske smerte.

Derfor valgte familien at køre Marie Feierskov til en psykiatrisk skadestue 7. november 2021.

Selvskade intensiveret

TV 2 Lorry har fået indsigt i Marie Feierskovs indlæggelses-journal. Her står der blandt andet, at hun er begyndt at rive håret af sig selv og slår hovedet ind i væggen på daglig basis. Samtidig er hendes selvskade intensiveret. Hun er begyndt at skære dybere. 

Et andet sted i journalen står der, at Marie Feierskov har tiltagende selvmordstanker. Hun har konkrete planer og har sat sig ind i, hvor hun kan købe det, hun skal bruge for at føre planerne ud i livet

- Det er jo lige netop derfor, psykiatrien er der. Det er lige nøjagtig til at tage sig af psykisk syge som mig, siger Marie Feierskov.

Flere gange har hun også forsøgt at tage sit eget liv.

- Første gang forsøgte hun at hoppe ud af vinduet som 12-årig. Jeg nåede lige at gribe fat i hende. Ellers var det gået rigtig galt, siger Marie Feierskovs mor, Ditte Feierskov Pamperin, til TV 2 Lorry, da vi besøger hende og hendes datter i Københavns nordvestkvarter.

Ingen terapeutisk behandling

Hun bliver indlagt på en åben psykiatrisk afdeling i Region Hovedstaden. Her bliver hun medicineret, men hun modtager ikke terapeutisk behandling eller samtaler med en psykolog, som familien ellers havde forventet.

- Vi havde håbet, at hun kunne få nogle værktøjer til, hvordan hun skal navigere i livet, når hun bliver udskrevet igen til eget hjem. Netop fordi vi var bange for at miste Marie, da hun var selvmordstruet, siger Ditte Feierskov Pamperin.

Efter cirka en uges indlæggelse bliver Marie Feierskov 16. november indkaldt til samtale med afdelingens overlæge.

Vi har på TV 2 Lorry fået adgang til en lydoptagelse af samtalen, som familien optog med tilladelse fra afdelingen. Vi har valgt at sløre overlægens stemme, da det ikke handler om den enkelte medarbejder, men psykiatrien som helhed. 

Hør et uddrag af samtalen herunder:

Artiklen fortsætter under videoen

På optagelsen insisterer overlægen på at udskrive Marie Feierskov, selvom familien slet ikke mener, at hendes datter er i psykisk balance til at blive udskrevet.

- Vi bliver nødt til at finde en udskrivelsesdato, lyder det igen og igen fra den psykiatriske overlæge, som ikke mener, at en indlæggelse kan hjælpe Marie Feierskov.

Langt fra enestående fortælling

Familien havde et halvt år inden indlæggelsen ansøgt om et såkaldt DAT-terapi-forløb, hvor Marie Feierskov kunne få behandling for hendes borderline og selvskadende tankemønstre. Der var flere måneders ventetid på behandlingen, men den psykiatriske afdeling mener, at Marie Feierskov skal udskrives og i stedet få hjælpen i hendes kommende behandlingsforløb. 

- Jeg har siddet med til masser af lægesamtaler med Marie i hendes liv, hvor hun ikke har haft borderline-diagnosen og er blevet taget seriøst. Det er virkelig ikke særlig rart at opleve.

- Med borderline sammen med ADHD og impulsivitet, så er det altså, man risikerer, at Marie springer ud foran et tog. Eller hopper ud ad et vindue igen, og jeg ikke kan nå at gribe hende. Og jeg kan ikke tage hende hjem. Jeg har en lille dreng på knap 3 år, som ikke skal opleve det her. Jeg synes sgu, at det er skræmmende, siger Maries mor, Ditte Feierskov Pamperin.

Marie Feierskovs oplevelse er langt fra enestående. Ifølge SIND – landsforeningen for psykisk sundhed, så får selvmordstruede patienter ofte ikke den fornødne hjælp i psykiatrien.

- Vi har talt med mennesker, der har været indlagt og som oplever at blive udskrevet før tid. Og efterfølgende er de endt med at få så svære selvmordstanker, at de har haft lyst til at tage livet af sig selv. Nogen har endda også gjort forsøget, siger formanden i SIND, Mia Kristina Hansen, til TV 2 Lorry.

Kunne ikke klare tanken om at skulle hjem

Efter samtalen med overlægen, er Marie Feierskov meget psykisk påvirket. Hun går straks ned på sit værelse, skriver et selvmordsbrev og forsøger så at tage livet af sig selv.

Marie beskriver selv, at det når at sortne for hendes øjne, inden personalet finder hende og får stoppet selvmordforsøget. 

I hendes indlæggelsesjournal står der, at der kan høres råb og skrig fra hendes stue, inden der bliver slået alarm, og personalet kommer ind og redder hende fra selvmordet.

- Jeg kunne ikke klare tanken om, at jeg skulle hjem. Jeg havde brug for at blive passet på, fortæller en grådkvalt Marie Feierskov i dag, da hun fortæller om episoden, der skete sidste efterår.

Efter selvmordsforsøget bliver Marie Feierskov indlagt på en lukket afdeling. Men også her presser personalet på, for at få hende udskrevet, og da hun, ifølge familien, heller ikke her modtager nogen behandling udover medicin, går familien med til at udskrive hende.

- Der fik vi nok. Hun får det jo endnu værre af at være her, fordi der er jo ikke nogen som passer på hende. Det er bare en placering og en opbevaring. Så vi valgte at træffe en drastisk beslutning. Og det var at sige, så må vi tage hende med hjem og mandsopdække hende, siger Ditte Feierskov Pamperin.

Har det bedre i dag

Først to måneder efter udskrivelsen begyndte Marie Feierskov i den terapeutisk DAT-behandling, der ifølge hende selv har reddet hende.

- Her lærer man sine følelser at kende. Man lærer følelsesregulering. Man lærer det som hedder "Hold-ud-færdigheder", når du har det allerværst, siger Marie Feierskov. 

Hun har det derfor bedre i dag. Men hun sidder tilbage med ar på sjælen efter mødet med psykiatrien. For her mødte hun ifølge familien modstand og ikke den fornødne hjælp.

- Jeg kan godt forstå, at der sidder nogen derude og tænker; skal mine skattepenge gå til én, som alligevel ikke har lyst til at være her? 

- Men jeg er taknemmelig overfor de folk, som betaler deres skat, så folk som mig kan få hjælp. At de skattepenge så ikke bliver brugt ordentligt i psykiatrien, det synes jeg så, er rigtig ærgerligt, siger Marie Feierskov, der mener, at der bliver fokuseret for lidt på forebyggelse, så man kan forhindre, at svingdørspatienter bliver indlagt igen og igen.

Vi har forelagt Region Hovedstaden Marie Feierskovs historie og lydfilen fra samtalen med overlægen på den psykiatriske afdeling. 

Regionen ønsker ikke at kommentere på den konkrete sag, eller at stille op til et interview om de generelle klagepunkter,  men de har sendt følgende skriftlige svar på nogle overordnede spørgsmål om psykiatriens udfordringer.

Artiklen fortsætter under faktaboksen

Svar fra Region Hovedstadens psykiatri

HAR DU SELVMORDSTANKER?