To kvinder sigtet for brug af stjålet dankort

To udenlandske kvinder forsøgte at bruge et stjålet dankort i en smykkeforretning.

To bulgarske kvinder på henholdsvis 29 og 21 år blev lørdag eftermiddag anmeldt for at bruge et falsk dankort i en smykkeforretning på Nørrebrogade i København.

- Kvinderne forsøger at anvende et kreditkort, der har et danskklingende navn på kortet, oplyser Københavns Politi til TV 2 Lorry.

Da politiet ankommer til smykkeforretningen, finder betjentene ud af, at kvinderne ikke er de retmæssige ejere af dankortet. De bliver herefter anholdt.

Sigtet for bedrageri

De to kvinder blev søndag fremstillet i et Grundlovsforhør, hvor de blev sigtet for bedrageri og varetægtsfængslet i 22 dage.

Københavns Politi vil ikke oplyse om kvinderne er bosiddende i Danmark, men blot at de er bulgarske statsborgere.

Ej oplyses det heller, hvilken smykkeforretning de to kvinder forsøgte at bruge dankortet i. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik