Vinteren er den værste tid for de hjemløse at komme igennem.
Men en blød, varm seng i tørvejr er umiddelbart ikke noget, de hjemløse skal bekymre sig om for tiden.
Københavns Kommunes socialforvaltning har nemlig oprettet 30 nye nødovernatningspladser i en multihal på Jenagade 21 på Amager.
Men på den første åbningsnat blev blot to ud af de 30 ledige senge brugt, og de to hjemløse var henvist fra natcaféen på Sundholm.
Udover at det er spritnyt, og rygtet om det nye sted lige skal spredes, så tegner der sig et generelt billede for tiden.
- Lige nu er der omkring 60 procent belægning både på de kommunale pladser og hos privatorganisationerne, og det er lavere, end den plejer at være på det her tidspunkt, fortæller Lis Bjarnesen, der er fagligspecialist i Borgercenter Voksne i Socialforvaltningen i Københavns Kommune.
Kommunen bliver hver uge orienteret om, hvordan belægningen ser ud.
Er med til at skabe tryghed
Den lave belægning glæder Lis Bjarnesen, der har ti års ledelseserfaring på herbergsområdet i Københavns Kommune.
- Vi er glade for, at vi holder belægningerne nede, da det skaber tryghed for de hjemløse, der kan få et sted at sove, og for de ansatte på natcaféerne, der ved, at andre kan hjælpe til ved smitte eller pladsmangel, forklarer hun.
Mange nødovernatningspladser
Ifølge Lis Bjarnesen er der en simpel forklaring på, hvorfor belægningen er lav på trods af, at vinteren er godt i gang.
- Årsagen er, at der ganske enkelt er flere pladser end normalt. Både staten og Socialudvalget har afsat flere midler til nødpladser på grund af covid-19-situationen, siger Lis Bjarnesen.
Grunden er også, at der er hjemmeløse, man ikke kan få ind nye steder, og de må heller ikke have deres hunde der.
Det er normalt, at staten udbyder en pulje til sengepladser til hjemløse, som ngo’er og kommuner kan byde ind på hvert år. Men i år har staten altså tilbudt ekstra midler på grund af covid-19. Samtidig har Københavns Kommunes socialudvalg altså også givet flere af de såkaldte paragraf-18 midler til ngo’erne.
Om paragraf-18:
I budgetaftalen for 2020 besluttede aftaleparterne at etablere en § 18-særpulje til sikring af nødovernatningspladser for hjemløse i vintermånederne 2020-2023.
Nødpladserne er ikke gode nok
Daniel Høybye, som er bestyrelsesmedlem hos de hjemløses interesseorganisation Sand og gaderepræsentant for Gadens Folk, mener ikke, at det kun er selve antallet af nødsengepladserne, der spiller ind.
- Grunden til den lave belægningen er også, at der er hjemløse, der ikke ikke vil bo et nyt sted, og dem, der har hunde, må heller ikke have deres hunde med de steder, hvor der er oprettet nødpladser. Desuden mangler der bedre oplysning om, hvor de her steder i det hele taget er, forklarer han og fortsætter:
- Nødpladserne er ikke helt gennemtænkte. Man bør i stedet sende dem på for eksempel Danhostel fremfor en stor sovehal. Her får de ro, fremfor i en sovehal, der stresser folk. Hotellerne står alligevel tomme.
Socialforvaltningen har ingen kommentar til dette.
Rettidig omhu
Udover de 30 nyoprettede pladser på Amagaer, har Socialforvaltningen også åbnet for 15 ekstra pladser på Sundholm, der kan tages i brug, hvis det bliver nødvendigt.
De mange ekstra pladser skal, ifølge Lis Bjarnesen, der også er kontaktperson for stedet, ses som rettidig omhu.
- De er lavet på grund af covid-19, så vi kan tynde ud og aflaste på de etablerede overnatingssteder. Det skal sikre, at der hele tiden er luft på de forskellige steder, så vi forebygger smittespredning, og så vi kan sende folk dertil, hvis der opstår mangel på plads, forklarer hun.
Ligesom vinterpladserne skal nødovernatningspladserne som udgangspunkt også være åbne frem til sidst i marts.
