"Mænd skal også kunne gå med perlehalskæder"

Som ung følte Mark Østergaard sig forkert, når han måtte i kvindeafdelingen for at finde de smykker, han helst ville eje. I dag sælger han sine egne.

25-årige Mark Østergaard plejede at hive sine veninder med i afdelingen for kvindetøj i H&M, så de kunne bære den blazer, han var for flov til selv at købe.

- Jeg havde svært ved at finde mig selv, fordi der er en opfattelse af, hvad mænd går med og hvad kvinder går med, siger Mark Østergaard.

- Jeg følte mig forkert, når jeg købte tøj og sko, fordi jeg ikke følte, det var det, jeg gerne ville gå med.

quote jeg håber, jeg kan tage den kamp op og gøre det lettere for mænd og kvinder at gå i det, de gerne vil

Mark Østergaard

Og selv om det til at starte med var grænseoverskridende for ham at iklæde sig det, der i manges øjne formentligt vil blive opfattet som feminine smykker, er han i dag et helt andet sted.

Han håber, at han med sine smykker kan gøre det nemmere for alle at gå med lige det, de vil.

- Jeg kan mærke, hvor meget det giver mig i min hverdag, at jeg kan gå i det, jeg gerne vil. Og jeg håber, jeg kan tage den kamp op og gøre det lettere for både mænd og kvinder at gå i det, de gerne vil, siger han. 

Mark Østergaard

25-årige Mark Østergaard startede i slutningen af 2018 en smykkevirksomhed i eget navn, hvor han har fokus på at skabe smykker, der udfordrer samfundets normer og stereotype kønsroller.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik