Louise mistænker politisk motiveret hærværk på sin bil: "Det gør mig så ked af det"

Louise Theilade Thomsens kampagnebil blev udsat for hærværk på en villavej i Vanløse. Hun mistænker, at det er politisk motiveret.

Det var en ubehagelig overraskelse, der mødte Louise Theilade Thomsens bror, da han kom ud til sin bil på en villavej i Vanløse fredag morgen. 

En ukendt gerningsmand havde ridset hele bilens ene side, hvor der er et billede af Louise Theilade Thomsen.

quote Måske er personen gået forbi, set mit navn, set Venstre, og tænkt: Dem kan jeg ikke lide

Louise Theilade Thomsen.

Hun stiller op til borgerrepræsentationen i Københavns Kommune for Venstre og bruger bilen som kampagnebil.

- Måske er personen gået forbi, set mit navn, set Venstre, og tænkt: Dem kan jeg ikke lide. Og så bare taget sin nøgle og ridset bilen hele vejen hen ad siden. Jeg tror, det er noget i den stil, siger Louise Theilade Thomsen.

Kommunalpolitikeren vurderer, at gerningsmanden har brugt en nøgle til at ridse bilen ud fra ridsens længde og dybde i lakken.

Hun tror ikke, det er et uheld, for der ligger ingen seddel i vinduet, og gerningsmanden har ikke meldt sig selv. Hun mistænker også, at motivet bag hærværket er politisk:

- Det er jo aldrig til at vide. Men bilen har holdt her i tre år, og billedet af mig, og teksten kom på for cirka to uger siden. Der har aldrig været noget før nu. Så jeg tænker, at det er ret oplagt, at det har noget med politik og gøre, siger Louise Theilade Thomsen.

Det frustrerer Louise Theilade Thomsen, at sådan noget her kan ske. Hun fortæller, at noget lignende også skete for et andet medlem af Venstre, da der var kommunalvalgkamp i 2017.

- Jeg synes, det er super ærgerligt, når man lægger helt vildt meget energi i at føre en valgkamp. Og egentligt bare vil kæmpe for sine politiske holdninger, at der så er nogen, der ikke kan kapere, at jeg har en anden holdning end dem. Så jeg blev ret ked af det, siger Louise Theilade Thomsen.

Der var ikke nogen af de biler, der stod parkeret omkring Louise Theilade Thomsens kampganebil, der havde nogen form for ridser eller andet hærværk på dem.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik