Mændenes Hjem genopstår med 100 millioner kroner i ryggen

Efter to år åbner dørene igen til Mændenes Hjem på Istedgade i København. Beboere kan se frem til nye værelser og en helt ny etage.

Hjemløse og udsatte i København kan nu overnatte i en nyrenoveret bygning på Vesterbro.

Efter to års istandsættelse genåbner Mændenes Hjem på Istedgade med flere forbedringer og en helt ny etage.

- Vi skal ikke skubbe de udsatte ud af byen, de skal også kunne være her. Vi har fået meget bedre værelser for vores beboere, meget bedre fælleslokaler og udemiljø, siger Ivan Christensen, der forstander på Mændenes Hjem.

100 millioner kroner til istandsættelse

Fire store fonde har i alt bidraget med 100 millioner kroner til renoveringen. Det har betydet, at Mændenes Hjem blandt andet har fået en ny etage tilbygget ovenpå den gamle bygning, som har ligget på Istedgade siden 1960.

Mændenes Hjem er et tilbud til udsatte og hjemløse mænd og kvinder, der tilbyder forskellige former for bolig og overnatning.

(Artiklen fortsætter efter billedet.)

Fire store fonde har i alt bidraget med 100 millioner kroner til renoveringen.
Fire store fonde har i alt bidraget med 100 millioner kroner til renoveringen.
Foto: Rasmus Wilmann, TV 2 Kosmopol
Istedgade i 2017 med Mændenes Hjem på venstre side
Istedgade i 2017 med Mændenes Hjem på venstre side
Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Ivan Christensen glæder sig til at se det nye hjem i praksis:

- Jeg glæder mig særligt til at se det i brug i virkeligheden og se, hvordan det fungerer. Alle de tanker, forberedelser, og alt det, man kan gøre sig af forestillinger, skal jo stå sin trykprøve, når det bliver taget i brug.

Hvad er Mændendes Hjem?

  • Mændendes Hjem blev oprettet i 1910 for mænd uden hjem.

  • Omkring 500 mennesker opsøger Mændenes Hjem hver dag

  • Der serveres omkring 250 måltider om dagen på Mændendes Hjem.

  • Tilbuddet hjælper brugere med omkring 22.000 stofindtag om måneden i deres stofindtagelsesrum. 

  • Mændenes Hjem findes på Vesterbro og i Valby.

  • Café Klare tilknyttet Mændendes Hjem, men er en natcafé for kvinder med 20 sengepladser. Her kan kvinderne få ro og hvile om natten og rådgivning i dagtimerne. Cafe Klare ligger på Lyrskovgade på ydre Vesterbro i København.

Kilde: Mændenes Hjem

Bedre forhold for medarbejdere og beboere

Før renoveringen var stedet mildest talt nedslidt. Nu er hele bygningen totalrenoveret - blandt andet med en helt ny sundhedsafdeling.

Socialborgmester i Københavns Kommune Karina Vestergård Madsen fra Enhedslisten er også glad for at kunne give medarbejderne nogle bedre arbejdsrammer:

- Det kommer til at betyde rigtig meget for de medarbejdere, der skal arbejde her og deres mulighed for at gøre det, de kan allerbedst, siger hun.

Brugerne har midlertidigt været genhuset i Valby. Tirsdag i næste uge er der store flyttedag, og fra januar vil døren til gaden og husets fem til 700 daglige brugere igen være åben.

Du kan se, hvordan det så ud, da medarbejdere og sponsorer blev vist rundt i det nyrenoverede hjem i videoen herunder.

Efter to års renovering genåbner Mændenes Hjem.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik