Livia vil vise byboerne, hvordan man dyrker gode råvarer

Grå betonbygninger. Glasfacader. Stilladser af råt jern. Og lyden af horn og hvinende bremser fra bilerne, der ustandseligt kører forbi.

Stemningen på taget af den tre etagers høje kontorbygning på Østerbro emmer af klassisk metropol.

Og dog.

quote Vi byboere ved alt for lidt om, hvordan vores mad bliver til. Og det er det, vi arbejder for at skabe fokus på.

Livia Haaland

En lille plet - eller rettere godt 600 kvadratmeter - i horisontens grå masse er nemlig grøn.

Her ligger Danmarks første tagfarm; en lille oase af grøntsagsmarker, bikasser, blomsterbede, høns og kaniner.

Livia Haaland har været med til at starte taglandbruget Østergro, der ligger på toppen af et forhenværende bilauktionshus. Visionen med taglandbruget er at skabe en lokal og bæredygtig fødevareproduktion i byen og på den måde give byboerne mulighed for at følge et økologisk landbrug på tætteste hold.

Alt det, der umiddelbart udgør et ganske almindeligt landbrug. Bare på toppen af et gammelt bilauktionshus. Og midt i byen.

31-årige Livia Haaland er en af initiativtagerne til tagfarmen ved navn Østergro. Et sted, hun blandt andet har skabt ud fra en vision om at skabe jordforbindelse hos byboerne.

- Vi byboere ved alt for lidt om, hvordan vores mad bliver til. Og det er det, vi arbejder for at skabe fokus på, fortæller hun.

På tagmarkerne i Østergro dyrker initiativtagerne i samarbejde med medlemmer og frivillige blandt andet kål, gulerødder og spinat. 40 medlemsfamilier bliver én gang om ugen i løbet af sæsonen forsynet med grøntsager, æg og honning fra taget.

Alle må være med

Østergro er skabt for at give byboere mulighed for at følge råvarernes rejse fra jord til bord på tætteste hold.

Taglandbruget bliver nemlig - foruden initiativtagerne - drevet af medlemmer og frivillige fra lokalområdet.

- Vi involverer alle, der har lyst til at være med. Til både at så, plante, luge, kompostere og høste grøntsager. Man kan også være med til at passe høns og kaniner og få æg med hjem.

Østergro

Østergro ligger på Ydre Østerbro i København og tilbyder både rundvisninger, oplæg og læringsforløb. Derudover er det muligt at blive medlem, hvor man kan hjælpe med at passe taglandbrugets høns og kaniner, ligesom der hver onsdag er mulighed for at hjælpe med at høste.

Du kan læse mere om taglandbruget her.

Ifølge Livia Haaland har urbaniseringen medvirket til, at vi har mistet grundlæggende viden om, hvordan vores fødevarer dyrkes og produceres. Og det er den viden, taglandbruget skal bringe tilbage til byen.

quote Med det hele vil vi bare gerne sætte fokus på, hvordan ordentlige råvarer bliver til.

Livia Haaland

- Vi kan rent faktisk skabe mad i byen. Og vi kan skabe nogle fantastiske rum, så byen bliver mindre domineret af asfalt og bliver meget mere levende, fortæller Livia Haaland.

- Og det er virkelig noget, København har taget til sig. Og som rigtig mange tager del i.

Det er ved at være sidst på sæsonen på Østergros tagmarker. Alligevel er der stadig både gulerødder, kål og farvelige blomster at finde.
Det er ved at være sidst på sæsonen på Østergros tagmarker. Alligevel er der stadig både gulerødder, kål og farvelige blomster at finde.

Og netop på grund af den store opbakning har Østergro udviklet sig fra udelukkende at være et taglandbrug til også at indbefatte en drivhusrestaurant og et fødevarefællesskab, Fællesgro, der eksisterer i seks bydele.

Og så har Livia Halaand og de øvrige initiativtagere netop skrevet under på en grund på Refshaleøen, hvor der skal laves endnu et bylandbrug, som skal stå klar til næste sommer.

- Og med det hele vil vi bare gerne sætte fokus på, hvordan ordentlige råvarer bliver til, afslutter Livia Halaand.

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik