På mandag skal 500 lærerstuderende fra Københavns Professionshøjskole starte i seks ugers praktik på skoler over alt i hovedstadsområdet.
Formålet er at blive dygtige lærere, men de frygter i stedet at blive udnyttet som gratis arbejdskraft.
For coronapandemien har nemlig vendt op og ned på hverdagen i skolerne. Så de lærerstuderende risikerer at komme til at undervise på helt andre klassetrin, end de er ved at specialisere sig i – og i fag de slet ikke er uddannet til.
- Det faglige udbytte vil være fattigere, fordi jeg ikke får den aldersgruppe, jeg normalt har. Jeg kommer til at arbejde med 1. klasses-børn i fag, jeg overhovedet ikke har. Det synes jeg er bekymrende.
- Det her er vores mulighed for at komme ud og prøve nogle af de ting, vi har lært. Det skal bare ikke blive spildt på den måde her, siger Nikki Vestergaard, der i praktikforløbet ikke kommer til at undervise de ældste elever i udskolingen, som han ellers er ved at uddanne sig til.
Det er en helt ny hverdag for lærerne og eleverne, og der er det svært at have praktikanterne med.
Det er regeringen, der sammen med blandt andre professionshøjskolerne og Kommunernes Landsforening har besluttet at gennemføre praktikken inden sommerferien på trods af de særlige omstændigheder på skolerne.
Hos studieorganisationen Lærerstuderendes Landskreds mistænker man, at de lærerstuderende er udset som en billig måde at løse behovet for ekstra hænder til undervisning under corona-udbruddet.
- Vi frygter, de ender med at blive udnyttet som gratis arbejdskraft, fordi skolerne ikke har kapacitet til at tage imod dem.
- Lærerne har travlt med at lave særlig undervisning, og der skal sprittes af og vaskes hænder, mens undervisningen foregår både ude og inde og i mindre hold. Det er en helt ny hverdag for lærerne og eleverne, og der er det svært at have praktikanterne med, siger forperson i Lærerstuderendes Landskreds, Rasmus Holme, til TV 2 Lorry.
Værst rammes de lærerstuderende, der underviser i fag for de ældste skoletrin som fysik og kemi, samfundsfag og biologi. Skrækscenariet er ifølge Lærerstuderendes Landskreds, at der udklækkes lærere, der ikke har prøvet at undervise i samtlige af deres fag.
- Så kan vi potentielt stå med nogle lærere, der aldrig har undervist i biologi, og første gang, de gør det, er på første arbejdsdag. Det synes vi er et kæmpe stort problem, siger Rasmus Holme.
Minister forstår ærgrelsen
Uddannelses- og forskningsminister, Ane Halsboe-Jørgensen (S), kan godt forstå de studerendes frustrationer over et noget anderledes praktikforløb. Men det var den bedste løsning efter omstændighederne, skriver hun til TV 2 Lorry i et skriftligt svar.
De løsninger, der findes, er naturligvis fagligt forsvarlige.
- Jeg forstår godt, at nogle studerende ærgrer sig over at få et anderledes praktikforløb end forventet. Men vi er i en helt ekstraordinær tid, hvor Corona medfører store ændringer overalt i samfundet.
- De løsninger, der findes, er naturligvis fagligt forsvarlige. Men jeg vil ærligt sige, at det bliver en anderledes praktik, de studerende får. Det vil være op til den enkelte institution, hvordan de tilrettelægger praktikforløbene ud fra de givne rammer, og jeg har stor tillid til, at den enkelte uddannelsesinstitution i samarbejde med praktikstederne finder en fagligt forsvarlig løsning.
- Det er afgørende for mig, at så mange af de studerende som muligt færdiggør deres uddannelse uden forsinkelse. Samfundet har – både nu og fremadrettet – brug for sygeplejersker, pædagoger, lærere og andre. De spiller en afgørende rolle i at få vores samfund tilbage på sporet, skriver ministeren.
Hos Lærerstuderendes Landskreds bakker man op om Ane Halsboe-Jørgensens ønske om, at de studerende ikke bliver forsinkede med deres uddannelse. Men det kunne løses ved at kombinere undervisning og praktik i efteråret, mener de.
- Løsningen er for os at se at suspendere praktikken nu og erstatte den til efteråret i en udstrakt form, hvor vi er i praktik sideløbende med, at vi studerer. Så vi ikke bliver forsinkede, men så vi også uddanner de dygtige skolelærere, som børnene fortjener, siger forperson Rasmus Holme.
På Københavns Professionshøjskole kan rektor, Stefan Hermann, godt forstå, hvis der er studerende, der mistænker, at de bruges som gratis arbejdskraft i praktikforløbet.
- Ja det forstår jeg godt, hvis man for alvor vil være kritisk anlagt. Men fra vores side skal der ikke herske nogen tvivl; når vores studerende er i praktik, er de det for at lære noget. Men selvfølgelig er de også i praktik i øjeblikket med en form for samfundssind, fordi de godt ved, det er svært derude. Men meningen er jo ikke, at de skal passe et frivilligt arbejde eller et ledigt vikarjob.
Men hvorfor ikke gemme praktikken til efteråret, hvor der er en chance for, at skolerne ser mere normale ud?
- En af grundene kunne være, at de studerende vil have det problem, at de så ikke kan passe det erhvervsarbejde, de normalt har ved siden af studierne. At de ikke har gennemført den praktik, som er vigtig for at følge den undervisning, de skal have i efteråret. En tredje ting kan være, at skolerne simpelthen ikke er klar til det i efteråret, hvor de i forvejen får nye praktikanter ud, siger Stefan Hermann.
I alt skal de lærerstuderende i løbet af deres uddannelse igennem tre praktikperioder, der samlet strækker sig over et halvt år.
