Lauritz var et af nattelivets voldsofre: "Nu kan voldsmænd få en lærestreg"

Lauritz blev udsat for et voldsomt og livsfarligt overfald, da han var i byen i København. Han synes godt om regeringens forslag om at slå hårdere ned på vold i nattelivet.

- Det lyder godt. Og det ville klart gøre mig mere tryg.

Lauritz Lindboe Wind endte i februar i en uhyggelig statistik af folk, der er blevet udsat for umotiveret vold i nattelivet.

Han synes godt om det forslag, statsminister Mette Frederiksen i dag fremsatte i sin tale, da Folketinget åbnede.

Regeringen foreslår, at personer, som begår vold og får en dom, udelukkes fra nattelivet i op til to år.

- Det er ikke rimeligt, at den unge dreng, der er blevet slået ned foran baren den ene weekend, kan møde sin voldsmand i samme kø tre uger senere, fastslog statsministeren fra Folketingets talerstol.

- For i Danmark skal du være tryg alle steder – om det er foran et diskotek, i et boligområde eller på en togstation. Får vi stoppet den kriminalitet og undergravende opførsel, vi ser alt for mange steder, så kan der endelig blive plads til at arbejde forebyggende og bygge på det gode, som der trods alt stadig er mest af, lyder det fra statsministeren.

quote Det kan give en lærestreg, så folk finder ud af at opføre sig ordentligt

Lauritz Lindboe Wind, tidligere voldsoffer.

Det kan give en lærestreg

Hun gik ikke i detaljer om, hvordan loven i givet fald skal udformes. Men Lauritz tager godt imod tankerne.

- Det kan give en lærestreg, så folk finder ud af at opføre sig ordentligt. Det er da scary at tænke på, at man kan møde sin voldsmand i byen igen, siger han til TV 2 Lorry.

Han så ikke selv sin overfaldsmand.

Lauritz er kommet videre

Lauritz Lindboe Wind blev slået ned bagfra og trampet på, mens han lå på jorden. Han havde været i byen i Gothersgade i det indre København. Området er en af byens store partyzoner og har flere gange været centrum for uhyggelige voldsepisoder.

Lauritz og hans mor valgte ikke bare at være en del af statistikken. De stod frem og fortalte om overfaldet og de konsekvenser, det havde for den unge mand. For ikke bare kom han fysisk til skade - han fik også psykiske sår.

Lauritz og hans mor stod efter overfaldet frem og satte dermed fokus på vold i nattelivet. Og det skabte så meget debat, at regeringen nu barsler med et lovforslag, der skal begrænse voldsmændenes adgang til bylivet.
Lauritz og hans mor stod efter overfaldet frem og satte dermed fokus på vold i nattelivet. Og det skabte så meget debat, at regeringen nu barsler med et lovforslag, der skal begrænse voldsmændenes adgang til bylivet.
Foto: TV 2 Lorry

Siden offentliggjorde politiet billeder af den formodede gerningsmand. Kort efter blev en bare 18-årig mand anholdt - og siden dømt for overfaldet. I dag er Lauritz kommet videre.

- Jeg har det godt nu. Og jeg har ikke tænkt meget på overfaldet i lang tid.  Jeg har fået hjælp fra gode venner, som fik mig på rette vej, siger han.

Umotiveret vold skete gentagende gange

TV 2 Lorry har tidligere sat fokus på netop umotiveret vold i nattelivet.

Her fortalte vi om en række unge mænd, der uden selv at lægge op til noget, blev udsat for voldsom vold i nattelivet ligesom Lauritz Wind. 

22-årige Tobias Lillemoes Hansen fik knust sin kæbe samme sted på Gothersgade, som den 19-årige gymnasieelev Lauritz Lindboe Wind.

Også i februar blev den 17-årige Marcus Alexander Aroli overfaldet af en større gruppe unge på Albertslund Station.

I marts blev den 25-årige Martin August Højlund stukket med kniv på vej hjem fra byen på Nørrebrogade.

Her fortæller Lauritz Wind om det overfald, han var udsat for.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Politik

Ole Bjørstorp

Vraget borgmester smækker med døren: ”Partiet har ikke behandlet mig godt”

ole bjørstorp merete amdisen

Kommentator efter bykongens fald: Dette vil jeg især holde øje med

bykonger

Disse Lorry-bykonger har været borgmestre i længst tid

Ole Bjørstorp

Bykonge vraget og er snart færdig som borgmester - her er afløseren

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere