80.000 husstande i København manglede strøm

Store dele af København var onsdag formiddag uden strøm.

OPDATERING
Clock26. maj 2021, kl. 11:24
- Klokken 11.06 lykkedes det at få strømmen tilbage til samtlige husstande, oplyser Lasse Bjerre Sørensen fra Radius Elnet til TV 2 Lorry. Radius har endnu ikke klarlagt den endelige årsag til nedbruddet. Strømmen ledes nu ad en ny vej, således at kunderne igen har el i kontakterne.

Et stort strømnedbrud hos Radius Elnet har onsdag slukket for lyset hos omkring 80.000 husstande i København.

Det oplyser Radius Elnet til TV 2 Lorry.

Radius Elnet er dem, der ejer og driver elnettet i hovedstadsområdet.

- Det drejer sig om områderne Brønshøj, Vanløse, Nordvest og Nørrebro, siger Lasse Bjerre Sørensen, der er presseansvarlig hos Radius Elnet, til TV 2 Lorry.

Han oplyser, at strømmen hos de mange husstande gik klokken 10.19, og at man fortsat er ved at klarlægge årsagen til nedbruddet.

- Vi ved endnu ikke, hvad der er årsag til strømsvigtet. Og vi har desværre ingen tidshorisont endnu.

- Det eneste, jeg får at vide, er, at det er en fejl i en hovedstation, siger Lasse Bjerre Sørensen.

Fejlen ventes ikke udbedret inden for kort tid, da Lasse Bjerre Sørensen giver en ny opdatering omkring klokken 12.

Metrotog lammet af strømsvigt

Onsdag formiddag oplyser Metroselskabet på Twitter, at metrolinjen M1/M2 er påvirket af et strømnedbrud.

Her kører metrotogene ikke mellem Amagerbro Station og Københavns Lufthavn.

Ifølge Lasse Bjerre Sørensen er det dog uvist, om det relaterer sig til det aktuelle nedbrud hos Radius Elnet.

Opdateres...

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik