Landstrømsanlæg til krydstogtskibe et skridt nærmere efter EU-millioner

Havnene i København og Aarhus modtager 60 millioner kroner fra EU-fond, der skal sikre landstrømsanlæg til krydstogtsskibe.

Selvom krydstogtsbranchen lige nu grundstødt raller som en fisk på land, er Københavns Havn i fuld sving med forberedelserne til en fremtid med masser af krydstogtsturister.

Disse planer involverer et landstrømsanlæg, så de svært forurenede skibe ikke skal holde i tomgang ved kajen og pumpe udstødningsgas ind over byen, men i stedet kan koble sig på elnettet for holde gang i skibets faciliteter.

Nu har visionen om en sådan anordning fået vind i sejlene efter en saltvandsindsprøjtning fra Bruxelles.

EU’s infrastrukturfond har nemlig frigivet 60 millioner kroner til etablering af landstrømsanlæg i Københavns Havn og Aarhus Havn.

Det her er rykket et meget større skridt nærmere. Jeg er også klar til fra Københavns Kommunes side og gå ind hjælpe til, at det bliver en realitet, så hurtigt som overhovedet muligt,  og det skal være indenfor en tre-årig periode, siger Københavns overborgmester Frank Jensen (S).

- Vi skal have renere luft i København og det at få et landstrømsanlæg, nu også med EU-støtte, er af meget stor betydning, siger Frank Jensen.

Et landstrømsanlæg enten ved Langelinie eller i Nordhavn har været på ønskelisten hos et flertal på Københavns Rådhus siden foråret sidste år, hvor kommunen i fællesskab med Copenhagen Malmö Port og By & Havn annoncerede en vision om et anlæg inden udgangen af 2021.

Her blev der i første omgang afsat 3,5 millioner kroner til at undersøge, hvad visionen vil koste.

Med midlerne fra EU-fonden rykker den vision nu et skridt nærmere.

- Der er ingen tvivl om, at denne hjælpende hånd fra EU vil være med til at sætte farten op på vores muligheder for at projektere og etablere landsstrøm i København, siger Anne Skovbro, administrerende direktør i By & Havn.

Sagde først nej tak, men fortrød

Københavns Havn kunne dog allerede have haft et landstrømsanlæg uden at have betalt ret meget for det.

For to år siden kunne TV 2 Lorry afsløre, at de tre parter bag Københavns Havn i starten af 2016 blev tilbudt et landstrømsanlæg ganske gratis af den østjyske virksomhed PowerCon fra Hadsund, der gerne ville bruge havnen som udstillingsvindue for deres produkt.

Mens anlægget som en gave til København var finansieret af netop EU-midler, skulle Københavns Kommune, Copenhagen Malmö Port og By & Havn stå for udgifterne til at sætte anlægget op.

Parterne valgte dog at takke nej til tilbuddet, som i stedet endte i Kristiansand i Norge – til stor forargelse blandt flere partier i Københavns Borgerrepræsentation, der rettede kritik af de tre parter og krævede et landstrømsanlæg til havnen.

Landstrømsanlægget, som København ikke valgte at tage imod, endte i stedet i Kristianssand i Norge.
Landstrømsanlægget, som København ikke valgte at tage imod, endte i stedet i Kristianssand i Norge.
Foto: TV 2 Lorry

Forurening på niveau med H.C. Andersens Boulevard

Med et landstrømsanlæg kan krydstogtskibene kobles til elkabler på kajen og på den måde få strøm for at holde skibet i gang.

Ved at gøre dette, behøver skibene ikke forbruge luftforurenende brændstof i et beboet område og udlede store mængder CO2, kvælstof og partikler i retning mod byen.

På dage med pålandsvind kan udledningen være så massiv, at forureningsgraden på Langelinie er på niveau med den trafikerede H.C. Andersens Boulevard midt i myldretidstrafikken, har Det Økologiske Råd tidligere påvist.

En rapport fra 2019, hvor Nationalt Center for Miljø og Energi kortlagde luftforurening, viste, at udledningen af fine partikler fra et krydstogtskib, der ligger til i en dansk havn, svarer i snit til udledningen fra omkring 5000 personbiler, der kører i bytrafik, mens udledningen af NOx-forurening (kvælstofmonooxid og kvælstofdioxid) svarer til 3500 personbiler i bytrafik.

Beboerne i området har tidligere udtrykt utilfredshed, når de store flydende giganter har ligget i havnen og forurenet. Men et nyt landstrømsanlæg kan de se frem til en bedre luftkvalitet.

I 2019 havde Københavns Havn 350 anløb og tæt på en million krydstogtgæster.
I 2019 havde Københavns Havn 350 anløb og tæt på en million krydstogtgæster.
Foto: Niels Ahlmann Olesen/Ritzau Scanpix

Yderligere et anlæg på vej

Mens strøm fra elnettet til krydstogtskibe fortsat er en vision, så er København faktisk allerede i færd med at få etableret et landstrømsanlæg et andet sted.

I oktober sidse år annoncerede selskabet bag Oslo-færgen, DFDS, og Copenhagen Malmö Port, at de var blevet enige om at bygge et landstrømsanlæg, der skal fodre skibet med strøm, mens det befinder sig i København.

Efter planen skal det stå færdigt i løbet af i år.

I 2019 var Københavns Havn blandt de største destinationer for Krydstogt i Nordeuropa med 350 anløb og tæt på en million passagerer.

Det er tidligere blevet anslået, at prisen ligger på omkring 30 millioner for selve anlægget, mens etableringen vurderes til at kost mellem 25 og 30 millioner.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Miljø

lysamaturer

Nyt bæredygtigt initiativ: Markedsplads for brugte byggematerialer undgår spild

brand solum roskilde drone

playEfter 10 ugers kamp med flammerne: Nu er kæmpe affaldsbrand endelig slukket

Lynetteholm ny

Skarp kritik af Lynetteholm-rapport: Utilstrækkeligt grundlag og i strid med EU-direktiv

20_percent

playOmstridt solcellepark droppes - naboklager har ikke haft betydning, siger udvalgsformand

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere