I dag er en stor dag for Københavns Zoologiske Have og isbjørnen Noel. Hun skal nemlig præsentere sin lille unge for publikum.
Og dét er jo en stor dag for enhver førstegangsmor.
Efter tre måneder i fødehulen blev den åbnet kl. 11.00 og mor og unge kunne komme ud til den frie luft.
Og mon ikke moren trængte til både at strække benene og til at få vasket pelsen? Hun nød det tydeligvis i fulde drag. Den 300 kilo tunge og 16 år gamle isbjørnehun har nemlig heller ikke forladt fødehulen i de tre måneder, hvor ungen er vokset fra 500 gram til cirka otte kilo.
Se i videoen hvordan åbningen gik. Den lille pelsbold kiggede ud, men det tog godt nok noget tid.
FAKTA om isbjørnemor og unge
Den nye unge blev født 6. december, men kommer først ud af hulen nu.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Mere end halvdelen af alle nyfødte isbjørneunger overlever ikke de første 30 dage efter fødslen. Og denne unge har også mistet sin tvilling.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Moren, Noel, er 16 år og to måneder. Hun vejede over 300 kg i november 2019, da hun gik i fødehulen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Isbjørneunger vejer ca. 500 gram ved fødslen.
Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Moren har været lukket inde i fødehulen i tre måneder og har derfor ikke fået skyllet pelsen lige så længe.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Uhhhh, det var dejligt med et bad, tydeligvis.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Nu skal benene strækkes.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix
Isbjørneungen kommer i første omgang ikke til at møde den store isbjørneunge Imaq. Ungerne holdes derfor separat sammen med deres mødre indtil videre.
Foto: Ida Guldbæk Arentsen/Ritzau Scanpix