- Lynetteholm er snæversynet og kan skade Storkøbenhavn

Den kæmpestore, kunstige halvø med navnet Lynetteholm er planlagt helt uden om normal byplanlægning. 

Området er ikke udpeget til potentielt byområde, og bebyggelsen fremgår ikke af det landsplandirektiv, der beskriver, hvordan hovedstadsområdet bør udvikles i de kommende årtier.

Derfor advarer flere fremtrædende byplanlæggere, herunder hele Foreningen af Byplanlæggere, mod at opføre halvøen. 

Alligevel forventes et folketingsflertal i løbet af foråret at vedtage en anlægslov, der gør det muligt for By & Havn at starte megaprojektet til september.

- Vi risikerer at få en uhensigtsmæssig byudvikling i hovedstadsområdet, og vi risikerer at få lagt nogle meget store investeringer nogle forkerte steder, og så risikerer vi at få lavet nogle store infrastrukturanlæg til Lynetteholm, som vi måske ikke får brug for, siger Peer Frank, der er formand for Foreningen af Byplanlæggere.

I et høringssvar har foreningen anbefalet, at man dropper alle tanker om Lynetteholm, indtil man har lavet grundige analyser af mulige alternative udviklingssteder i nogle af de 33 andre kommuner i hovedstadsområdet. 

En dårlig måde at løse et reelt problem på

Nogenlunde samme konklusion kommer i et høringssvar fra Foreningen af ældre Byplanlæggere.

- Lynetteholm er en dårlig måde at løse et reelt problem på, for man fokuserer alt for ensidigt på Københavns Kommune uden at tage hensyn til resten af hovedstadsregionen, siger Hans Thor Andersen.

Udover at være medlem af Foreningen af ældre Byplanlæggere er han også er forskningschef for Institut for Byggeri, By og Miljø på Aalborg Universitet.

- I det lange løb er Lynetteholm måske ikke så godt for København eller for storbyen som helhed, siger Hans Thor Andersen.

Kan skævvride hovedstadsområdet

De seneste år har skiftende regeringer gjort meget for at skabe et Danmark i balance. Men byplanlæggerne er enige om, at Lynetteholm trækker i den stik modsatte retning. Den fokuserer udviklingen omkring hovedstaden.

- Det er jo ikke ligefrem noget, der gør Danmark bedre sammenhængende, eller som udjævner nogle ting. Det er en helt klar centralisering, og man kunne jo sagtens have valgt at lave investeringerne vestpå, så man rakte ud mod eksempelvis Midtsjælland eller resten af landet, siger Hans Thor Andersen.

En lignende kritik kommer fra borgmestrene i Vallensbæk og Frederikssund, der mener, at Lynetteholm vil ramme deres kommuner hårdt.

- Vestegnens borgere vil blive tabere, ja faktisk vil hele omegnens borgere blive tabere, hvis Københavns store ambitioner med Lynetteholm bliver indfriet, siger den konservative borgmester i Vallensbæk Kommune Henrik Rasmussen.

Men de to kommuner er langt fra de eneste, der vil mærke konsekvenserne af Lynetteholm. 

Byplanlæggerne fremhæver specifikt de kommuner på Københavns vestegn, som ellers for at gøre sig attraktive overfor nye tilflyttere, har investeret store summer i bedre infrastruktur.

- Hvis jeg var borgmester ude i de omegnskommuner til København, som i øjeblikket er ved at investere i en letbane, så vil jeg da være lidt utryg ved, at man byudvikler så kraftigt i København, for vi skulle også gerne udbygge langs letbanen, siger formand for Foreningen af Byplanlæggere Peer Frank.

Da Lynetteholm i 2018 for første gang blev præsenteret for offentligheden fremgik det af planerne, at der skulle bygges boliger til 35.000 personer og så skulle halvøen fungere som arbejdssted for 35.000. 

Det ville ifølge Hans Thor Andersen ikke kunne være sket, hvis man havde fulgt de almindelige byplanlægningsmæssige procedurer.

- Der er jo en kommuneplanlov, og den forudsætter jo, at der er en offentlig høring og diskussion, men den findes jo ikke her, for pludselig dukker den daværende statsminister og daværende overborgmester op, og med store smil præsenterer de en plan, og så er det bare sådan, det er, siger Hans Thor Andersen.

- Og det næste der nu sker, det er, at man laver en anlægslov, og derfra så kører toget. Det har aldrig været diskuteret med borgerne eller andre i nogen sammenhæng. Nogen kalder det mahognibordsmetoden, for man inviterer folk ind til et møde og fortæller, hvordan tingene er, og så er det ellers ikke til diskussion, fortsætter han.

Fingerplanen bliver ikke fulgt

Siden 1947 har udviklingen af hovedstadsområdet fulgt den såkaldte Fingerplan, der blev udarbejdet af det daværende Egnsplankontor, og siden er blevet løbende opdateret af skiftende byplansmyndigheder. 

I dag findes Fingerplanen som et regionalt landsplandirektiv, der styres af Bolig- og Indenrigsministeriet.

Fingerplanen har bestemt, at al byudvikling skulle ske ud af de fem fingre, der hver især blev støttet af en S-togslinje. Mellem fingrene skulle der være grønne kiler, så alle borgere blev sikret let adgang til naturen.

Lynetteholm strider dog med nogle af grundprincipperne i Fingerplanen, da udviklingen her netop ikke planlægges ud af fingrene, men i stedet i selve håndrodden. Alligevel blev planerne om Lynetteholm præsenteret, uden at der blev inviteret til debat om alternative løsninger.

- De har sprunget nogle skridt over i processen med Lynetteholm. At udtænke bysamfund handler jo om planlægning, og det handler om at udlægge nogle arealer, og der skal man jo altså vælge imellem forskellige arealer. Men den diskussion om hvor vi skal byudvikle, den har vi slet ikke haft, siger Peer Frank.

- Man burde tage de store briller på og sige, at det her har vidtrækkende effekt på hele storbyen. Det er ikke kun Københavns kommune, der bliver berørt. Det rækker jo ud i hele omegnen, og det betyder jo, at vi cementerer en voldsom koncentration i København, siger Hans Thor Andersen, der samtidig påpeger, at den regionale byplanlægning har haltet siden strukturreformen i 2007, hvor Hovedstadens Udviklingsråd blev nedlagt.

Risikerer at bruge milliarder på dyr infrastruktur uhensigtsmæssigt

En af grundene til, at byplanlæggerne advarer mod at anlægge Lynetteholm, handler om infrastruktur. 

Det er nemlig dyrt at bygge de nye store veje og metroer, der skal trafikbetjene Lynetteholm, og prisen på infrastruktur vokser kraftigt, når det skal anlægges inde i byen.

- Det er jo klart, at når vi skal bygge både en metro i en tunnel og en motorvej i tunnel under både store dele af havnen og i de eksisterende opfyldte arealer, så koster det mange penge, og det er jo altså bare for at kunne komme ud til Lynetteholm, siger Hans Thor Andersen, der har en alternativ placering til byplanlægning i tankerne.

- Hvis man i stedet benytter den vejføring, der er ved motorring 3 og ringvej 3, hvor der også snart kommer en letbane, ja så er der jo både arealer til rådighed, og infrastrukturen er lige til at tage i brug, så det ville være en gratis omgang i ordets egentlige forstand, uddyber Hans Thor Andersen.

Nogenlunde samme tanker har Foreningen af Byplanlæggere gjort sig.

- Hvis vi anlægger Lynetteholm, så får vi måske ikke lagt tilstrækkelig byudvikling langs letbanen, som vi ude i omegnskommunerne til København i øjeblikket er ved at investere en masse penge i at få etableret, og der ligger altså en stor byudviklingsmulighed, siger Peer Frank.

- Der er igen tvivl om, at Lynetteholm er et meget vanskeligt sted at byudvikle, fordi det jo altså ligger midt ude i havnen. Der vil områderne omkring letbanen være meget mere ligetil, fortsætter han.

Motorvej og metrobyggeri til Lynetteholm forventes at blive nogle store tocifrede milliardinvesteringer, og både Foreningen af Byplanlæggere og Foreningen af Ældre Byplanlæggere tvivler på, at det er den mest optimale løsning. 

Mest af alt ærgrer de sig dog over, at det virker til, at beslutningerne bliver truffet uden først at analyse de alternative løsninger.

- Vi kommer til at forsømme store dele af hovedstadsområdet, som med en beskeden del af de samme investeringer kunne nå rigtig langt, og så får vi samtidig en voldsom koncentration i byen, der presser priserne op, siger Hans Thor Andersen fra Foreningen af Ældre Byplanlæggere.

- Vi må tage en diskussion om, hvor det er, vi skal byudvikle i København. Er det i ring 3-traceet eller er det i det centrale København, altså det vi i fingerplanen kalder håndfladen? For vi risikerer at få en uhensigtsmæssig byudvikling i hovedstadsområdet, og vi risikerer at få lagt noget investeringer nogle forkerte steder, siger Peer Frank, der er formand i Foreningen af Byplanlæggere.

Tæt og trist byggeri

Lynetteholm er planlagt som en 2,8 kvadratkilometer stor halvø, hvoraf størstedelen er planlagt til byggeri. Men selvom den kun er en brøkdel af størrelsen, så er det altså meningen, at den skal huse lige så mange mennesker, som der bor i Hillerød.

- Et af de problemer, man derved risikerer at skabe, det er, at man får lavet nogle meget tætte bydele, ligesom man har gjort i Nordhavn. For der er jo ikke så store arealer i håndfladen af Fingerplanen, så vi risikerer at bygge byer, hvor der ikke er tilstrækkelige åndehuller og friarealer til, at vi faktisk synes, det er rare steder at bo, siger Peer Frank.

Foreningen af Byplanlæggere fremhæver, at tætheden netop er en af de problematikker, der nærmest ville løse sig selv, hvis man i stedet byggede i forstæderne.

- Hvis man kunne sprede byggeriet mere ud, så kunne man nedsætte tætheden en smule, og sikre at der er grønne arealer, i de byer vi laver, og sikre at der er eksempelvis fodboldbaner til drenge og piger. Det er noget, som er pladskrævende, men noget som skal være der. Det var der i mit barndomskvarter, men det er der ikke i områder som Nordhavn, siger Peer Frank.

Ansvarlig minister vil bare anlægge Lynetteholm

Det er transportminister Benny Engelbrecht (S), der skal forsøge at lande en aftale om en anlægslov, så Lynetteholmsprojektet kan påbegyndes til september.

Men ministeren vil ikke forholde sig til byplanlæggernes kritik eller diskutere, hvad der skal bygges på øen, og hvad det må medføre af konsekvenser. 

For det, folketingspolitikerne nu skal tage stilling til, er udelukkende anlæggelsen af selve øen, og ikke det der senere skal bygges på den.

- Det vigtigste omkring Lynetteholm, det er sikre København mod oversvømmelse, altså at lave et værn mod klimaforandringerne. For klimaforandringerne kommer, så det er en virkelighed, vi er nødt til at tage hånd om, og så kan vi bagefter diskutere, hvad kan vi så bruge de rare kvadratmeter til, og hvordan det i øvrigt skal spille sammen med hele det øvrige hovedstadsområde, siger transportminister Benny Engelbrecht (S).

- Hvis vi skulle starte hele debatten forfra igen, så er det jo, at vi risikerer, at vi tænker og tænker og snakker og snakker, og så mangler der handling, og så ender det jo med, at vi får handlet for sent, og København skal ikke oversvømmes af den grund, fortsætter ministeren.

Den forklaring møder dog ikke meget forståelse blandt byplanlæggerne, der mener, at hele projektet bør være belyst, før anlæggelsen går i gang.

- At sige at det kun er stormflodsprojektet, vi skal vurdere nu, det er altså ikke den rigtige måde at gøre det på. Vi bliver nødt til at tage diskussionen om hele Lynetteholmsprojektet i én sammenhæng, siger Peer Frank.

- For vi får jo ikke den her diskussion senere, for der ligger stormflodsprojektet færdigt, og der ligger det lige til højrebenet at få byudviklet de her arealer, og så er det for sent at tage diskussionen. Den diskussion burde være taget i forbindelse med VVM-undersøgelsen eller måske i virkeligheden nu, siger Peer Frank.

Både byplanlæggere og borgmestre i omegnskommunerne siger, at når først man har anlagt øen, så vil man jo bruge den, så er det for sent. Så når I tager første skridt nu, så bliver det for sent at tænke byplanlægning andre steder?

- Det er jeg sådan set fuldstændig uenig i. Hele pointen er jo netop, at vi skal først til at diskutere, hvad skal den så bruges til på et senere tidspunkt, siger Benny Engelbrecht.

- Men i princippet, så kunne den ø jo, hvis der kom en ny finanskrise eller noget andet, så kunne den ø jo ende med at blive en ø, hvor der bare går nogle får, og derfor skal den også vurderes miljømæssigt for sig selv, fordi den også økonomisk hviler i sig selv, siger Benny Engelbrecht.

Men det ved du jo lige så godt, som jeg gør, at det kommer ikke til at ske, at det bare bliver en ø med natur. Den skal bebygges med nogle boliger og nogle arbejdspladser, og så skal der laves en form for infrastruktur derude. Hvorfor tager I ikke den diskussion nu, om hvad der skal være derude?

- Jeg synes, at det er helt fornuftigt at tage diskussionen frem mod de kommende år, blandt byplansudviklere, og vi skal selvfølgelig også tage stilling til, hvordan øen skal trafikbetjenes. Men det ændrer ikke på det helt grundlæggende ved, at vi skal i gang, for ellers så ender vi med at vi skal gå rundt i gummistøvler i landets hovedstad, siger Benny Engelbrecht.

Men kan du helt oprigtigt forestille dig et scenarie, hvor man ikke bygger ude på Lynetteholm, hvor man bare siger, at det skal bare være natur?

- Jeg kan godt forestille mig en situation, hvor noget sker, der kommer en ny global pandemi eller en ny finanskrise eller noget andet, som betyder, at der er noget, der går i stå. Det er set rigtig mange gange før, også i Københavns historie, så derfor er man selvfølgelig nødt til at planlægge på en sådan måde, at man siger, at man vurderer Lynetteholm i sig selv, som den ø den er, uanset om der kommer boliger derude, eller om det kommer til at ligge i en lang periode, slutter transportminister Benny Engelbrecht.