Lider under corona: Metro-passagerer kan blive væk i op til fem år

Coronakrisen har betyder passagernedgange og økonomiske lussinger til Metroselskabet og Movia. 

Nok skal rejsende i busser, S-tog og metro udstyre sig med mundbind - men der er fortsat ikke lige så mange passagerer i den offentlige transport, som før coronakrisen. 

Og sådan vil det være i en rum tid.

Et nyt notat til Økonomiudvalget i Københavns Kommune afslører således, at der vil gå mange år, før passagertallet er tilbage på niveau.

“Metroselskabet vurderer, at passagernedgangen vil kunne ses i op til 5 år efter fuld genåbning,” lyder det i notatet til Økonomiudvalget.

quote Vi når frem til 2025, før vi er tilbage på et normalt niveau igen

Jesper Overgaard, chef for Kunder og Analyse i Metroselskabet

Københavns Kommune er medejere af Metroselskabet og er løbende blevet orienteret om coronakrisens påvirkning af de selskaber, de er medejere af.

Lidt mindre minus end frygtet

I april måned lød vurderingen også på fem år. Dengang vurderede Metroselskabet, at krisen ville koste mellem 0,5 og 1,6 milliarder kroner over fem år. I dag lyder vurderingen på 0,6 - 1,3 milliarder kroner afhængigt af, hvor hurtigt passagererne vender tilbage.

Aktuelt er der 35 procent færre rejsende med metroen, oplyser Jesper Overgaard, chef for Kunder og Analyse i Metroselskabet. Og selvom en ny Metrolinje til Sydhavnen åbner i 2024, forventer man altså først, at passagertallene først er tilbage ved det normale endnu længere ude i fremtiden.

- Der er jo utrolig stor usikkerhed om, hvordan fremtiden egentligt kommer til at se ud. Men med de beregninger og den viden, vi har i dag, har vi sådan set sagt, at vi forventer at kunne se en effekt af det her corona i en femårs periode. Så vi når frem til 2025, før vi er tilbage på et normalt niveau igen, siger Jesper Overgaard. 

Passagerer kom hurtigere tilbage

Også hos Movia mærker man stadig konsekvenserne af coronakrisen, hvor kun i omegnen af 60 procent af passagererne er vendt tilbage til den kollektive trafik.

Omvendt er de økonomiske tæv langt mildere end først antaget. Oprindeligt lød tabet på 710 millioner kroner, men i begyndelsen af august lød den nye vurdering på et tab på 487 millioner kroner i 2020.

Årsagen er, at kunderne er kommet hurtigere tilbage, fremgår det af notatet til Økonomiudvalget i Københavns Kommune.

Det er dog særligt i hovedstaden, at krisen virkelig kradser, mener ressourcedirektør i Movia, Eskil Thuesen.

- Vi kan se, at vi stadig ikke har så mange passagerer, som vi plejer. Særligt i København mangler vi op mod en tredjedel af vores passagerer, fordi der ikke er så meget gang i byen, siger han.

Selvom man ikke helt tør spå om fremtiden, så er forventningerne, at kravet om mundbind og andre restriktioner vil kunne ses på passagertallene lang tid fremover.

- Jeg tror ikke, det bliver helt normalt, før corona er overstået. Men hvor lang tid det tager, er jo meget svært at sige. Men jeg tror i hvert fald, vi skal have hele 2021 med, før vi er tilbage på normal, siger Eskil Thuesen. 

Styret af følelser

En af forklaringerne på de lave pendlertal i løbet af coronakrisen har været, at flere har arbejdet hjemmefra. Hos Vejdirektoratet ser man dog nu, at trafiktallene for biltrafikken stort set er tilbage på normalt niveau, lyder det fra Kasper Rosenstand, afdelingsleder i Vejdirektoratet. 

- I takt med, at samfundet lige så stille er åbnet op, er trafikken også vendt tilbage til vejene. Og de sidste tal fra seneste uge viser, at vi nu ligger tre til fem procent under niveauet fra sidste år.

Ifølge Louise Gramstrup, der er adfærdsrådgiver i kommunikations- og adfærdbureauet Operate, undgår borgere under coronakrisen offentlig transport, fordi de tager beslutninger baseret på deres følelsler. 
 
- Da politikerne sagde, at vi skulle undgå offentlig transport, skabte det en frygt for at sætte sig ind i bus, tog og metro. Og så er det meget nemmere at lade være, siger hun. 

Hvis trafikselskaber og myndigheder aktivt vil forsøge at få folk tilbage i den offentlige trafik, kan man blandt andet gøre brug af adfærdskampagner, mener Louise Gramstrup.

- Den skal spille på de sociale normer. Vi vil rigtig gerne gøre, hvad der er normalt, og hvad flertallet gør. Så ved at sige, at der er rigtig mange københavnere, der tager bus, tog og metro hver morgen, så ville flere følge med, siger Louise Gramstrup. 

For nogle vil den nye normal dog være at tage bilen og helt undgå offentlig transpot, mens andre vil opleve det som en lettelse at kunne tage offentlig transport igen, mener eksperten. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik