Landets største gratis maduddeling åbner i Parken: ”Almindelige familier har ikke råd til mad”

Her vil man ganske gratis kunne afhente mad, der ikke længere kan sælges i supermarkeder.

Hovedstadens madspild skal reduceres markant.

Sådan lyder det fra organisationen Stop Spild Lokalt, der har lokale maduddelingssteder i hele landet.

Nu åbner de Danmarks største gratis maduddeling ved Parken i København.

Og det er der virkelig brug for.

For udover et grønnere klimaaftryk ved at reducere madspild, så kan helt almindelige familier, der med stigende priser på det meste har svært ved at få det hele til at hænge sammen, også spare på madbudgettet.

Familier har ikke længere råd til mad

- Vi ser generelt, at helt almindelige børnefamilier med to indtægter, at det ikke længere er nok, og så kommer de og henter mad, siger Rasmus Erichsen til TV 2 Lorry.

Han er stifter af Stop Spild Lokalt og glæder sig meget til at kunne åbne den nye maduddeling.

quote Det er helt almindelige børnefamilier med to indtægter, der ikke længere er nok, og så kommer de og henter mad

Rasmus Erichsen

Det sker tirsdag klokken 16.00, hvor man under C-tribunen i Parken kan afhente gratis mad.

Det er også her, maduddelingen fremadrettet vil foregå fra.

- Til at begynde med bliver det en enkelt dag om ugen. Senere kan det blive to eller måske endda hver dag. Det kommer an på, hvor stort behovet er. Man kan se hvilke dage, det bliver på vores FB-side, siger Rasmus Erichsen til TV 2 Lorry.

Alle kan komme

Han håber på at komme til at kunne uddele fem tons mad hver eneste gang, som supermarkeder fra hele København donerer. Mad, som ellers ville være smidt ud, uden det fejler noget.

- Det kan eksempelvis være frugt, grønt og convenience (forarbejdet fødevarer, red). Vi arbejder også på få et stort kølelement, men før vi får det, vil det være alt andet end kølevarer, siger Rasmus Erichsen til TV 2 Lorry.

quote Vi sorterer ikke i, hvem der kommer, og vi afviser slet ingen.

Rasmus Erichsen

Han håber på, at mange vil tage maduddelingen til sig.

- Hvis du har behov, så skal du komme. Vi sorterer ikke i, hvem der kommer, og vi afviser ingen, siger Rasmus Erichsen til TV 2 Lorry.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik