Mand røvet ved bank, da han skulle aflevere dagens omsætning

To yngre mænd truede sig til et ukendt kontantbeløb.

Der er torsdag aften sket et røveri ved Danske Bank på Valby Langgade i Købenahavn.

En mandlig erhvervsdrivende, der skulle aflevere dagens omsætning i bankens deponeringsboks, blev passet op af to unge mænd, som truede ham til at aflevere pengene.

De to gerningsmænd stak herefter af fra stedet.

- Der er tale om to mænd i 19-20 års alderen. Hvor stort et beløb, der er tale om, ønsker vi ikke at udtale os om, siger Henrik Svejstrup, vagtchef ved Københavns Politi, til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at offeret ikke led nogen fysisk overlast ved røveriet.

Københavns Politi modtog anmeldelsen om røveriet klokken 19.40.

Politiet har efterfølgende afspærret området omkring banken og er i færd med at afsøge gerningsstedet med hunde.

Ifølge vagtchefen har politiet ikke yderligere at oplyse. Heller ikke hvad angår et signalement af de to røvere.

 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk
 
 
Foto: Presse-fotos.dk

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik