Lange køer til billige sommeroplevelser: Bestil online, hvis du vil have billetter

Flere attraktioner oplever lige nu, at deres billetter bliver revet væk. Derfor er det vigtigt at være hurtig på tasterne, hvis man vil have sommerens oplevelser i hus.

Regeringens tiltag med halv pris på kulturoplevelser denne sommer lader til at være et hit blandt kulturivrige gæster. 

For udover de billige biletter er en - indtil videre - klassisk dansk sommer med regn, strikse begrænsninger på antallet af gæster tilladt og flere turister, der vælger at holde ferien hjemme alt sammen noget, der skaber kø til sommerens oplevelser.

Så hvis du og din familie har planer om, at sommeren skal bestå af svømmetag i den lokale svømmehal, besøg på kendte danske museer, se sjældne fisk på Den Blå Planet eller noget helt fjerde, så er det med at være klar ved tasterne, da billetterne bliver revet væk.

Kulturoplevelser til halv pris

Som en del af sommerpakken vedtaget af regeringen samt et stort flertal i Folketinget den 19. juni blev det besluttet, at en lang række kulturoplevelser denne sommer skulle kunne tilgås af gæster til halv pris i skolernes sommerferie fra den 27. juni til den 9. august.

 

Ordningen gælder for entrebilletter til for eksempel museer, spillesteder, teatre, revyer, cirkusser, Folkeuniversitetet, foreningsaktiviteter, videnspædagogiske aktivitetscentre og zoologiske haver.

 

Herunder har vi samlet en liste med eksempler på kulturtilbud i TV 2 Lorrys område, hvor du de kommende uger kan indløse billet til halv pris:

 

København:

  • Københavns Zoo

  • Louisiana

  • Ny Carlsberg Glyptotek

  • Christiansborg Slot

  • Rosenborg

  • Nationalmuseet i København

  • Krigsmuseet

  • Frihedsmuseet

  • Dansk Arkitektur Center

  • Den Hirschsprungske Samling

  • Medicinsk Museion

  • Københavns Museum

  • Thorvaldsens Museum

  • Arbejdermuseet

  • Statens Museum for Kunst

  • Glyptoteket

  • Statens Naturhistoriske Museum

  • Kunstforeningen Gl Strand

  • Charlottenborg

  • Rundetaarn

Frederiksberg:

  • Storm P. Museet

  • Alhambra (tidl. Revymuseet)

  • Bakkehuset

Helsingør:

  • Øresundsakavriet

  • Kronborg Slot

  • Søfartsmuseet

Roskilde:

  • Ragnarock

  • Vikingeskibsmuseet

Frederikssund:

  • Frederikssund Museum

  • Willumsens Museum​​​​

Tårnby:

  • Den Blå Planet

Ishøj:

  • Arken

Lejre:

  • Sagnlandet Lejre

Gentofte:

  • Experimentariarm

Stevns:

  • Koldkrigsmuseum Stevnsfort

Hvidovre:

  • Cirkusmuseet i Hvidovre

Hørsholm:

  • Karen Blixen Museet

Greve:

  • Greve Museum Mosede Fort

Fredensborg:

  • Nivågaards Malerisamling

Halsnæs:

  • Industrimuseet Frederiksværk

Rødovre:

  • Heerup Museum

Høje-Taastrup

  • Kroppedal Museum

Udsolgt resten af ugen

Det oplyser flere af de store attraktioner i hovedstadsområdet som eksempelvis Experimentarium, Den Blå Planet og Statens Naturhistoriske Museum.

Hos Statens Naturhistoriske Museum oplyser de, at der er enorm interesse for Dinosaurernes Konge-udstillingen.

Det betyder, at museet i disse dage har fuldt booket den næste uge. Gæster, der ønsker at se udstillingen, skal derfor købe deres billetter i god tid og online, så de er sikret en plads.

Eksempelvis kan man i dag mandag den 6. juli først bestille billet til på fredag. Dermed er der ikke plads til spontane ture, hvis man en dag i sommerferien ønsker at tage sin familie under armen og afsted. 

- Set i lyset af det, som vi oplevede i marts måned, hvor vi begyndte at varme op omkring udstillingen, så kunne vi allerede der så en interesse - og den er fortsat, siger den presseansvarlige hos Statens Naturhistoriske Museum til TV 2 Lorry.

Må afvise gæster

Det samme er tilfældet hos Experimentarium, hvor man også skal være ude i god tid for at komme ind og opleve forskellige naturvidenskabelige og teknologiske udfordringer.

- Vi oplever lige nu, at det går rigtig godt. I dag har vi udsolgt i de billetter, som vi har sat til salg. I weekenden måtte vi for første gang sige til nogle, at der ikke var plads, siger museets presseansvarlige til TV 2 Lorry.

Artiklen fortsætter efter billedet.

Experimentarium i Hellerup oplever også, at der er rift om billetterne.
Experimentarium i Hellerup oplever også, at der er rift om billetterne.
Foto: Experimentarium og Byggeriets billedbank/Mads Lauritzen

Ventelister i svømmehal

Et andet eksempel på lange ventetider finder man, hvis man vil en tur i svømmehallen. For eksempel Flintholm Svømmehal på Frederiksberg.

Her har gæsterne oplevet at stå i kø i flere timer, hvor svømmehallen har givet mulighed til gæsterne om, at de har kunne lægge deres nummer, så de kan blive ringet op, når det er deres tur til at bade. 

- Køen skabes af, at vi har mængdekapaciteter på vores bassiner, og så er der øget efterspørgsel, når børnene har sommerferie. Der må maksimalt være 20 gæster i badelandet, så vi har ventelister, hvor vi kan skrive folk på, siger den presseansvarlige fra Flintholm Svømmeland til TV 2 Lorry. 

Akvarie opretter nyt køsystem

Det samme oplever Den Blå Planet, der ellers var økonomisk ramt under coronakrisen.

Udstillingsakvariumet i Kastrup har måtte oprette et køssytem, der skal sikre kontrol med gæsterne. 

- Vi har begrænset kapacitet i forhold til, hvor mange vi må lukke ind ad gangen, så gæsterne skal booke et tidsrum, så vi ved, hvornår gæsterne kommer, siger den presseansvarlige fra Den Blå Planet. 

Det sker på trods af, at der ellers er 2620 færre besøgende end sidste sommer i samme periode. 

- Det var meget overraskende med den store efterspørgsel, så vi blev nødt til at indføre det køssytem, fordi vores hjemmeside lukkede ned. Vi forventer at have køsystemet til og med 9. august, siger den presseansvarlige fra Den Blå Planet. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik