Ledige indvandrerkvinder udsat for massiv social kontrol

Nogle etniske minoritetskvinder siger på jobcentre i København, at de føler sig presset til ikke at tage job.

(Arkivfoto) Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet, viser ny rapport. Foto: Ozan Kose - Ritzau Scanpix

Ledige etniske minoritetskvinder har en oplevelse af, at de bliver presset af deres familie eller omgangskreds til ikke at stå til rådighed for arbejdsmarkedet.

I en undersøgelse blandt jobcentermedarbejdere i København svarer hver tredje, at vedkommende inden for det seneste år har mødt etniske minoritetskvinder, som direkte har givet udtryk for et sådant pres.

Det kan eksempelvis være en ægtefælle, der har presset på for at komme med til samtaler på jobcentret. De ansatte oplever også, at kvinderne føler sig tvunget til ikke at tage job, hvor de skal arbejde med mænd.

Læs også Kommune skal undervise ansatte om social kontrol: - De er i tvivl om, hvor grænsen går

Det kaldes også negativ social kontrol, når eksempelvis et familiemedlem forhindrer et andet familiemedlem i at bestemme over vedkommendes eget liv.

Undersøgelsen er baseret på et spørgeskema, der er besvaret af 388 medarbejdere på jobcentre i Københavns Kommune, og ifølge Claus Bøggild, der er pressechef i Københavns Kommune, så er det i overvejende grad ikke-vestlige kvinder, det drejer sig om i publikationen.

- Det er faktisk næsten alle, siger han til TV 2 Lorry.

Borgmester: "Det er beskæmmende"

Resultatet kommer bag på Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der er beskæftigelses- og integrationsborgmester i København.

- Nu har man i mange år talt om, hvorfor etniske kvinders erhvervsfrekvens er så lav, som den er.

- Så er det da beskæmmende at tænke på, at en af grundene kan være, at vi bliver modarbejdet af de her kvinders familie og bagland i forsøget på at få kvinderne ud på arbejdsmarkedet.

Læs også Annelise og Massoumeh er en succes: Ældre lærer indvandrere at tale dansk

- Så har vi godt nok spildt mange ressourcer, siger Cecilia Lonning-Skovgaard til Ritzau.

Det er ikke muligt på baggrund af undersøgelsen at konkludere, hvilke grupper af minoritetskvinder der udsættes for den negative sociale kontrol.

Dog ser ægtefællesammenførte kvinder samt langtidsledige ud til at være særligt udsatte.

Cecilia Lonning-Skovgaard vil på baggrund af undersøgelsen have lavet nogle klarere retningslinjer for, hvordan medarbejdere i jobcentrene kan gå til værks, når de møder problemet.

- Vores medarbejdere har brug for at blive skarpere på, hvornår de for eksempel kan sige til en mand, der er mødt op sammen med sin kone: Du skal lige sætte dig udenfor døren, mens jeg taler med din kone.

Efterlyser hjælp fra Christiansborg

Borgmesteren efterlyser også hjælp fra Christiansborg til at tackle problemet.

Det er ifølge Cecilia Lonning-Skovgaard et "langt, sejt træk", der er brug for.

Udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) siger, at undersøgelsen gør ham vred.

Læs også Stor forskel på antal af jobparate indvandrerkvinder i kommuner

- Jeg bliver først og fremmest gal, fordi der er nogle mænd, der holder deres ægtefæller i kulturelle fængsler.

- Vi render rundt og betaler til familier, der kunne forsørge sig selv, hvis de ikke levede i den slags fængsler, og vi får ikke ligestilling, før kvinderne forsørger sig selv, siger han til Berlingske.

Beskæftigelsesfrekvensen for ikke-vestlige kvinder ligger ifølge tal fra Danmarks Statistik på lidt over 50 procent. Det har kun ændret sig marginalt i den positive retning det seneste årti.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik