Der er benhårde smash, korte shorts og servees på tapetet i Københavns Rådhus for tiden.
For både den 15. og 16. november samles godt 200 bordtennisspillere i alderen 60 år og opefter til stævne. Det sker blandt andet for at sætte fokus på de positive effekter, der er ved at bevæge sig.
Noget som 60-årige Lars Pedersen kan genkende.
Første gang han stiftede bekendtskab med det store spil og den lille bold, var i spisefrikvarteret på Jyllinge Skole ved Roskilde Fjord tilbage i 1970'erne.
Men så skete livet, og battet blev lagt på hylden i en lang, lang årrække.
Det var lige indtil, at Lars Pedersen fik diagnosen Parkinson. Sygdommen har blandt andet den følgevirkning, at ens bevægelsesapparat sløves, forklarer han.
Men det kan en højhastighedssport som bordtennis altså holde stangen.
- Før jeg begyndte at spille bordtennis, var jeg ikke sikker på, at jeg kunne reagere hurtigt. For nogle af følgerne ved sygdommen er, at man bliver langsom. Bordtennis handler om det modsatte. Det handler om pingpong og om at være hurtig på beatet. Og jeg kan mærke, at jeg kan reagere hurtigt, så det er det gode ved det, siger han.
Bordtennis er godt for alle
Det er organisationen BAT60+, der i fællesskab med Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsudvalg har arrangeret stævnet i Rådhushallen.
Hensigten er - udover at få flere seniorer til at spille bordtennis - at sætte fokus på de helbredsmæssige fordele, der er ved at bruge sin hjerne til den strategiske del af spillet, samtidig med at fin- og grovmotorik skal i brug.
Medlem af Forretningsudvalget i bordtennisorganisationen, Lars Bo Kaspersen, ved om nogen, hvilke fordele spillet har.
Han er nemlig selv diagnosticeret med Parkinson, og så har han altid haft en forkærlighed for det tekniske spil, hvor splitsekunder afgør udfaldet af en duel.
- Bordtennis er godt for alle. Også almindelige mennesker der bliver ældre. De bliver holdt i gang, de bliver stimuleret. Når du spiller, bliver nogle af de funktioner, der bliver dårligere og dårligere hos ældre mennesker eller Parkinson-patienter, stimuleret. Du kan ovenikøbet være så heldig, at du faktisk kommer i bedring, siger han.
Forskning bekræfter
Lars og Lars' oplevelser med deres sportslige udfoldelser bekræftes også af videnskaben.
For eksempel har en indledende undersøgelse fra Fukuoka Universitetet i det sydlige Japan vist, at bordtennis - foruden at være en sportsgren, der giver relativt få skader - også kan bedre de motoriske symptomer forbundet med Parkinsons.
Og det er altså noget Albert Gjedde kan nikke genkendende til. Han er professor og hjerneforsker ved Københavns Universitet.
- Der er ingen tvivl om, at man kan bevare, opøve og måske bedre sig. Især hvis man hidtil ikke har bevæget sig. Hvis man så går i gang med bevægelser, så er der nogle gevinster at hente ved det. Og så har man rent faktisk vist, at hvis ikke man bevæger sig, så forsvinder hjernen, siger han.
Det handler jo om sejre og nederlag, om at kæmpe. På den måde er det en anelse sjovere end at gå til fysioterapi
Fornemmelsen af en returnering
Lars Pedersen er medlem af Københavns Bordtennisklub, hvor han for tiden spiller flittigt.
Og noget af det, han holder allermest af ved spillet, er, når han laver en god returnering på en smash, som egentlig er udenfor sin rækkevidde.
- Det er en dejlig fornemmelse. Og det morsomme ved bordtennis er netop, at der er konkurrencemomentet i det. Det handler jo om sejre og nederlag, om at kæmpe. På den måde er det en anelse sjovere end at gå til fysioterapi. Så jeg spiller først og fremmest bordtennis, fordi det er en sjov måde at håndtere Parkinson på, siger han.
Man mener, at 1.500 danskere hvert år får stillet diagnosen Parkinson.
