Mads reddede knivoffer fra døden - nu får han belønning

Københavns politi uddeler i dag belønninger til borgere, der har været med til at redde andres liv. En af dem er 26-årige Mads Skovdal.

Opdatering
Opdateret fredag den 21. februar med foto og citat af Mads Skovdal og politidirektør Anne Tønnes fra Københavns Politi.

Der findes en gruppe mennesker, der handler hurtigt og instinktivt, når de ser andre mennesker, som er i fare. Disse mennesker er gang på gang den direkte årsag til, at andre mennesker redder livet. En af dem er 26-årige Mads Skovdal fra København.

Onsdag eftermiddag modtager han hos Københavns Politi en dusør sammen med andre borgere, der har udvist heltemod, og som har været med til at hjælpe politiet.

Artiklen fortsætter efter billedet...

- Du ydede en helt særlig indsats på Christianshavn, som reddede en anden persons liv. Du handlede modigt og hurtigt. Det kan du godt være stolt af, og du skal vide, at vi fra vores side lægger utrolig stor vægt på din indsats. Du er en af hverdagens helte, siger politidirektør Anne Tønnes til Mads Skovdal i forbindelse med dusøroverrækkelsen.
- Du ydede en helt særlig indsats på Christianshavn, som reddede en anden persons liv. Du handlede modigt og hurtigt. Det kan du godt være stolt af, og du skal vide, at vi fra vores side lægger utrolig stor vægt på din indsats. Du er en af hverdagens helte, siger politidirektør Anne Tønnes til Mads Skovdal i forbindelse med dusøroverrækkelsen.
Foto: Københavns Politi

Ifølge Københavns Politi reddede en ung mand, der havde været udsat for et voldsomt knivoverfald, livet, fordi han var så heldig, at Mads Skovdal befandt sig lige bagved, da det voldsomme knivstikkeri fandt sted.

Overfaldet

Vi stiller uret tilbage til mandag den 12. august 2019, klokken cirka 06.00 om morgenen. Her overfaldt tre mænd med østeuropæisk udseende et par unge mænd i Dronningensgade på Christianshavn.

Få dage efter udsendte Københavns politi en pressemeddelelse og en efterlysning i sagen.

quote Stikket var så dybt, at offeret har været i livsfare.

Efterlysningen fra Københavns politi

"Gerningsmændene henvendte sig til to mænd, som gik på Dronningensgade, og spurgte på gebrokkent engelsk, om de havde stoffer. Det svarede mændene nej til og gik videre, men kort efter overfaldt gerningsmand A den ene af mændene og stak ham med en kniv. Stikket var så dybt, at offeret har været i livsfare."

Mads gik få meter bag offeret

Efterlysningen nævner ikke, at Mads Skovdal gik lige bagved offeret.

Han havde været i byen aftenen før for at høre musik på Nemoland i Christiania. Han lod sin bil stå i området, og næste morgen skulle han hen for at hente den for at komme på Rigshospitalet, hvor han arbejder som portør på Rigshospitalets traumecenter.

- Jeg gik ned mod Vor Frelser Kirke og ser så tre store gutter komme rundt om hjørnet. De spørger to andre, der går lige foran mig om et eller andet, og så pludselig trak en af dem en kniv og stak den ene flere gange, så vidt jeg kunne se. Og så løb de i hver sin retning, fortæller Mads Skovdal til TV 2 Lorry.

Den unge mand sank om og blødte voldsomt fra sit ben. Mads Skovdal løb hen til dem.

Både vred og bange

- Jeg sagde til hans kammerat, at han hurtigt skulle få fat i politi og ambulance. Jeg kunne se, at det var alvorligt, for han blødte meget. Jeg prøvede at komme i kontakt med ham, men han var i chok og svarede usammenhængende. Jeg blev sur - og også bange, for jeg sad og tænkte over, hvad det var for et opgør, jeg var havnet i, og om de tre mænd ville komme tilbage, siger Mads Skovdal.

quote Jeg blev sur - og også bange, for jeg sad og tænkte over, hvad det var for et opgør, jeg var havnet i, og om de tre mænd ville komme tilbage.

Mads Skovdal

Men det forhindrede ham ikke i at reagere. Han fortalte den unge mand, at han ville stikke en finger i knivsåret, for at holde den voldsomme blødning tilbage. Samtidig bad han kammeraten om at finde noget, de kunne binde om benet.

- Først ville vi bruge en trøje, men så sagde kammeraten, at vi kunne bruge hans bælte. Han tog det af, og jeg spændte det om benet på ham - højt oppe - ved lysken.

Mads Skovdal og knivofferets kammerat kunne høre sirener i nærheden, men kammeraten havde ikke været i stand til at opgive en præcis adresse.

- Jeg blev ved med at kigge mig omkring, mens det foregik. Jeg havde dårligt udsyn, for der holdt en stor varevogn parkeret ud for os.

Mads reddede offerets liv

Men til alt held kom de tre mænd ikke tilbage. Og lidt efter dukkede politiet op. Lidt efter kom også akutlægebilen, som skiftede det livreddende bælte ud med en årepresse. Lidt efter ankom ambulancen - og knivofferet blev kørt på hospitalet.

Ifølge Københavns Politi reddede den unge mand livet, fordi Mads Skovdal ydede den nødvendige førstehjælp.

Politiet i arbejde på Christianshavn efter det offerfald, som endte med, at Mads Skovdal ydede førstehjhælp.
Politiet i arbejde på Christianshavn efter det offerfald, som endte med, at Mads Skovdal ydede førstehjhælp.
Foto: Presse-fotos.dk

Mads Skovdal arbejder som portør på Rigshospitalets traumecenter. Herfra har han et godt kendskab til førstehjælp. Han mener, at man har pligt til at reagere - men også at der er undtagelser.

- Som udgangspunkt synes jeg da, at man skal reagere - men det skal selvfølgelig ikke være i en situation, hvor man sætter sig selv i fare, siger han.

De tre gerningsmænd er aldrig blevet anholdt.

Tre mænd er fortsat efterlyst

 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

112

20061111-165214-4-1920x1247we (1)

Anklage: Albaner i Kastrup brugte kryptomobiler og hemmelige rum i største narkosag nogensinde

Drab i Gentofte

15-årig før slagsmål, hvor 18-årig blev dræbt: "Tag maskering med"

Jesper Jul

playFire år efter drabet på politibetjent: Nu samler kollegas kone ind i hans minde

Retten i Roskilde

Bedrog svage og ældre for millioner: Mand fra Greve fængslet

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere